Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

To forlig om nye overenskomster for gartnere betyder forbedringer for, hvad der svarer til mindst 3.300 kroner mere om måneden i blandt andet højere løn og fritvalg samt pension.

3F har indgået forlig om nye overenskomster, som blandt andet vil sikre, at anlægsgartnere får betydeligt mere i løn.
Heidi Lundsgaard

Natten til onsdag er der blevet indgået forlig om nye overenskomster for næsten 4.000 anlægsgartnere, greenkeepere og servicemedarbejdere inden for indendørsbeplantning.

Det oplyser 3F Den Grønne Gruppe til Fagbladet 3F.

Bag aftalen om den toårige overenskomst står fagforbundet 3F og arbejdsgiverne i Danske Anlægsgartnere.

- Forhandlingerne var en sej kamp. Det var meget tæt på, at de var endt uden et forlig, og at parterne skulle have forhandlet videre under forligsmanden. Men vi fik lukket aftalen i nat, og jeg er tilfreds med overenskomsten, siger Flemming Grønsund, topforhandler og forhandlingssekretær i 3F Den Grønne Gruppe.

3F: Forbedringer for cirka 20 kroner i timen

Aftalen betyder, at medarbejderne under overenskomsten vil få en højere løn på mindst 3.300 kroner om måneden i løbet af de næste to år. Eller hvad der svarer til cirka 20 kroner i timen, når man også indregner værdien af forbedringerne i medarbejdernes pension og indbetalingen til deres fritvalgskonto, oplyser 3F Den Grønne Gruppe.

- 3F’s hovedkrav om fuld løn til medarbejderne under sygdom fik vi forhandlet hjem et godt stykke af vejen. Der er nu aftalt fuld, normal løn under sygdom i op til fire uger. Det er en forbedring på tre uger, hvilket betyder, at langt hovedparten af vores medlemmer vil opleve at modtage deres helt normale løn under almindelig sygdom, siger Flemming Grønsund.

Han peger også på, at tillidsrepræsentanter får bedre indflydelse på de enkelte arbejdspladser.

(Artiklen fortsætter under billedet)

3F's forhandlingsudvalg på anlægsgartnerområdet fik natten til onsdag forhandlet et forlig om ny overenskomst hjem til medlemmerne.
3F's forhandlingsudvalg på anlægsgartnerområdet fik natten til onsdag forhandlet et forlig om ny overenskomst hjem til medlemmerne. FOTO: Privat

11,75 kroner mere i timeløn over to år

Natten til tirsdag indgik 3F Den Grønne Gruppe også et forlig med Dansk Erhverv Arbejdsgivere om en ny overenskomst for gartnere, der er ansat i almene boligselskaber.

Aftalen indeholder en lønstigning for gartnerne på 6,00 kroner pr. time fra 1. marts 2023 samt yderligere 5,75 kroner pr. 1. marts 2024. Det betyder, at fra 1. marts 2023 vil begyndelseslønnen for faglærte gartnere med under fire års erfaring være 31.916 kroner om måneden.

Derudover vil ordningen om fritvalg stige fra seks til ni procent i løbet af den toårige periode. Og samtidig bliver indbetalingen til gartnernes pension ændret, så arbejdsgiverne betaler én procent mere, og medarbejderne én procent mindre af lønnen.

- Vi har også aftalt et regelsæt, som skal modvirke og sikre en hurtig behandling i sager om sexchikane og vold. Tillidsrepræsentanterne får bedre vilkår og mulighed for større indflydelse, når boligselskaberne lader anlægsopgaver udføre i entreprise. Og der bliver også bedre mulighed for at indgå lokalaftaler på arbejdspladsen, og for at medarbejderne får større indflydelse i forhold til arbejdstøj, hvor også vask og vedligeholdelse skal indgå i aftalerne, siger Flemming Grønsund.

Faglærte gartnere skal have løn efter 3F-overenskomst

Den nye overenskomstaftale for gartnere i boligselskaber slår fast, at faglærte gartnere som hovedregel altid skal omfattes af 3F’s gartneroverenskomst.

Fagbladet 3F har tidligere beskrevet, at gartnere har fået op til 4.000 kroner mindre i løn om måneden, fordi de er blevet aflønnet som ejendomsfunktionærer efter overenskomsten mellem Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning, ESL, og Boligselskabernes Landsforening, BL.

LÆS OGSÅ: Rikke flyttet til 3F overenskomst: - Min løn steg voldsomt, selvom jeg arbejder mindre

- De to aftaler om nye overenskomster betyder, at 3F-medlemmerne får sikret deres realløn, og deres tillidsrepræsentanter får større indflydelse på arbejdspladserne. Derudover er det værd at bemærke, at overenskomsterne ikke indeholder forringelser for medarbejderne som en betaling til arbejdsgiverne for de forbedringer, der er aftalt til medarbejderne. Jeg håber derfor, at vores medlemmer vil stemme ja til de to forlig ved den kommende urafstemning, siger topforhandler Flemming Grønsund.

Hvis de to nye overenskomster bliver stemt hjem af de berørte medlemmer af 3F, vil aftalerne træde i funktion med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2023 og løbe frem til 1. marts 2025.