Nu var vi lige begyndt at glæde os. Men corona-sygdommen kan løbe fra os, hvis vi åbner samfundet op igen efter påske. Sådan siger flere eksperter.

- Alene ud fra et sygdomsperspektiv er det ikke uden risici, at statsministeren begynder at tale om en genåbning allerede fra 13. april, siger Søren Riis Paludan, professor i biomedicin ved Aarhus Universitet.

Ifølge professoren er det særligt bekymrende, at vi kan blive nødt til at åbne dele af samfundet, mens vi stadig bevæger os op ad smittekurven, da det kan accelerere sygdommen.

- Men vi er også nødt til at tænke på økonomien. For det kan blive alt for dyrt at holde samfundet lukket, siger han.

Statsmisterens melding om, at vi måske kan begynde en genåbning 13. april, får også en hård medfart af professor i virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen.

Han mener, at meldingen kan få danskerne til at slække på forholdsreglerne.

- Og det kan potentielt ødelægge hele projektet. Jeg mener, det er uklogt, at hun sælger skindet, før bjørnen er skudt. Men jeg går ud fra, at det er for at imødekomme et pres fra blandt andet erhvervslivet, siger han.

Allan Randrup Thomsen understreger, at vi snart er nødt til at lette foden fra sygdomsbremsen og genåbne samfundet gradvist. Men han mener, at det først bør ske, når vi kender højden på den nuværende sygdomskurve.

Ingen plan

Professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, Jakob Kjellberg kalder det ultimativt ‘et politisk spørgsmål, hvornår Danmark kan åbne igen’.

- Vi har forladt inddæmningsstrategien og arbejder med flokimmunitet. Det vil sige, at flere skal have sygdommen. Alt tyder på, at det er så bredt ude i befolkningen, at det ikke kan inddæmmes, siger han.

Men selv når statsministeren vil til at genåbne Danmark, så er der ingen gamle planer i skuffen, som kan trækkes frem.

- Vi har ikke stået i den her situation, siden den Spanske Syge ved afslutningen af 1. Verdenskrig, siger Allan Randrup Thomsen.

Han understreger, at det let kan tage måneder at genåbne samfundet.

- Vi må føle os frem. Og vi har ingen sikkerhed for, at vi ikke bliver nødt til igen at tage forholdsregler, som lukker samfundet ned, siger han.

En aftale med parterne

Allan Randrup Thomsen forestiller sig, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages, når det handler om at finde de erhverv, som skal åbne først.

- Men det skal ske under kraftig vejledning fra Statens Serum Institut, som kan regne på, hvad ændringerne gør ved risikoen for, at sygdommen spredes for hurtigt, siger han.

Problemet under genåbningen er ifølge Allan Randrup Thomsen, at vi skal forsøge at balancere to modsatrettede behov.

- Vi skal have størst økonomisk effekt, men mindst mulig smittespredning. Det er en balance mellem politiske ønsker om at få økonomien i gang og sundhedsfaglige argumenter for at sikre mod for stor smittespredning.

Kunder ved hvert andet bord

I forhold til den konkrete åbning, siger Allan Randrup Thomsen, at opdelingen kan foregå på flere måder.

- Det er måske vigtigere at få industrien i fuldt gear, end det er at åbne restauranterne, siger han.

Men han siger også, at restauranter og caféer muligvis kan finde måder til at holde åbent.

- Hvis de kun har kunder ved hvert andet bord på caféen. Eller frisøren kun har én kunde i butikken, siger han.

Men selvom der kan være store økonomiske gevinster ved at genåbne serviceerhvervene, så understreger Søren Riis Paludan fra Aarhus Universitet, at der også er stor risiko for smittespredning forbundet med netop de brancher.

- Så usikkerheden ved at genstarte restauranter, caféer, frisører og lignende er meget stor, siger han.

Per Christensen, forbundsformand for 3F, ønsker, at politikerne har et særligt fokus på at få åbnet de brancher, som har været lukket helt ned. For eksempel service, restauranter og caféer.  

- Her kan det jo for nogle handle om overlevelse, og at vi kan får 3F´erne tilbage på job, siger han.

Per Christensen understreger dog, at det er “helt afgørende”  at følge de sundhedsfaglige vurderinger, så åbningen kommer til at foregå kontrolleret.

Eksporten truet

I de ”tunge erhverv” forestiller Allan Randrup Thomsen sig, at arbejdsmængden kan øges, hvis danskerne sættes til at arbejde på skæve tidspunkter og i skiftehold, som foreslået af statsministeren.

Og netop industrien kan på sigt have brug for hjælp.

Ifølge Nina Smith, professor i Økonomi ved Aarhus Universitet, ser det ud til, at industrien og landbruget fortsætter i rimelig hastighed trods nedlukningen, men de kan snart komme under pres.

- Vi risikerer, at eksportvirksomhederne rammes meget hårdt, hvis sygdommen får tag i USA og Tyskland. Og de virksomheder er meget vigtige for os, da den danske økonomi er åben og helt afhængig af handel med udlandet, siger hun.

Hun forklarer, at for virksomhederne har det stor betydning at få nogle scenarier, så de bedre i stand til at planlægge.

- Også selvom scenarier ikke giver en præcis dato, så er mange spørgsmål stadig ubesvarede. Hvem kan forvente at lukke op først? Hvordan gør vi i forhold til daginstitutioner og skoler? siger Nina Smith.

Små børn sidst

Selvom lukkede børnehaver og skoler lægger bånd på en fuld genstart af økonomien, så siger Allan Randrup Thomsen, at vi bliver nødt til være mere forsigtige med at genåbne den del af samfundet.

- Vi ved ikke helt, hvad børn betyder for epidemien. Men vi ved, at vi ikke kan forklare mindre børn, at de skal holde afstand, siger han.

Han mener dog, at folkeskolernes afgangsklasser muligvis kan genåbne.

- Ved kun at åbne for de ældre klasser, kan vi også sprede eleverne på et større areal på skolen. 

Han erkender dog samtidig, at det vil give problemer med de mindre børn, da der så vil gå længere tid, før de kan komme i skole.

- Men jeg har ikke en løsning for de små børn, selvom det har betydning for, hvornår alle kan komme tilbage på arbejde og økonomien tilbage i gear.

Søren Riis Paludan støtter tankerne om en gradvis genoplukning af samfundet, hvor unge og raske kommer først ud, mens syge og ældre venter.

- Et bud på en model for skolerne er, at lærerne underviser A-klassen om mandagen og B-klassen om tirsdagen, siger han og tilføjer:

- Men det mest fornuftige er nok at holde vuggestue- og børnehavebørn hjemme i begyndelsen. Alene ud fra et forsigtighedsprincip.