Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

3F-formand Henning Overgaard peger på fire vigtige indsatser de næste tre år: Flere medlemmer. Øget overenskomstdækning. Unge forrest. Arbejdsgivere skal tage ansvar.

- Jeg har fået så meget energi af stemningen på den her kongres. Den energi skal bruges til at sætte fuld blæs på indsatsen, sagde Henning Overgaard, forbundsforman i 3F.
Foto Joachim Rode

Efter en uges 3F-kongres i Aalborg med masser af indlæg fra talerstolen har 3F-formand Henning Overgaard køreplanen klar for de næste tre år.  

Fagbladet 3F mødte 3F-formanden, kort før kongressen i Aalborg Kongres & Kulturcenter lukkede og slukkede efter en hektisk uge med masser af input fra talerstolen fra de mere end 700 3F’ere fra hele landet, der sad i kongressalen.

- Det, der kendetegner denne kongres, er en stemning af fællesskab, hvor vi samler os – trods alle forskelligheder og uenigheder. Jeg har oplevet en enorm dedikation og stærk faglighed hos de delegerede. Når man går op og indtager talerstolen foran så mange mennesker, har man noget på hjerte, siger han og fortsætter:

- Det giver mig en kæmpe tro på, at alle de visioner og udfordringer, vi har, kan blive gennemført og løst, siger han.

Der skal flere medlemmer til

3F fik på kongressen nyt “Fagligt og Politisk Grundlag” for de næste tre år efter mange timers debat. Grundlaget er fundamentet for 3F’s arbejde, men hvilke visioner og udfordringer venter de næste tre år? Henning Overgaard nævner de fire vigtigste med opbakning fra kongressen og 3F’s hovedbestyrelse.

- Vi skal have de unge til at forme den fagforening, de vil have i fremtiden, og så skal vi have arbejdsgiverne til at tage ansvar. Vi skal også have vendt medlemsudviklingen og øget overenskomstdækningen. Det har kongressen nikket ja til, og det er min opgave at få ført ud i livet, pointerer han.

Han peger på, at der ligger en stor udfordring i at få fat i de unge, for hvem det ikke er naturgivet at være medlem af en fagforening, som det var hos den ældre generation.  

- Jeg har sjældent hørt vores ungdom italesat så meget. De føler sig hørt på denne kongres, og det skal vi bygge videre på med de unges hjælp, siger han.

Umuligt at sætte tal på medlemmer

Han vil ikke sætte tal på, hvor mange medlemmer, han håber, 3F har til næste kongres.

- Det kan man ikke. Der er så mange usikkerheder. Hvor mange job er der på 3F’s område til den tid? Hvordan ser beskæftigelsen ud. Det er umuligt at forudse. Mit ønske er, at vi kigger på organiseringsgraden i fagbevægelsen, og at vi lykkes med at få den hævet, fastslår han.

Debat om EU mindsteløn

Spørgsmålet om EU’s mindsteløn var også oppe at vende i forsamlingen. Flere talte på kongressen varmt for, at 3F skal presse på for, at Danmark skal søge såkaldt annullations-søgsmål hos EU-Domstolen.

Det vil sige at få domstolen til at tage stilling til, om det er i strid med traktaten at indføre mindsteløn i EU. Statsminister Mette Frederiksen besøgte også kongressen, men havde ingen løfter med om at gå til EU-Domstolen i spørgsmålet om EU’s mindsteløn. Her er Henning Overgaard klar til at presse regeringen.

- Det synes jeg allerede, vi er godt i gang med, og det har kongressen også nikket ja til. At lægge pres på er en del af det politiske arbejde, jeg også skal levere. Ikke kun pres på regeringen, men på hele det politiske spektrum, understreger han.

Rap i replikken

Samtidig slår han fast, at 3F ikke taber indflydelse på at føre en konfrontatorisk linje over for arbejdsgivere og blå partier, som nogle politiske kommentatorer ellers har kritiseret ham for.

- Ved du hvad? Det er ikke noget problem. Jeg har i hele mit arbejdsliv som tillidsrepræsentant også oplevet direktører, der også har råbt mig lige ind i hovedet. Men når vi så sætter os ned og får ørenlyd, ja, så lytter vi til hinanden. Lige så rap jeg er i replikken, lige så mild og konstruktiv er jeg at forhandle med. Jeg går efter resultaterne, siger han.

Esbjerg med til København

Da Henning Overgaard tiltrådte som forbundssekretær i 3F for seks år siden, lovede han at tage sine lokale erfaringer som 3F-formand og tillidsrepræsentant i Esbjerg med sig til hjørnekontoret i 3F’s hovedkvarter i København.

-  Jeg mener, at jeg har formået at fastholde det, som jeg har lært om fagforeningsarbejde i Esbjerg og bruger også mine erfaringer som frysehusarbejder. Jeg ligner mig selv for seks år siden. Jeg håber, at 3F’erne kan genkende og spejle sig i, at jeg er tillidsrepræsentant helt ind i hjertet, siger han.

Ro på med høj alder

Høj gennemsnitsalder på de kongresdelegerede har også været bragt på banen fra talerstolen. Ro på, siger 3F formanden.

- Jeg ønsker mig gerne, at der sidder flere unge mennesker på kongressen. Men vi skal også huske, at fagforeningsarbejde ikke er et quickfix. Vi skal have den rette balance, hvor ungdommens syn på fremtiden går hånd i hånd med erfaring, robusthed og kendskab til fagforeningsarbejde. Det er ikke noget, man lærer fra den ene dag til den anden, slår han fast.

Nybrud med fordele

Han peger på, at 3F befinder sig i ulig konkurrence med dem, der kun fokuserer på prisen.

- De har intet i den faglige rygsæk og leverer ingenting for lidt penge. Vi må kigge efter nye veje at tage konkurrencen op, uden at det bliver direkte på prisen. Jeg tror, vi har brug for et nybrud med medlemsfordele. Jeg har på denne kongres lanceret idéen om et loyalitetsprogram, der belønner trofaste medlemmer. Hvordan det skal udformes, skal vi kigge nærmere på, siger Henning Overgaard, der efter knap en uges kongres fra morgen til aften er klar til kamp.

- Jeg har fået så meget energi af stemningen på den her kongres. Den energi skal bruges til at sætte fuld blæs på indsatsen over hele linjen, siger han.