Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Et fynsk gartneri skal ikke længere have lov til at uddanne elever og praktikanter på grund af dårligt arbejdsmiljø, mener to praktikanter. Gartneriejer mener, at virksomheden giver gode muligheder for uddannelse.

De ukrainske praktikanter Hennadii Bieltiukov og Kateryna Dolgova har sendt en officiel klage over gartneriet Lundager til det faglige uddannelsesudvalg for gartneri.
Heidi Lundsgaard

To ukrainske praktikanters drøm om et lærerigt år i Danmark er endt som et mareridt.

Derfor har de to praktikanter nu klaget over det store, fynske gartneri Lundager A/S, som har været deres arbejdsgiver de seneste 10 måneder. Deres klage blev tirsdag sendt til det faglige uddannelsesudvalg for gartneri.

Ukrainerne mener, at Lundager A/S skal fratages retten til at uddanne elever og praktikanter.

- Vi står frem for at advare andre om forholdene på gartneriet. Det er en af de værste perioder i mit liv. Det var smerte, udmattelse og ydmygelse. Der var ingen form for uddannelse i praktiktiden hos Lundager. Kun hårdt arbejde. Jeg har ødelagt mit helbred for en løn på 70 kroner i timen, siger Hennadii Bieltiukov.

Anmeldt som erhvervssygdomme

26-årige Hennadii Bieltiukov og hans 29-årige kæreste, Kateryna Dolgova, beretter om ensformigt og hårdt fysisk arbejde i opskruet tempo hos Lundager A/S samt et stærkt belastende psykisk arbejdsmiljø på gartneriet.

En læge i Odense har for nylig anmeldt gartneriarbejdets påvirkning på Hennadii Bieltiukov som en erhvervssygdom, der har belastet hans psyke samt medført smerter i hans ryg, rygrad og lænd. På samme måde har lægen anmeldt, at arbejdet psykisk har belastet Kateryna Dolgova.

Ejer af og direktør for Lundager A/S, Ove Lundager, har over for Fagbladet 3F afvist, at der skulle være problemer med arbejdsmiljøet på gartneriet.

Gartneriejer: Første gang at nogen ikke synes om vores arbejdsplads

Om de to praktikanters klage til det faglige uddannelsesudvalg skriver Ove Lundager i en e-mail til Fagbladet 3F:

- Vi har uddannet og uddanner mange elever og praktikanter. Det er første gang, at vi oplever, at nogen ikke synes om vores arbejdsplads. Vi har gode uddannelsesmuligheder for dem, som ønsker at tilegne sig faglige kompetencer. Dog er det vigtigt, at elever og praktikanter ønsker at lære noget.

Gartneriejeren oplyser, at Lundager A/S har to elever for tiden. Men han svarer ikke på, hvor mange udenlandske praktikanter gartneriet desuden har.

Lundager A/S er godkendt til at have otte udenlandske praktikanter samt otte gartnerelever. Ifølge Fagbladet 3F’s oplysninger har virksomheden siden oktober 2018 fået seks udenlandske praktikanter.

Forstår det ikke

18. marts 2019 fyrede ejeren af Lundager A/S Kateryna Dolgova og Hennadii Bieltiukov på SMS, efter at de havde været sygemeldt i syv dage på grund af arbejdsmiljøet på gartneriet. Det var i strid med deres ansættelseskontrakter.

De to praktikanter har lånt i alt 6.000 euro – eller knap 45.000 kroner – via et ukrainsk agentbureau for at få praktikpladsen på gartneriet og komme til Danmark. Ukrainernes arbejdstilladelser gælder alene til arbejde hos Lundager A/S – og derfor blev praktikanterne undervejs på arbejdspladsen, fortæller de.

- Vi ville aldrig have underskrevet en kontrakt, hvis vi havde kendt forholdene på forhånd. Heller ikke hvis vi havde tjent lange flere penge, end vi gjorde. Jeg kan stadig ikke forstå, at vi er blevet udsat for det her i det 21. århundrede i et af verdens mest udviklede og lovlydige lande, siger Hennadii Bieltiukov.

Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få kommentarer fra sekretariatet for det faglige uddannelsesudvalg for gartneri.