Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Arbejdstilsynet har afgjort, at et stort frilandsgartneri har overtrådt arbejdsmiljøloven i forbindelse med en medarbejders dødsfald. Det er ikke første gang, at der er sket en alvorlig arbejdsulykke på gartneriet.

En af Danmarks største producenter af grøntsager overtrådte arbejdsmiljøloven, da en medarbejder i januar 2020 døde efter en arbejdsulykke på jobbet.
Anders Debel Hansen / Ritzau Scanpix

En af Danmarks største producenter af grøntsager overtrådte arbejdsmiljøloven, da en medarbejder i januar 2020 døde efter en arbejdsulykke på jobbet.

Det fastslår Arbejdstilsynet i et brev til virksomheden Limfjords Danske Rodfrugter 2019 A/S, som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i.

Arbejdsulykken skete 15. januar 2020 på virksomhedens adresse nær Storvorde i Nordjylland. Efter ulykken blev den litauiske mand lagt i kunstig koma. Og 22. januar døde han som følge af sine kvæstelser ved arbejdsulykken, oplyser Nordjyllands Politi.

“Virksomheden har bragt forholdene i orden, men det ændrer ikke på, at I har overtrådt arbejdsmiljøreglerne,” skriver Arbejdstilsynet i dets afgørelse til Limfjords Danske Rodfrugter 2019 A/S.

Har rettet op

Ifølge Arbejdstilsynets rapport om arbejdsulykken var manden kravlet op på et produktionsanlæg til rodfrugter for at kontrollere og lave rettelser på anlægget.

En slags togvogn kørte på to skinner i omkring tre meters højde og fordelte rodfrugter ned i siloer. Medarbejderen havde sin overkrop inde over den ene køreskinne. Derved blev han ramt og klemt af togvognen, der vejer omkring to ton.

Under Arbejdstilsynets tilsynsbesøg 15. januar 2020 på frilandsgartneriet konstaterede tilsynet, at virksomheden havde bragt forholdene i orden. For arbejdet var standset, og det var blevet indskærpet, at medarbejdere ikke må kravle på produktionsanlægget.

Desuden blev den adgang til anlægget, som den nu afdøde medarbejder havde brugt, lukket.

Arbejdstilsynet konstaterede også, at det er muligt at kontrollere og lave rettelser på produktionsanlægget via en lem i enden af siloerne. Og at det var markeret med et skilt, at det var forbudt at kravle op på anlægget. Desuden fik tilsynet under tilsynsbesøget på virksomheden oplyst, at der bliver givet “grundig instruktion” i driften af anlægget, herunder instruktion i sikkerhed. 

(Artiklen fortsætter under billedet)


FOTO: Arbejdstilsynets tilsynsrapport

Politiet efterforsker

Nordjyllands Politi undersøger fortsat arbejdsulykken, oplyser vicepolitiinspektør, Niels Kronborg.

- Vi efterforsker fortsat sagen. Herunder afventer vi en rapport og en udtalelse fra Arbejdstilsynet. Efter endt efterforskning vil anklagemyndigheden tage stilling til, hvorvidt der skal rejses tiltale i sagen. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt udtale os yderligere, skriver Niels Kronborg i en e-mail til Fagbladet 3F.

Fagbladet 3F har forsøgt at få kommentarer fra direktøren for Limfjords Danske Rodfrugter 2019 A/S, Susan Nielsen. Men hun henviser til virksomhedens daglige leder, Niels Ege Nielsen.

- Denne afgørelse er vi på nuværende tidspunkt i dialog med Arbejdstilsynet omkring. Og vi ønsker ikke at udtale os nærmere, inden vi har en endelig afgørelse fra deres side, skriver han i en e-mail til Fagbladet 3F.

Det er den tredje alvorlige arbejdsulykke på frilandsgartneriet i løbet af de seneste tre år. Hvad er jeres kommentarer til det? Er det godt nok?

- En arbejdsulykke er altid en ulykke for meget. Men i dette selskab, som blev oprettet 4. februar 2019, er dette den første arbejdsulykke, og vi er alle frygtelig berørt over denne tragiske ulykke, skriver Niels Ege Nielsen.

Han ejede selv gartneriet, da de alvorlige arbejdsulykker i 2017 og 2018 skete.