Gå til hovedindhold

Ny og omfattende data peger ifølge Rockwool Fonden på, at effekterne af kontanthjælpsreformen og dagpengereformen er mindre og mere usikre end tidligere antaget.

Stik imod politikernes forventning ser det ikke ud til, at der kom flere unge i arbejde som følge af den lavere kontanthjælpssats for 25-29-årige.
Arkiv / Nils Meilvang / billedbureauet Ritzau / Scanpix

Ny forskning fra Rockwool Fonden sætter spørgsmålstegn ved, hvor effektivt et middel reformerne af dagpenge og kontanthjælp har været til at øge beskæftigelsen. Det skriver Information.

Rockwool Fondens forskere har i forbindelse med en ny bog om beskæftigelse i Danmark evalueret beskæftigelseseffekterne af reformerne ud fra ny og omfattende data. 

En af forskerne bag, Anders Bruun Jonassen, påpeger, at politikerne har begrundet reformerne af ydelsessystemet med, at det får flere folk i arbejde.

“Men det bliver stadig vanskeligere at bruge sikkerhed om væsentlige beskæftigelseseffekter som hovedargument for at lave de her reduktioner i ydelsesniveauerne eller forkorte dagpengeperioden,” siger han til Information.

I 2013 vedtog et flertal i Folketinget den såkaldte ungeydelse, som er en lavere kontanthjælpssats for 25-29-årige. Forventningen var, at flere unge ville overgå til beskæftigelse og uddannelse.

Men stik imod politikernes forventning ser det ikke ud til, at der kom flere unge i arbejde som følge af den lavere ydelse, viser Rockwool Fondens analyse.

“Man forventede en beskæftigelseseffekt, også på kort sigt, men den kan vi ikke dokumentere,” siger Anders Bruun Jonassen.

Analysen skal ifølge ham ses i sammenhæng med, at der er lavet undersøgelser af både det gamle og nye kontanthjælpsloft samt starthjælpen, som alle sammen viser ganske små beskæftigelseseffekter. 

“Det er svært at finde eksempler på evalueringer af arbejdsmarkedsreformer, som viser store beskæftigelseseffekter, men hvor der samtidig er sikkerhed omkring effekterne,” siger Anders Bruun Jonassen.

Rockwool Fondens undersøgelse af dagpengereformen peger i samme retning. De Økonomiske Råd kom i 2014 med et skøn om, at 15.000 fuldtidspersoner ville komme i arbejde som følge af, at dagpengeperioden blev forkortet til to år. Senere kom Dagpengekommissionen med et sammenligneligt skøn på 6.000. Ifølge Rockwool Fonden er disse beregninger med stor sandsynlighed overvurderet. 

“Vores vurdering er, at nogle af de skøn, der er gjort, formentlig har overvurderet beskæftigelseseffekten. Det går selvfølgelig mest på de største af dem, men vi udelukker ikke, at der også er stor usikkerhed omkring de mindste af skønnene,” siger Anders Bruun Jonassen.

Økonomisk overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer var med til at udarbejde De Økonomiske Råds bud på dagpengereformens beskæftigelseseffekter. Han medgiver, at skønnet er forbundet med store usikkerheder. Men Rockwool Fondens analyse rokker ikke ved hans opfattelse af De Økonomiske Råds vurdering af effekten.

“Der er stor usikkerhed, det er fuldstændig klart, men der er ikke noget i Rockwool Fondens analyse, som ændrer på de størrelsesordener, vi regner med, at der er,” siger han til Information.