For nylig lød det fra Vestas, at de ville hyre 414 nye folk til fabrikkerne i Lindø og Nakskov. I sidste måned fyrede Siemens Wind Power 430 på deres fabrik i Engesvang ved Silkeborg.

Hvad sker der egentlig for den danske vindmøllebranche? Går det op eller ned? Eller ligeud? Det kan du blive klogere på her.

Hvor mange jobs er der?

Vi kan starte med at se på antallet af ansatte de senere år. Her kommer en masse tal:

• Danmarks Statistik har kun oversigt over det samlede antal personer, der arbejder med at fremstille vindmøller her i landet. Det ligger nogenlunde jævnt: Fra 13.771 i 2008 til 12.939 i 2016.
• Ifølge Vindmølleindustrien er antallet af fuldtidsbeskæftigede i hele branchen også konstant fra 27.500 i 2006 til 29.600 i 2015.
• Siemens Wind Power oplyser, at de er vokset fra 1.150 i 2005 til hele 7.662 i 2016. Disse tal omfatter alle ansatte i firmaet, altså også ingeniører, administrative folk og så videre. Siemens kan ikke oplyse antallet af timelønnede.
• Det kan Vestas til gengæld godt, men kun tilbage fra 2013: Her har antallet vokset fra 2.100 til 2.500 i 2016.

Hvad kan man så lære af det?

Man kan i hvert fald sige, at de store fyringsrunder, som man jævnligt hører om, ikke tyder på en generel krise i branchen over tid. Der er snarere tale om en nogenlunde stabil branche de senere år.

Hvorfor er det overhovedet vigtigt, hvordan det går i vindmøllebranchen?

Eksportens andel af den totale omsætning ligger konstant på omkring 60 procent. Så ud over at skabe arbejdspladser her i landet, bidrager branchen til de eksportindtægter, der er med til at betale for børnehaver, plejehjem og sygehuse. Derfor er det langt fra ligegyldigt, hvordan det går i branchen.

Hvad med fremtiden?

Branchen er meget globaliseret og stærkt påvirket af både den generelle økonomi og af politiske beslutninger. Derfor er det også svært at pege på ét forhold, der gælder for vindmøller. Så vi har valgt fire ud, som gerne skulle give et samlet billede af fremtidsudsigterne:

1. Statsstøtte

Vind og sol er på vej frem som energikilder. Statsstøtten i sin rene form, altså at en virksomhed får en pose penge for at lægge sin produktion i et bestemt land, er (næsten) fortid. Man er ved at gå fra faste til flydende priser. Men der gives stadig masser af indirekte støtte til vindmølleindustrien - ikke mindst fordi den fossile branche (olie, gas, etc.) bliver godt og grundigt nurset af politikerne. Tag for eksempel den aktuelle hjælpepakke til Mærsk.

2. Tæt på markedet

Det er super bøvlet at transportere en kæmpe vindmølle fra Danmark til Kina. Derfor er det smart at producere vindmøller tæt på der, hvor de skal bruges. Her er der pt. stor efterspørgsel ikke bare i Danmark, men også i en række af nabolandene. Specielt inden for hav-vindmøller. Det tegner godt for fremtiden.

3. Høje lønninger - høje kompetencer

3F’erne på de store fabrikker i Aalborg, Brande, Nakskov, Lem og så videre tjener langt mere end deres kolleger i andre lande. Til gengæld er de også højere uddannet samt lettere at hyre og fyre. Det har hidtil vist sig som en fordel. Men i andre dele af industrien har det ført til udflytning af arbejdspladser til lande som Kina og Polen.  

4. Tæt på ingeniørerne

Når man skal udvikle nye prototyper, er det godt at have udvikling og produktion tæt på hinanden. Vestas udviklingsafdeling ligger i Aarhus. Siemens Wind Powers globale hovedkontor ligger i Hamborg, som også er ret tæt på. Det giver produktionsjob, men ikke super mange.

Endelig er der nogle specifikke forhold, som kun gælder for de to dominerende producenter her i landet:

Siemens Wind Power

Siemens har bygget en vingefabrik i Cuxhaven i det nordvestlige Tyskland. Det lyder umiddelbart ikke godt. Men branchen består også af en masse underleverandører her i landet, som for eksempel Bladt Industries i Aalborg. De har gode muligheder for at blive kunder i Cuxhaven.

Vestas

Vestas er en stolt, gammel, dansk vindmøllefabrik. Selvom virksomheden nu er global, er det stadig vigtigt for den at have et hjemmemarked og at kunne sælge sig på sit grønne brand verden over.

Tusind-kroner-spørgsmålet: Går det op eller ned?

Det kan man som bekendt kun spå om. Men det bedste bud er, at vi nok kommer til at se nogenlunde det samme antal produktionsjob i branchen de kommende år. Tiden med massefyringer den ene måned og masseansættelser den næste er nok ikke slut.