Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Bygningsarbejdere er blevet massivt underbetalt af byggebosser, som nu også er tiltalt for at snyde statskassen for millioner af kroner. Få overblikket over hovedelementerne i den landskendte Holbæk-sag her.

Den rumænske bygningsarbejder Ionut Ioan var ifølge Center mod Menneskehandel offer for menneskehandel til tvangsarbejde, mens han var med til at bygge boliger for bagmænd i den såkaldte Holbæk-sag.
Michael Drost Hansen

Fredag formiddag kan tre byggebosser på ny sætte sig på anklagebænken i Retten i Holbæk.

I den såkaldte Holbæk-sag er de tiltalt for samlet set at have snydt eller forsøgt at snyde statskassen for godt 6,7 millioner kroner. Det viser sagens anklageskrift, som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i hos den statslige anklagemyndighed, der fører straffesagen ved byretten.

De tiltalte nægter sig alle skyldige i sagen, som omhandler forhold tilbage fra 2017 eller 2018.

LÆS OGSÅ: “Særligt groft”: Kræver fængsel og millionbøder til byggebosser i kendt sag

CMM: Ofre for menneskehandel

I 2017 og 2018 står den tiltalte byggeboss Jesper Oemann Andersen fra Mørkøv i Nordvestsjælland som hovedentreprenør i spidsen for byggeriet af seks parcelhuse og 24 lejligheder i Holbæk med udenlandsk arbejdskraft.

Her bruger han flere underentreprenører til at få udført arbejdet, blandt andet de medtiltalte byggebosser Thomas Singh Knudsen og Alen Kapetanovic. Samt en tredje underentreprenør ved navn Madasar Ahmed, som ikke er tiltalt i den igangværende straffesag.

Arbejdet bliver udført af blandt andet tre rumænske og tre pakistanske bygningsarbejdere, som Center mod Menneskehandel (CMM), i 2018 vurderer til at være udsat for menneskehandel til tvangsarbejde.

Efter en anmeldelse og efterforskning af mulig moms- og skattesvig samt udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft ransager politiet i november 2018 17 forskellige steder og anholder 49 personer i sagen, hvoraf langt hovedparten er udenlandske arbejdere.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Byggepladsen Vejrhøj i Holbæk, hvor udenlandske bygningsarbejdere arbejdede til en løn langt under overenskomsten.  har gået.
Byggepladsen Vejrhøj i Holbæk, hvor udenlandske bygningsarbejdere arbejdede til en løn langt under overenskomsten. har gået. FOTO: Privat

Lav løn

I februar 2019 afslører Fagbladet 3F i artikler og DR i en dokumentar forholdene for en del af de pakistanske og rumænske arbejdere på boligprojekterne.  

For eksempel kommer det frem, at de to pakistanske bygningsarbejdere og brødre Basharat Hussain og Shabbir Hussain ofte havde modtaget en betaling, der svarer til omkring blot 2.000-4.000 kroner om måneden. Selv om de via deres ansættelseskontrakter med firmaet DK Builders ApS var blevet lovet henholdsvis 35.000 og 33.333 kroner om måneden i løn efter den såkaldte beløbsordning. En løn, som var nok til at de kunne få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

Fagbladet 3F beskriver også, hvordan udenlandske arbejdere har været indkvarteret af deres chefer under usle boligforhold. Blandt andet var 14 mænd samlet uden senge og varme i et faldefærdigt hus i Kulhuse i Frederikssund Kommune. 

LÆS OGSÅ: Sov på gulvet: Ofre for menneskehandel har arbejdet hos dansk politibetjent

Dømt i Arbejdsretten

I løbet af 2019 afgør Arbejdsretten fire sager om løndumping med relation til Holbæk-sagen.

Arbejdsretten dømmer tre forskellige firmaer til at betale i alt 9,6 millioner kroner i bod til 3F. Ingen af pengene er dog blevet betalt til fagforbundet.

Til gengæld betaler Lønmodtagernes Garantifond, LG, godt 660.000 kroner til de to pakistanske bygningsarbejdere Basharet Hussain og Shabbir Hussain, der havde været ansat af det konkursramte byggefirma DK Builders ApS. 

LÆS OGSÅ: Byggefirma forsøgte at slippe fra storstilet lønsnyd

(Artiklen fortsætter under billedet)

De pakistanske bygningsarbejdere Basharat og Shabbir Hussain tjente ned til 2.000 kroner i månedsløn, mens de var med til at bygge boliger i Holbæk.
De pakistanske bygningsarbejdere Basharat og Shabbir Hussain tjente ned til 2.000 kroner i månedsløn, mens de var med til at bygge boliger i Holbæk. FOTO: Privat

Ingen retssager om menneskehandel og åger

I begyndelsen af 2020 efteridømmer Retten i Holbæk den tidligere direktør for byggefirmaet DK Builders ApS, Madasar Ahmed, en konkurskarantæne på to år.

Og senere på året dømmer samme byret to tidligere direktører for byggefirmaet Andrada Entreprise IVS, Shehab Shafik Baloshah og Momoh Nuni Kai-Kai, tre års konkurskarantæne for deres rolle i Holbæk-sagen.

Til gengæld er der ingen af bagmændene, der får en dom for menneskehandel til tvangsarbejde eller økonomisk udnyttelse kaldet åger. De to sager med henholdsvis tre rumænske og tre pakistanske bygningsarbejdere bliver henlagt af anklagemyndigheden, inden de kommer for retten.

I sommeren 2021 stadfæster statsadvokaten i København anklagemyndighedens afgørelse om, at der ikke skal føres en straffesag for menneskehandel eller åger imod to tidligere sigtede byggebosser.

Men ved Retten i Holbæk bliver den tidligere direktør for byggefirmaet DK Builders ApS Madasar Ahmed i marts 2022 dømt til at betale en personlig bøde på 250.000 kroner for at have brudt udlændingeloven ved at beskæftige tre bygningsarbejdere fra Pakistan ulovligt i Danmark, heriblandt brødrene Basharet Hussain og Shabbir Hussain.

LÆS OGSÅ: Holbæk-sagen: Ingen straffesag om menneskehandel

Kræver fængselsstraf

I den verserende sag ved Retten i Holbæk påstår den statslige anklagemyndighed, at de tre tiltalte byggebosser står bag moms- og skattesvig af “særlig grov karakter”.

Anklagemyndigheden kræver, at de tre tiltalte bliver dømt til at betale en erstatning på godt 6,7 millioner kroner samt et tilsvarende beløb i bøde til statskassen.

Derudover forlanger myndigheden, at byggebosserne får en endnu ikke oplyst fængselsstraf for deres rolle i sagen.