Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Flere ukrainske krigsflygtninge kan se frem til at få lov til at blive i Danmark, fordi et flertal i Folketinget har vedtaget at lempe reglerne i særloven.

Den ukrainske familie Kornieiev er lykkelige over, at de efter en vedtaget lovændring formentlig kan se frem til at kunne få en opholdstilladelse i Danmark.
Privat

Flere ukrainske flygtninge er lykkelige, efter at Folketinget nu har besluttet at lempe betingelserne for deres mulighed for at leve i fred i Danmark, mens krigen raser i deres hjemland.

Ændringen af den såkaldte ukrainerlov betyder efter alt at dømme, at gravide Tetiana Kornieieva, hendes mand, Pavlo Kornieiev, og deres fireårige søn, Lev, vil kunne blive omfattet af loven i fremtiden.

- Det er en meget vigtig nyhed for os. Vi er taknemmelige over for alle, der har lagt deres kræfter i at ændre loven. Vi vil mest sandsynligt fejre det, når vi endelig modtager en opholdstilladelse, men vi vil helt sikkert dele denne nyhed med alle vores slægtninge og venner, der var bekymrede for os og ventede på denne beslutning, siger 35-årige Pavlo Kornieiev til Fagbladet 3F.

- Nu kan vi være trygge og ikke bekymre os om, at vi igen skal lede efter et nyt, sikkert sted. Vi kan nu fokusere på fødslen af vores kommende barn, siger han.

På ferie i udlandet

Midt i maj afslørede Fagbladet 3F, at den ukrainske familie var kommet i klemme i de danske regler i særloven for flygtninge fra Ukraine.

For familien var to uger inden, at Rusland invaderede Ukraine 24. februar, rejst på ferie i Mellemøsten. Efter krigsudbruddet turde familien ikke vende tilbage til deres lejlighed i Kharkiv, eftersom bomber og missiler regnede ned over Ukraines næststørste by.

De rejste i stedet til Odense, hvor Tetiana Kornieievas ukrainske bror, chauffør og 3F’er Oleksii Pidkopai, bor og arbejder.

Men eftersom de tre krigsflygtninge ved krigens udbrud hverken opholdt sig i Ukraine eller Danmark, fik de i maj afslag på midlertidig opholdstilladelse i Danmark.

Afslaget fra Udlændingestyrelsen betyder, at de ikke længere må arbejde i Danmark.

Familien skulle som udgangspunkt rejse ud af Danmark senest 21. maj, men fik lov til at blive her i landet, mens deres klage over afgørelsen bliver behandlet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De ukrainske krigsflygtninge Olga og Maksym Ponomarenko samt deres treårige tvillingedrenge har fået afslag på en ansøgning om midlertidig opholdstilladelse i Danmark.
De ukrainske krigsflygtninge Olga og Maksym Ponomarenko samt deres treårige tvillingedrenge har fået afslag på en ansøgning om midlertidig opholdstilladelse i Danmark. FOTO: Privat

Strammere regler end i nabolande

Fagbladet 3F har også afdækket, at Danmarks nabolande Sverige, Norge, Finland og Tyskland har lempeligere regler end Danmark, når det gælder ukrainske krigsflygtninges mulighed for at få en midlertidig opholdstilladelse.

Efter Fagbladet 3F’s afsløringer af en lignende sag fremsatte regeringen 23. maj et lovforslag om at ændre den særlov, som et bredt flertal af partierne i Folketinget havde vedtaget 16. marts i år.

Et klart flertal i Folketinget har nu vedtaget at ændre særloven, således at skæringsdatoen for, hvornår de ukrainske flygtninge skulle være i Ukraine eller Danmark, er flyttet tilbage fra 24. februar i den hidtidige lov til 1. februar 2022 i den kommende lov.

(Artiklen fortsætter under billedet)

30-årige Valentyna Cheshenko og 34-årige Serhii Melnykov er flygtet til Danmark efter Ruslands invasion af deres hjemland, Ukraine. Men de ukrainske krigsflygtninge har fået nej til opholdstilladelse i Danmark.
30-årige Valentyna Cheshenko og 34-årige Serhii Melnykov er flygtet til Danmark efter Ruslands invasion af deres hjemland, Ukraine. Men de ukrainske krigsflygtninge har fået nej til opholdstilladelse i Danmark. FOTO: Privat

Ikke alle klagere vil blive omfattet

Lovændringen betyder, at blandt andet to andre ukrainske flygtningefamilier angiveligt også kan få opholdstilladelse efter de nye regler.

Det drejer sig om ægteparret Olga og Maksym Ponomarenko og deres to tvillingedrenge på tre år samt parret Valentyna Cheshenko og Serhii Melnykov. De har tidligere også fået afslag på opholdstilladelse i Danmark, men har fået lov til at blive i landet på grund af en hurtig klage over afgørelsen i deres sager.  

- Det er absolut en god nyhed for os. Jeg tror, ​​at det er en meget vigtig beslutning, der kan ændre vores liv og liv for mennesker i samme situation – i det mindste for en periode, siger 30-årige Valentyna Cheshenko om den vedtagne lovændring og tilføjer.

- Jeg er virkelig taknemmelig for denne beslutning, da den giver os mulighed for at være sammen med vores familie i Danmark, hvilket bare betyder meget. Vi skal fejre det med vores familie og venner. Nu ville vi fokusere på at søge job og lære dansk for at genopbygge vores liv.

Lovændringen kommer dog ikke til at omfatte alle dem, der har fået afslag på opholdstilladelse i Danmark efter særloven, og som har klaget til Udlændingenævnet over det. For som Fagbladet 3F tidligere har afsløret, er de afviste personer i 16 af 27 klagesager hos nævnet rejst ud af Ukraine inden 1. februar 2022.

Den nye særlov træder i kraft 16. juni 2022.