Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Statsministeren og beskæftigelsesministeren havde fredag inviteret fire personer, der er blevet ramt af ledighed som følge af corona-krisen, til møde. Uddannelse står på menuen, men udhulingen af dagpengene fortsætter umiddelbart.

Regeringen ser det som en bunden opgave at hjælpe alle corona-ledige tilbage i arbejde eller i uddannelse, lød det på et pressemøde fredag.
Emil Helms / Scanpix

Selvom der var pyntet op til jul på Glostrup Park Hotel med både juletræ, levende lys og ild i pejsen, var det ikke i højtidelig anledning, at statsminister Mette Frederiksen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) havde inviteret fire ledige til møde fredag morgen.

De fire personer – en kok, en tjener, en bagageportør og en event-planlægger – har nemlig alle mistet deres job som følge af corona-krisen.

I den anledning ville statsministeren og beskæftigelsesministeren høre, hvilke tanker de fire ledige har gjort sig om deres fremtidige jobsituation. 

For det kan blive nødvendigt at uddanne sig ud af corona-ledighed, forklarede statsministeren på et efterfølgende pressemøde. 

- For en dels vedkommende vil det være klogt, at man bruger den situation, man er blevet bragt i på grund af coronaen, til at få uddannet sig til de brancher, hvor der kommer til at mangle arbejdskraft, siger statsministeren. 

Af samme grund er det nu blevet muligt for ufaglærte at tage en faglært uddannelse til 110 procent af dagpengesatsen, lød det.

Forventer flere tiltag

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard forklarede, at regeringen inden for få dage forventer at kunne præsentere yderligere aftaler, der skal sætte skub i både den økonomiske motor og i mulighederne for at uddanne sig ud af arbejdsløshed. 

- Der bliver forhandlet om yderligere initiativer, der kan sætte mere gang i dansk økonomi, og som i øvrigt kan udbrede mulighederne for uddannelse og opkvalificering, siger han.  

Hvad de kommende aftaler kommer til at indeholde, ville han dog ikke ud med.

Men regeringen ser det som en bunden opgave at hjælpe samtlige danskere, der er blevet ledige under corona-krisen, ordentligt ud på den anden side. 

- Vi betragter ikke vores opgave som afsluttet, før hver og en af dem, der har mistet deres arbejde siden corona-krisens start, er kommet tilbage i deres gamle arbejde, har fundet et nyt arbejde eller er blevet hjulpet i gang med uddannelse, siger Peter Hummelgaard. 

Ukonkrete om dagpenge

Adspugt om, hvad regeringen vil gøre for at stoppe udhulingen af dagpenge, som hvert år siden 1994 er blevet mindre værd i forhold til lønudviklingen, var svaret fra statsministeren uklart. 

- Dagpenge er noget, vi holder øje med løbende. Vi er selvfølgelig som socialdemokrater meget optagede af, at vi har en stærk flexicurity model, også i fremtiden, siger Mette Frederiksen. 

Heller ikke beskæftigelsesministeren ville ud med, hvad og hvornår der skal gøres noget for at stoppe udhulingen af dagpengene. 

Han henviste til, at man i den netop forlængede arbejdsfordelingsorden kan få 120 procent af dagpengesatsen, mens man går ledig, ligesom det er blevet muligt at uddanne sig til 110 procent af dagpengesatsen. 

Peter Hummelgaard ville heller ikke garantere, at der bliver pillet ved udhulingen i den kommende finanslov. 

- Vi er optaget af det og betragter det som en opgave for os at sikre, at det bliver ved med at være attraktivt at forsikre sig mod arbejdsløshed i fremtiden. Men om det bliver ved denne finanslov, kan jeg ikke garantere, siger han. 

Michelle Brandtberg (nederst til venstre) og Henrik Heikendorf (øverst til højre) gav fredag statsministeren og beskæftigelsesministeren indsigt i, hvordan det er at være ramt af corona-ledighed.
Michelle Brandtberg (nederst til venstre) og Henrik Heikendorf (øverst til højre) gav fredag statsministeren og beskæftigelsesministeren indsigt i, hvordan det er at være ramt af corona-ledighed. FOTO: Emil Helms / Scanpix

Bekymret for branchens fremtid

To af deltagerne ved dagens møde var de to 3F’ere, den 28-årige tidligere kantinekok på Danmarks Tekniske Universitet Michelle Brandtberg og den tidligere tjener på Oslo-båden, 60-årige Henrik Heikendorf. 

De blev begge opsagt på deres job på grund af corona-krisen, og de er begge bekymrede for fremtiden for restaurationsbranchen. 

- Jeg har tænkt på, om jeg skal skifte branche. Men jeg synes også, det er rigtigt ærgerligt, for jeg er rigtigt glad for mit arbejde og for at være kok, siger Michelle Brandtberg. 

Følelsen er genkendt hos tjenerkollegaen.

- Jeg er 60 år, så jeg kan ikke bare gå ud at tage en ny uddannelse. Jeg håber på, at når pandemien er ovre, så kan jeg komme tilbage. Men spørgsmålet er, hvor lang tid der går, siger Henrik Heikendorf. 

De er glade for, at de fik mulighed for at dele deres bekymringer og konkrete oplevelser med statsministeren og beskæftigelsesministeren.

Michelle Brandtberg håber, at det har hjulpet til at give klarhed over, hvordan hele restaurationsbranchen lider. 

- Vi er ikke bare en statistik, vi er mennesker. Jeg har en tidligere kollega, som har arbejdet i Danmark i 10 år. Han står nu til at blive udvist af Danmark, fordi han ikke kan finde et nyt arbejde. Det er større end bare at miste et job. For mange handler det også om fremtiden for deres børn og familie, siger Michelle Brandtberg. 

Henrik Heikendorf påpegede, at arbejdsgiverne bærer et stort ansvar for at hjælpe medarbejdere ud af corona-ledighed. 

- Jeg fik sagt, at arbejdsgiverne bør gøre mere for at videreuddanne sit personale. De skal undersøge muligheden for at videreuddanne medarbejderne i stedet for bare at ty til at fyre dem som det første, siger Henrik Heikendorf.