Gå til hovedindhold

Finanstilsynet er på vej med en undersøgelse af, hvordan forsikringsbranchen efterforsker arbejdsskadede og andre. Advokat efterlyser endnu mere lovgivning.

Advokat er bekymret over, at private firmaer som pensionsselskaber aggressivt overvåger danskere.
Ärkiv / billedbureauet Ritzau Scanpix

Folketinget strammer nu reglerne omkring brug af gps-sporing. Fremadrettet bliver det ulovligt efter straffeloven at registrere en andens færden på denne måde, og det vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Loven blev vedtaget lige før jul, og vil blandt andet kunne få konsekvenser for forsikrings- og pensionsselskaber i sager om arbejdsskadede og andre syge. 

Forbuddet er en hidtil upåagtet del af en større stramning af reglerne om privatlivets fred.

Selskaberne har tidligere sporet syge kunder for at finde ud af, om deres helbred måske er bedre, end de siger. Det medførte kritik fra Finanstilsynet, som præciserede, at det var et brud på god skik for finansielle virksomheder.

Derfor meddelte selskaberne for tre år siden, at de ikke ville bruge gps-udstyr. Men fra 1. januar 2019 bliver det nu direkte forbudt.

Rapport kommer næste år

Finanstilsynet kommer i 2019 med en ny undersøgelse af, hvor pensionsselskaber efterforsker deres kunder. Rapporten skulle have været færdig i år, men er blevet lidt forsinket.

En række advokater har til Fagbladet 3F fortalt, at de mærker, at selskaberne er blevet mere ivrige efter at efterforske de kunder, der søger erstatning eller allerede får udbetalt penge løbende. Den tendens oplever advokat Mads Pramming, der arbejder med flere sager, hvor selskaber har brugt overvågning, også.

Efterforsker det svært målbare

- Det er o.k., at selskaberne griber ind, hvis en mand siger, at han ikke kan rejse sig fra en kørestol, og man kan se, at han faktisk går rundt. Men i dag efterforsker selskaberne også mennesker, hvor der ikke er anden årsag, end at deres lidelse er svært målbar, siger Mads Pramming. Det kan for eksempel handle om, hvor meget de har ondt:

- Det er urimeligt, at selskaber hemmeligt videofilmer mennesker, hvis spørgsmålet alene er, om de kun har mistet 60 procent af deres arbejdsevne og ikke de 67 procent, som udløser erstatning. Vi har fået otte-ti sager af den slags i 2018 bare på mit kontor. Der findes sikkert enkelte folk, som vil svindle. Men jeg har aldrig nogen sinde oplevet sager, hvor jeg har haft mistanke om snyd, siger Mads Pramming. Han efterlyser yderligere lovgivning på området.

Underdirektør Hans Reymann-Carlsen fra brancheorganisationen Forsikring & Pension siger, at han ikke har hørt, at der skulle være problemer med selskabernes efterforskning.