Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Utrygge københavnske buschauffører vil beskyttes mod corona-smitte af plexiglasafskærmning. Det haster, siger corona-smittet Arriva-chauffør, der efter fem månder stadig lider af alvorlige eftervirkninger.

16 chauffører hos Aarhus Sporveje blev i starten af august sendt hjem i karantæne, efter at en chaufførkollega blev konstateret smittet med corona-virus. Københavnske chauffører frygter lignende tilstande.
Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Med chaufførkollegaerne i Aarhus i tankerne er der udbredt frygt for corona-smitte blandt de københavnske buschauffører. De vil beskyttes mod smitte med en plexiglasskærm – ligesom på apoteker og i dagligvarebutikker.

- Det er vores store ønske og den bedste beskyttelse mod smitte. Langt bedre end mundbind og visirer, siger buschauffør og tillidsrepræsentant hos busselskabet Arriva Ryvangen i København, Hans Erik Rasmussen, der fortæller, at mange chauffører er utrygge og frygter Aarhus-tilstande.

I Aarhus blev 16 chauffører hos Aarhus Sporveje i starten af august sendt hjem i karantæne, efter at en chaufførkollega blev konstateret smittet med corona-virus. Siden har corona-smitte og sygdom bredt sig til flere chauffører i Aarhus.

- Vi føler os meget udsatte for smitte, fordi vi ikke er afskærmet fra passagererne. Vi har mange chauffører, der er oppe i årene og i risikogruppen med sygdomme som for eksempel diabetes. Der er helt klart risiko for, at det går som i Aarhus. De fleste eksperter forventer stigende smittetal de kommende måneder, siger Hans Erik Rasmussen.

Det handler om penge

Han efterlyser klare krav og regler til afskærmning af chaufførerne fra myndighedernes side og fremhæver, at afskærmning også beskytter mod vold fra aggressive passagerer og mod kommende pandemier.

- Nogle siger, at afskærmning er teknisk svært. Det tror vi ikke rigtigt på. Det her handler om økonomi i en presset tid. Derfor skal det ikke være op til arbejdsgiveren, om der er råd til en plexiglasafskærmning. Vi risikerer, at mange chauffører så ikke får den. Men det er jo småpenge i forhold til konsekvenserne af smitterisikoen, siger han.

Chauffør smittet af Gentofte-par

Hans kollega Gitte Marking på 55 år er en af de chauffører, der har mærket konsekvenserne af manglende afskærmning på sin egen krop.

Hun fik sygdommen af en corona-smittet passager, der hostede hende i ansigtet. Hun lider stadig af alvorlige eftervirkninger, og det ligger hende meget på sinde, at ingen kollegaer skal opleve det samme. Eller at hun får sygdommen igen.

- Det haster. Det er et spørgsmål om tid, før københavnske chauffører rammes af corona igen, hvis der ikke gøres noget. Plexiglasafskærmning er løsningen, og det haster, siger Gitte Marking.

Hun blev smittet i marts, da hun kørte linje 176. Et ældre ægtepar var på vej hjem til Gentofte fra ferie i et karantæneområde i udlandet.

- De var helt uden værnemidler og røg lige igennem i lufthavnen, før de steg på min bus, fortæller Gitte Marking, der bor i Valby.

Voldsom hoste i ansigtet

Manden fik overbalance, da de steg ind, og hostede Gitte Marking lige ind i ansigtet. Hun bad ham om at holde sig for munden, men han hostede ukontrolleret, hvilket fik de andre passagerer til at flygte ned i den anden ende af bussen.

- Han havde feber og kunne ikke styre sin hoste. Jeg spurgte ind til hans symptomer, og han havde alle symptomerne på corona, siger Gitte Marking, der er sikker på, at hun blev smittet af passageren.

- Det kan kun være ham. Jeg har holdt afstand til alle og har ikke haft besøg hjemme, siger Gitte Marking, der fortæller, at der gik tre dage, før coronaen brød ud hos hende.

Alvorlige eftervirkninger

- Jeg tabte syv kilo på tre dage, havde feber, ondt overalt og næsen løb voldsomt, husker hun.

Hun var syg i 13 dage og havde feber i otte dage. Hun var også på hospitalet og fik kæmpet sig igennem sygdommen. Men hun lider stadig af alvorlige eftervirkninger, selvom det er fem måneder siden, at hun blev syg.

- Jeg lider af voldsom træthed og hovedpine og slæber mig på arbejde og sover hjemme. Mit venstre ben er svulmet op i venerne. Jeg er undersøgt for kræft og blodpropper på hospitalet, men fejler ingen af delene. Så det er corona, der har påvirket mine vener, siger hun og fortsætter: 

- Maden smager stadig mærkeligt, og lugtesansen er stadig dårlig. Jeg skal også have undersøgt hjertet, da jeg har trykken for brystet indimellem og kan gispe efter vejret, siger hun.

Hun er lige blevet testet for antistoffer mod corona i blodet og ligger over middel.

- Men når antistofferne er væk, risikerer jeg at blive smittet igen. Jeg håber virkelig, at der kommer afskærmning, siger Gitte Marking, der kæmper for at få sygdommen anerkendt som arbejdsskade.

- Det er ikke erstatning, jeg vil have. Jeg vil have anerkendt sygdommen, for jeg ved jo ikke, hvordan min tilstand vil udvikle sig de kommende år, siger Gitte Marking, der håber, at hun bliver helt rask og frisk igen.