Gå til hovedindhold

Corona-pandemien har vendt op og ned på de fleste danskeres arbejdsliv. Et nyt forskningsprojekt sætter fokus på, hvordan krisen kan ændre måden, som vi arbejder på.

Nogle har nydt det. For andre har det været en prøvelse, og andre igen har slet ikke haft mulighed for at arbejde hjemme under corona-krisen.
Arkiv / Billedbureauet Colourbox

Siden Danmark i marts blev lukket ned på grund af corona-virus, er tusindvis af 3F’ere og andre lønmodtagere blevet fyret, hjemsendt eller stillet over for helt nye krav og udfordringer i deres arbejdsliv.

Knap hver anden lønmodtager har under krisen oplevet stress, usikkerhed om jobbet og andre påvirkninger af det psykiske arbejdsmiljø, og i et nyt forskningsprojekt undersøger Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet og Copenhagen Business School (CBS), hvordan virksomheder inden for industrien og en række institutioner har grebet udfordringerne an.

Og desuden hvad det betyder for trivslen og arbejdslivet, når kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere foregår via en telefon eller Skype-forbindelse.

- Corona-krisen har skabt en helt ny situation. Det har krævet noget særligt af alle, og alle har skullet løfte i fælles flok. Det har betydet, at nogle af de traditionelle konflikter på en arbejdsplads i hvert fald i en periode er blevet sat i bero, siger lektor Steen E. Navrbjerg fra FAOS, der sammen med professor Dana Minbaeva fra CBS er leder af forskningsprojektet.

- Samtidig har mange på ubehagelig vis oplevet nye spændinger i forhold til ændringerne af deres arbejdsliv. Og en usikkerhed i forhold til deres rolle og opgaver, hvis de ikke har haft megen kontakt til deres nærmeste leder, siger han.

Akut-forskning

Projektet, hvor forskerne interviewer ledere, medlemmer af 3F og andre medarbejdere på i alt 18 virksomheder og institutioner, er finansieret af Innovationsfondens Covid 19-særbevilling. Og Steen E. Navrbjerg og hans kollega Dana Minbaeva gik i gang med det samme, da bevillingen kom 15. april. 

- Jeg har aldrig arbejdet så hurtigt før. Det er lynforskning, hvor vi lægger skinnerne ud, mens vi kører, siger Steen E. Navrbjerg.

Steen E. Navrbjerg har selv arbejdet hjemme i de seneste to måneder, og han har ikke udsigt til at skulle møde fysisk op på sin arbejdsplads før til august. Og netop udfordringen ved, at mange medarbejdere har været nødt til at arbejde hjemme, og ledelsen af personalet er foregået virtuelt med video- og telefonmøder, er et fokuspunkt i projektet.

Tre faser

Virksomhedernes håndtering af corona-krisen og medarbejdernes reaktion kan ifølge Steen E. Navrbjerg deles op i tre faser.

- Først var der frygten for virussen og udsigten til at skulle arbejde hjemme. Så euforien over, hvor effektivt hjemmearbejdet har været for mange. Og til sidst er der det store spørgsmål om, hvorvidt virksomhederne bare vender tilbage til det normale igen, når krisen er overstået. Eller om man fremover vil gøre brug af de erfaringer, som man har fået, siger han.

Steen E. Navrbjerg og Dana Minbaeva understreger, at der er kæmpe forskelle på, hvordan ledere og medarbejdere har oplevet at skulle arbejde hjemme og dagligt holde virtuelle møder.

- Der er en del, som har oplevet, at folk har været bedre forberedte til de virtuelle møder. Det har været “svesken på disken” og en mere effektiv mødeform, der har taget mindre tid. Der er også ledere og medarbejdere, som under krisen har haft gode erfaringer med MUS-samtaler (medarbejderudviklingssamtaler, red.) over Skype, siger Dana Minbaeva.

- Omvendt er der andre, som savner det sociale i at kunne mødes og tales sammen ved kaffemaskinen på jobbet. At kunne mærke, hvordan ens medarbejdere og kollegaer har det. Og nogle mener, at man ved de virtuelle møder går glip af informationer om, hvad der foregår i andre afdelinger af virksomheden, og derfor risikerer at begå fejl i produktionen, siger hun.

“Slap nu af”

Mens der er ledere, der har skullet kæmpe for fastholde deres autoritet under de nye arbejdsformer, er der medarbejdere, der har løbet ekstra stærkt og været bekymrede for, om de leverede nok.

- Der er faktisk eksempler på ledere, der har sagt til en medarbejder: “Slap nu af. Du kan ikke hjælpe to-tre skolebørn med fjernundervisningen og samtidig arbejde mere, end du plejer,” siger Steen E. Navrbjerg.

De foreløbige resultater af forskningsprojektet viser også, at nogle virksomheder ikke har villet gøre forskel på medarbejderne. 

- På en virksomhed sagde ledelsen, at tacklingen af situationen er et fælles projekt, og man ønskede ikke at lade de timelønnede gå på arbejde i frontlinjen, mens funktionærerne arbejdede hjemme. Man har ikke tvunget nogen på arbejde, men har spurgt medarbejderne, hvad de selv havde lyst til. Alle valgte at møde på arbejde - både funktionærer og timelønnede, siger Steen E. Navrbjerg.

Nyt A-hold

Han mener, at corona-krisen har været en brat opvågning for alle i forhold til, hvor vigtig deres funktion på arbejdspladsen er.

- Der er blevet byttet rundt på rollerne mange steder og kommet en helt ny forståelse. Virksomhedernes HR-afdelinger og it-folk har skullet reagere meget hurtigt, orientere om corona, mindske smittefaren og sikre, at alt det tekniske fungerede på 0,5 sekunder, så folk kunne arbejde hjemmefra, siger Steen E. Navrbjerg.

- Og hvor det tidligere måske var salgsafdelingen, der var A-holdet i en virksomhed, har det under krisen været produktionen, som holdt tingene i gang, siger han.

Gennemsigtig ledelse

For Steen E. Navrbjerg og Dana Minbaeva har det været påfaldende, hvor meget ledelsens ærlighed under krisen har betydet for medarbejderne. 

- Den har virkelig været vigtig. Der har været 3F’ere, som beskrev deres ledelse som “gennemsigtig”. Forstået positivt på den måde, at ledelsen var helt ærlig omkring, at man famlede og ikke vidste, om man traf de rigtige beslutninger i forhold til corona-situationen. Sådan en åbenhed skaber fællesskab og gør op med nul-fejls-kulturen på en virksomhed, siger han.

Til september skal Steen E. Navrbjerg og Dana Minbaeva igen interviewe ledelsen og medarbejdere på de 18 virksomheder og institutioner, inden projektet forventes afsluttet i oktober.

- Der er mange medarbejdere, som har oplevet store forandringer i deres arbejdsliv i de seneste måneder. Det bliver interessant at se, om det også vil føre til permanente ændringer i ledelsesstilen, mødeformen og arbejdslivet fremover, siger Dana Minbaeva.