Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Polske Krzysztof og danske August lavede det samme arbejde for byggegiganten Aarsleff, men Krzysztof fik en langt lavere løn end sin danske kollega.

August Hentze på 30 år og Krzysztof Wanarski på 32 arbejdede begge i et betonsjak hos Aarsleff, men fik en vidt forskellig løn.
Linda Johansen og Thomas Arnbo

Forestil dig en virksomhed, hvor to medarbejdere laver det samme arbejde, men ikke får det samme i løn, fordi de er født to forskellige steder.

Sådan er virkeligheden hos Danmarks største byggeentreprenør Aarsleff.

Her tjener nogle polske bygningsarbejdere nemlig langt mindre end deres danske kollegaer - blot fordi de er fra Polen.

Det fortæller polske Krzysztof Wanarski og danske August Hentze til Fagbladet 3F.

Sidste år var de begge ansat af Aarsleff og lavede betonarbejde på store byggepladser i København.

Men hvor August Hentze gik til en timeløn på 217 kroner, blev hans polske kollega spist af med 165 kroner i timen.

- Jeg følte mig snydt, da jeg fandt ud af det. Vi laver præcis det samme som de danske kollegaer, men vi får mindre i løn, alene fordi vi er fra Polen. Det er ikke fair, siger 32-årige Krzysztof Wanarski til Fagbladet 3F.

Sagde jobbet op

Han arbejdede på Postgrunden tæt på Københavns Hovedbanegård, hvor Aarsleff er ved at opføre Danske Banks nye hovedsæde for i omegnen af tre milliarder kroner.

Efter fem måneder fik Krzysztof Wanarski nok og sagde jobbet op.

LÆS OGSÅ: Landets største entreprenører har kun få lærlinge

- Når jeg spurgte, hvorfor jeg ikke fik mere i løn, så prøvede de at forklare det med, at de stillede en bolig til rådighed. Men jeg har min egen lejlighed og havde ikke lyst til at bo i en af deres barakker. Det giver ingen mening, siger Krzysztof Wanarski, som har boet i Danmark i fire år med sin forlovede.

Krzysztof Wanarski
Krzysztof Wanarski FOTO: Thomas Arnbo

“Underminerer vores branche”

Tre kilometer fra Postgrunden gik August Hentze sidste år som betonarbejder i et dansk sjak på Aarsleffs byggeplads i Carlsberg Byen. 

Han forstår heller ikke, hvorfor Aarsleffs polske ansatte får mindre i løn.

- Jeg har ikke nogen god forklaring på, hvorfor de er mindre værd end mig og mine danske kollegaer. Der er ikke forskel på det arbejde, vi laver, og Aarsleff forventer den samme kvalitet af os, siger August Hentze.

- De tager billig arbejdskraft, hvis de kan slippe afsted med det. Det er hverken fair over for polakkerne eller de danske bygningsarbejdere, for det underminerer hele fremtiden for vores branche, fortsætter den 30-årige betonarbejder.

August Hentze
August Hentze FOTO: Linda Johansen

August Hentze endte også med at sige jobbet hos Aarsleff op efter et halvt års tid og skiftede herefter til en anden dansk entreprenør, der er i gang på en af de andre byggepladser i Carlsberg Byen.

Lavere lønomkostninger

Lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Bjarke Refslund er ikke overrasket over, at danske August Hentze og polske Krzysztof Wanarski har haft forskellige lønvilkår.

- Det er iøjnefaldende, at en virksomhed aflønner to ansatte forskelligt, når de laver det samme. Men det er langtfra nyt. Lavere lønomkostninger er ofte en del af virksomhedernes motivation for at vælge udenlandsk arbejdskraft frem for dansk. Og for de udenlandske medarbejderes vedkommende er det typisk en udfordring, at de ikke kender deres rettigheder og derfor har nogle helt andre forventninger til løn. En dansk bygningsarbejder ville nok aldrig gå til den samme løn, som de bliver budt, siger Bjarke Refslund.

Fagbladet 3F har set en lang række lønsedler, der dokumenterer lønforskellen for danske og polske ansatte hos Aarsleff.

Danskerne har typisk en fast grundløn på 175 kroner i timen, mens polakkernes grundløn ligger på 140 kroner i timen.

Hertil kommer forskellige tillæg, så den reelle løn kan ligge på omkring 165 kroner for polakkerne og 220 kroner i timen for de danske ansatte.

Gode og dårlige forklaringer

Hos Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet har lektor Søren Kaj Andersen været med til at undersøge, hvordan udenlandske arbejdstagere bliver aflønnet på det danske arbejdsmarked, og forskningen bekræfter, at der er et stort løngab.

Ifølge forskeren kan der være både gode og dårlige forklaringer på lønforskellen. 

- De gode kan være forskelle vedrørende kompetencer, produktivitet og adgang til tekniske hjælpemidler. Den dårlige forklaring er, at arbejdsgiverne ønsker at spare på lønomkostningerne, siger Søren Kaj Andersen.

Vækker harme

Både August Hentze og Krzysztof Wanarski er uddannet bygningsarbejdere, og de arbejdede i hver deres betonsjak for Aarsleff.

Krzysztof Wanarski som kranfører og August Hentze som betonarbejder. 

De er også begge medlemmer af 3F Byggegruppen, som forhandler overenskomst for landets bygningsarbejdere.

Her vækker forskelsbehandlingen harme hos formand Claus von Elling.

- Det viser med al tydelig, at styrkeforholdet mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne er bragt fuldstændig ud af balance, når det handler om den udenlandske arbejdskraft, siger han.

Stiller bolig til rådighed

Hos Aarsleff insisterer administrerende direktør Jesper Kristian Jacobsen på, at man ikke aflønner danskere og polakker forskelligt. 

Men polakkerne bliver fratrukket penge for bolig, forklarer direktøren i et svar på mail til Fagbladet 3F.

- For at sikre, at vores udenlandske medarbejdere bor under ordnede og ordentlige forhold, har vi valgt at stille disse til rådighed og betale udgiften hertil. Lægger man denne udgift oven i lønnen, så når man det samme lønniveau som deres danske kollegaer, lyder det skriftlige svar.

Men Krzysztof Wanarski og mange andre udenlandske arbejdere har deres egen bolig, og Fagbladet 3F har derfor stillet Aarsleff det opfølgende spørgsmål, om de udenlandske medarbejdere kan fravælge boligen og få samme løn som deres danske kollegaer.

Man det har Aarsleff ikke svaret på inden Fagbladet 3F’s deadline.

Svært at kontrollere lønnen

Byggeformand Claus von Elling giver ikke meget for, at arbejdsgiverne medregner bolig og andre forhold i lønnen til deres udenlandske ansatte.

- Det nytter ikke noget, at man bliver stavnsbundet til en bolig, uanset om man vil have den eller ej. Det er meget svært at kontrollere de egentlige lønvilkår, når arbejdsgiveren trækker penge for bolig, logi og andre ting. Og vi har set mange eksempler på, at udenlandske medarbejdere bliver tvunget til at betale en meget høj husleje for nogle meget tvivlsomme forhold, siger Claus von Elling.

Aarsleff havde sidste år en omsætning på 13 milliarder kroner og en samlet medarbejderstab på 6.800, når en række datterselskaber medregnes.

Krzysztof Wanarski arbejder i dag som bygningsarbejder på Sydhavnsmetroen, hvor han tjener markant mere end hos Aarsleff.