Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

Der er et kæmpe behov for at diskutere borgernes digitale rettigheder i Danmark. Det mener professor Thomas Ploug, der hilser regeringens plan om et dataetisk råd velkommen.

Mængden af data, der indsamles om danskerne, er enorm. Og når teknologien til at overvåge og indhente oplysninger om folk findes, er der også en risiko for, at den bliver misbrugt, advarer en professor.
Foto: Heinz-Peter Bader/Ritzau Scanpix

Hver gang du klikker ind på en hjemmeside, efterlader du et digitalt fodspor. Hver gang du skal til læge, bliver det registreret i din sundhedsjournal. Myndigheder, virksomheder og arbejdsgivere ved mere om dig, end du aner.

- Derfor er det vigtigt, at folk er bevidste om, at de bliver overvåget, og at der hele tiden bliver indsamlet data om dem. Og det er vigtigt, at folk bliver bevidste om, hvilke oplysninger det offentlige og andre har om dem, og hvordan de kan få data slettet, siger Thomas Ploug, der er professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet og tidligere medlem af Det Etiske Råd.

Han forsker i overvågning og har længe været fortaler for, at der blev etableret et dataetisk råd i Danmark. Det vil regeringen nedsætte som led i udspillet “Digital service i verdensklasse”, som blev præsenteret forleden.

Risiko for misbrug

Og det er på høje tid, mener Thomas Ploug.

- Den teknologiske udvikling går ufattelig stærkt, og når teknologien til at indsamle data om os er til stede, er der også en risiko for, at oplysningerne kan blive misbrugt, siger han.

Birgitte Arent Eiriksson, der er vicedirektør og advokat i den juridiske tænketank Justitia, byder også regeringens forslag velkommen.

- Oprettelsen af et dataetisk råd er som udgangspunkt rigtig godt. Men hvis det virkelig skal rykke ved noget, så kræver det, at det dataetiske råds medlemmer er uafhængige af staten, siger Birgitte Arent Eiriksson, der som advokat har specialiseret sig i arbejdet med retssikkerhed og digitalisering.

- Det nytter ikke noget, hvis det kun bliver Digitaliseringsstyrelsen og andre digitaliseringsoptimistiske myndigheder, der kommer til at sidde med ved bordet, siger hun.

Rådet bør repræsentere udsatte borgere

Hun mener, at det er vigtigt, at det dataetiske råd kommer til at repræsentere forskellige typer borgere. Især de udsatte grupper.

- For selvom det oftest er dem, der har det sværest ved overgangen til det digitale, så fylder de ikke meget i debatten eller i de beslutninger, som man tager, siger Birgitte Arent Eiriksson. 

Mange dilemmaer

Det dataetiske råd vil blandt andet få til opgave at bidrage til samfundsdebatten med dataetiske spørgsmål og dilemmaer.

Og dilemmaerne er mange, påpeger professor Thomas Ploug, Aalborg Universitet.

- Tillid er godt, men kontrol er bedre, og vi står allerede i dag i en situation, hvor de teknologiske muligheder gør det muligt at kontrollere, overvåge og indsamle viden om os fra alle leder og kanter, siger han.

Skræmmende perspektiver

Ifølge Thomas Ploug er der i USA eksempler på, at borgere mod en betaling på 50 dollar (cirka 328 kroner, red.) giver forsikringsselskaber lov til at kortlægge deres arvemasse.

Det kan være en god forretning for forsikringsselskaberne. Kan de se, at folk er disponeret for forskellige sygdomme, så kan de sætte prisen på en forsikring op. Herhjemme må forsikringsselskaberne i dag gerne spørge til folks helbred, men de må ikke bede om genetiske data eller en gentest.  

- Men hvis det var lovligt, ville danskerne så være villige til at gøre det samme eller lade deres arbejdsgiver få fuld adgang til deres sundhedsoplysninger? Ja, det tror jeg. Det er blot et spørgsmål om, hvor mange ekstra månedslønninger, der kommer på bordet, siger Thomas Ploug.  

- Vi står over for en fremtid, hvor mulighederne for at indsamle data kun bliver større. Perspektiverne er skræmmende. Derfor er det vigtigt at holde politikerne fast på, at vi alle sikres nogle digitale rettigheder, siger han.