Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Nogle mærkesager risikerer at ryge under bussen, mens andre af 3F's vigtigste dagsordener ikke er i fare under en bred regering med både røde og blå partier, vurderer politiske kommentatorer.

Enhedslisten og Alternativets exit fra regeringsforhandlingerne udelukker ikke, at fagbevægelsens mærkesager kan komme igennem, men gør det sværere, vurderer eksperter.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der venter lange forhandlinger, før et nyt hold af ministre kan stille op til fællesfoto på Amalienborgs Slotsplads, men allerede nu står det klart, at flere af 3F'ernes mærkesager får det svært.

Det vurderer politisk kommentator Erik Holstein over for Fagbladet 3F, efter Enhedslisten og Alternativet er blevet sat uden for forhandlingerne om en ny regering.

LÆS OGSÅ: Nu forhandler Mette F. med Venstre om ny regering

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte onsdag, at hun nu starter med de første reelle regeringsforhandlinger med partiet Venstre, og målet er en bred regering.

- Hvis man gik rundt og forestillede sig en udbygning af Arne-pensionen eller dagpengene, så er det her dårligt nyt, siger Erik Holstein.

Ned med beløbsgrænsen

Erik Holstein vurderer, at Mette Frederiksen (S) vil være nødt til at give de borgerlige partier indrømmelser på flere områder, hvor særligt fagbevægelsen har været modstandere. 

- Det gælder blandt andet beløbsgrænsen, som Socialdemokratiet vil være tvunget til at sænke yderligere, hvis Venstre skal gå med i en regering, siger han.

Beløbsordningen giver udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande, det vil sige lande udenfor EU, mulighed for at arbejde i Danmark, hvis de i 2022 har en årsindkomst på minimum 448.000 kroner.

Radiovært og politisk kommentator Jarl Cordua, der analyserer dansk politik ud fra et borgerligt udgangspunkt, har lidt flere nuancer til billedet. 

- Arne-pension ser jeg som det mindst kontroversielle. Det har Jakob Ellemann-Jensen sagt, han vil frede, og han har også forklaret det for sine vælgere. Her kan man godt sætte flueben, vurderer Jarl Cordua.

Omvendt er han enig i vurderingen omkring dagpengene og beløbsgrænsen. 

- I forhold til at styrke dagpengene ser jeg faktisk et problem. Det er jeg ikke sikker på, at Venstre vil gå med til. De er ikke med i aftalen (politisk aftale fra juni 2022 om at hæve dagpengene i de første tre måneder, red), og hvis de skal med, skal de have noget et andet sted. Det afhænger nok af, hvor hårdt Socialdemokratiet selv vil stå fast på det, siger Jarl Cordua.

LÆS OGSÅ: Nu er der udsigt til højere dagpenge

Desuden betragter Jarl Cordua det som en kendsgerning, at beløbsgrænsen vil blive fjernet.

- For lige nu handler øvelsen om at skaffe mere arbejdskraft til landet, og det tror jeg, at selv Socialdemokratiet må erkende, siger han.

Op med arbejdsudbuddet

Erik Holstein nævner også reformer, der skal øge arbejdsudbuddet, som et samlingspunkt for de borgerlige partier.

Og fordi Mette Frederiksen behøver partiformand Jakob Ellemann-Jensen og Venstre, mere end han behøver en regering med Socialdemokratiet, så vil hun være nødt til at betale med reformer, vurderer han.  

-  Så der kommer hun med stor sikkerhed også til at give en række indrømmelser. Og det kan ramme fagbevægelsens medlemmer, hvis flere skal arbejde mere, siger han. 

Mette Frederiksen meldte da også ud onsdag, at partierne – herunder Socialdemokratiet – vil komme til at indgå en række kompromiser.

- Det kan ikke lade sig gøre at lave en regering henover den politiske midte, uden at det samlede regeringsgrundlag kommer til at se anderledes ud end det, hvert enkelt parti er gået til valg på, sagde hun. 

Mere godt til sidst

Samtidig tror de politiske kommentatorer, at der vil være områder af fagbevægelsens politik, hvor politikerne kan finde fælles fodslag henover midten.

En eventuel ny regering, hvor både Socialdemokratiet og Venstre deltager, vil for eksempel ikke direkte afskaffe Arne-pensionen, og det er heller ikke umuligt at finde beløb til Arbejdstilsynet eller styrke indsatsen for at forbedre arbejdsmiljøet, fremhæver de.

Netop disse mærkesager har 3F’s formand, Henning Overgaard, bedt en ny regering om at prioritere.  

LÆS OGSÅ: Forventer regering, der knokler for den almindelige arbejder

En anden af fagbevægelsens kæpheste – at få en kommende regering til at lægge sag an mod EU for at få mindsteløn-direktivet annulleret – betragter Jarl Cordua heller ikke som noget problem.

- Jeg tror ikke, det er noget, som Venstre vil stille sig på bagbenene over. For grundlæggende bakker man også op om den danske model, siger Jarl Cordua.