Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Jorge Ca og Domingos Neto blev fyret og sendt hjem til Portugal, fordi de var med i fagforening. - Vi skylder dem at hjælpe dem med at finde et nyt arbejde i Danmark, siger fagligt aktiv 3F'er.

Jorge Ca (tv.) og Domingos Neto blev fyret og sendt hjem til Portugal, da deres arbejdsgiver på Storstrømsbro-byggeriet fandt ud af, at de havde deltaget i et tillidsmandsvalg.
Privat

I sidste uge vandt fagbevægelsen en vigtig og principiel sejr, da Arbejdsretten fældede dom over et byggeselskab, som havde fyret to portugisiske medarbejdere fra deres arbejde på byggeriet af den nye Storstrømsbro, fordi de var fagligt aktive og havde deltaget i et tillidsmandsvalg.

Opsigelsen blev kendt ulovlig, og firmaet fik en stor bod på 250.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Bygningsarbejdere ville være tillidsfolk - så blev de fyret

Men de to hovedpersoner i sagen, 56-årige Jorge Ca og 45-årige Domingos Neto, går nu arbejdsløse i Portugal og kæmper for at forsørge deres familier.

- Jeg leder efter efter et job, enten som betonarbejder eller tømrer. Hvis det er et godt job, så vil jeg gerne tilbage til Danmark og arbejde, siger Domingos Neto til Fagbladet 3F.

Domingos Neto har to børn i skolealderen og en syg far i Angola, som har brug for medicin.

Domingos Neto (tv.) og Jorge Ca.
Domingos Neto (tv.) og Jorge Ca. FOTO: David Rebouh

Tryg ved at komme tilbage

Jorge Ca fortæller, at han tager forskellige “småjob” for at hjælpe sin familie.

- Jeg er meget glad for, at vi har vundet kampen, og at vi havde modet til at tage kampen op. Med den her dom føler jeg mig tryg ved at komme tilbage til Danmark for at arbejde, fordi jeg ved, at det er et land, hvor man respekterer de ansatte, og fagforeningen hjælper dig, siger Jorge Ca.

De to portugisere kom til Danmark i sommeren 2020 for at lave betonarbejde på byggeriet af den nye Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster.

LÆS OGSÅ: Peter og Kim arbejder på Storstrømsbroen: “Det er vanvittige arbejdsforhold”

Men i december blev de fyret uden varsel og sendt hjem til Portugal, da deres arbejdgiver, det portugisisk ejede New Building Services (NBS), fandt ud af, at de havde stillet op til et valg som tillidsrepræsentant for kollegaerne i firmaet.

3F hjalp de to brobyggere med at få sagen for Arbejdsretten, og torsdag i sidste uge kom dommen så, hvor Arbejdsretten konkluderer, at opsigelsen af Jorge Ca og Domingos Neto hænger sammen med deres faglige engagement og medlemskab af 3F.

Helga Mathiassen er en af de fagligt aktive, der har bakket op om de to fyrede brobyggere fra Storstrømsbroen ved at demonstrere og lufte de røde faner foran Arbejdsretten og byggepladsen i Vordingborg.
Helga Mathiassen er en af de fagligt aktive, der har bakket op om de to fyrede brobyggere fra Storstrømsbroen ved at demonstrere og lufte de røde faner foran Arbejdsretten og byggepladsen i Vordingborg. FOTO: David Rebouh

“De har betalt en høj pris”

Helga Mathiassen, der er tømrer og fagligt aktiv i 3F, har deltaget i demonstrationer for de to portugisiske bygningsarbejdere, og hun håber, at hun kan være med til at hjælpe dem med at få et nyt arbejde i Danmark.

- De har stillet sig forrest i kampen for ordentlige arbejdsvilkår og sikret en vigtig sejr for den danske fagbevægelse. Men de får desværre hverken erstatning eller bliver genansat, og derfor håber jeg, at vi kan hjælpe dem med at komme tilbage og få et arbejde. Det skylder vi dem, for de har betalt en høj pris og mistet deres forsørgelsesgrundlag ved at kæmpe for vores alle sammens rettigheder, siger Helga Mathiassen.

LÆS OGSÅ: 3F vinder sag: Ulovligt af fyre fagligt aktive brobyggere

Selvom Jorge Ca og Domingos Neto nu står uden arbejde, fortryder de ikke, at de meldte sig ind i fagforeningen og hjalp med at organisere deres udenlandske kollegaer på Storstrømsbro-byggeriet.

Tværtimod håber de, at deres sag vil inspirere flere til at gøre det samme.

- Jeg tror, at dommen vil gøre en forskel for andre udenlandske arbejdere i Danmark, fordi de kan se, at de har ret til at organisere sig og stå op for deres rettigheder, siger Jorge Ca.

“Mennesker med rettigheder”

- Sejren betyder meget for mig. De virksomheder, der lever af udenlandsk arbejdskraft, skal forstå, at deres ansatte er mennesker med rettigheder. Og de skal forstå, at det skaber problemer at fyre dem, siger Domingos Neto.

Det er det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture, der er hovedentreprenør på Storstrømsbroen og har hyret det portugisiske firma NBS.

Fagbladet 3F har spurgt Christian Lemvigh, pressetalsmand for Storstrøm Bridge Joint Venture, om de vil sørge for at genansætte de to fyrede portugisiske brobyggere, men det svarer han ikke på.

- Sagen er afgjort ved Arbejdsretten, og det respekterer vi, lyder det fra pressetalsmanden i et svar på mail.

NBS har ikke reageret på Fagbladet 3F’s henvendelser.