Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det er forsvindende få faglærte og ufaglærte, der har råd til at købe lejligheder til deres børn, som starter på uddannelser i disse dage, viser undersøgelse. De populære forældrekøb øger uligheden på boligmarkedet, lyder det fra eksperter.

Børn af 3F'ere får sjældent glæde af forældrekøb, når de skal finde bolig her ved studiestart.
Simon Skipper/Ritzau Scanpix

Børn af tømrere, buschauffører og dyrepassere skal ikke gøre sig håb om, at far og mor køber en lejlighed til dem, når de flytter til storbyen for at studere.

Kun fire procent af de faglærte og ufaglærte arbejdere har lavet forældrekøb, altså købt en lejlighed til deres børn.

Det viser en undersøgelse blandt 2.176 medlemmer af fagforbundet 3F, som Analyse Danmark har lavet for Fagbladet 3F.

Når 3F’erne bliver spurgt om, hvorfor de ikke har benyttet sig af muligheden for at købe bolig til deres børn, svarer 4 ud af 10, at det er, fordi de ikke har råd.

LÆS OGSÅ: Højskolen er blevet for elitens børn

Og det kommer ikke bag på Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

- Det forstærker en tendens, som vi allerede ser, hvor der er stor forskel på de muligheder, som arbejdere har i forhold til eliten. Vi lever mere og mere opdelt, og uligheden stiger, siger hun.

Forstærker negativ social arv 

Det er ifølge chefanalytikeren særligt et problem her i starten af september, hvor tusindvis af unge starter på universiteter, seminarer og andre uddannelser, der ofte ligger i de store byer, hvor boligpriserne er højest.

- Der er rekordoptag og rigtig stor mangel på billige boliger. At børn af velstillede familier får deres forældre til at købe boliger til dem, er med til at holde priserne højt oppe i byerne. Den negative sociale arv bliver forstærket, siger Mie Dalskov Pihl.

Sundt at klare sig selv

Også medlemmerne af 3F oplever, at forældrekøb er med til at øge uligheden i samfundet. 

Det svarer 43 procent ja til, mens kun 12 procent ikke er enige i det udsagn.

Blandt 3F’erne i undersøgelsen svarer 4 ud af 10 også, at de gerne ville foretage forældrekøb, hvis de havde råd til det, mens 20 procent ikke ville gøre det.

Men samtidig synes hele 8 ud af 10 også, at det er sundt, at deres børn lærer at klare sig selv og selv finder en bolig.

Fortsat populært

Ordningen med forældrekøb foregår på den måde, at forældre køber en lejlighed til deres børn, som de så udlejer til dem.

Der har været flere skattefiduser ved ordningen, så man kunne få en række fradrag, lade børnene sidde til en billig husleje og sælge boligen videre til børnene under markedspris.

I 2019 foreslog S-regeringen dog, at der blev strammet op på reglerne, og i øjeblikket er der et lovforslag i høring.

Ifølge direktør Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter vil forældrekøb dog fortsat være populære, selv hvis reglerne strammes.

- Problemet er, at renten er faldet helt ekstremt. Hvis man har noget friværdi i sit hus, kan man let blive godkendt til at optage et lån.

Curt Liliegreen peger også på, at boligminister Kaare Dybvad (S) er ude på en ganske svær opgave.

- Regeringen forsøger at gå op imod markedskræfterne. Og det er svært. Her plejer markedet at vinde. Bliver der lukket et hul, prøver man at finde et nyt, siger Curt Liliegreen.

En hurtig søgning på nettet viser da også, at mange advokatfirmaer tilbyder deres rådgivning i at finde smuthuller i lovgivningen. 

Løbe om kap

Ifølge Curt Liliegreen er hovedproblemet, at der ikke bliver bygget boliger nok, der er egnet til studerende.

Han foreslår en lang række initiativer for at gøre det lettere at finde bolig for de unge studerende.

For eksempel at holde fast i de billige boliger, der er i forvejen, lave indgreb over for udlejningsplatformen Airbnb og bygge flere almene ungdomsboliger.

- Men det er svært, for vi skal løbe om kap med efterspørgslen og er nødt til at gøre alting på én gang, siger Curt Liliegreen.