Gå til hovedindhold

Der er op til seks års forskel på den forventede restlevetid, alt efter om du kommer fra Whiskeybæltet eller fra en af landets yderkommuner.

Højtuddannede og folk med høje indkomster vil helst bo med ligesindede. Derfor er der store kommunale forskelle i danskernes forventede levetid, mener forsker.
Arkiv / Henning Bagger / Ritzau/Scanpix

Vil du have et praj om, hvor langt et liv du har udsigt til? Så tag et kig på dit postnummer.

For der er store kommunale forskelle på danskernes levetid. For eksempel kan en mand fra Rudersdal Kommune forvente at leve seks år længere end en mand bosiddende på Lolland.

Det viser tal fra Finansministeriet.

Ifølge Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi hos VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, skyldes det, at folk med flere penge og god sundhed stimler sammen i de samme områder. Der opstår så at sige sociale ghettoer.

- Der er store regionale forskelle, når det kommer til livsstil og uddannelse, og derfor er der forskel i levealderen. Med undtagelse af alkohol, som man bruger temmelig meget i Nordsjælland, så er sundheden generelt dårligere i lavindkomst-kommunerne, siger Jakob Kjellberg.

Finansministeriets opgørelse angiver danskernes restlevetid. Det er den tid, som en 30-årig forventes at have tilbage at leve i.

I dag er restlevetiden i gennemsnit 49,8 år for mænd og 52,8 år for kvinder. Men ifølge Finansministeriet er den i visse kommuner nede at ramme 46,3 år for mænd og 51 år for kvinder.

Klumper sig sammen

Det er særligt i yderkommunerne på Vest- og Sydsjælland samt i og omkring København, at danskerne forventes at leve i kortest tid. Modsat lever borgerne i de nordsjællandske kommuner længst.

- Det er ikke, fordi kommunen er fattig, at beboerne lever i kortere tid. Det er den modsatte vej. Folk med høj indkomst, høj uddannelse og dermed længere levetid klumper sig typisk sammen i større områder. Det sker, fordi de helst vil være omkring folk, der ligner dem selv, siger Jakob Kjellberg.

Den store forskel i danskernes levealder bekymrer organisationen Balance Danmark, der arbejder for et Danmark i geografisk balance. 

Her kan man sagtens genkende billedet af det opdelte Danmark og mener, at forskellen blandt andet skyldes et dyrere boligmarked:

- Det ser i særdeleshed bekymrende ud. Hovedstadsområdet udstøder de svageste med deres boligpriser, mens de tiltrækker de stærkeste. Dér, hvor det altid står værst til, er på Vest- og Sydsjælland, siger Kim Ruberg, der er formand for Balance Danmark.

Generel fremgang

Det går dog generelt fremad med levetiden i Danmark. Samtlige kommuner har oplevet en stigning i restlevetiden siden 2001. 

Dog er den steget mest i landets største byer som København og mindst i en række yderkommuner.

Ifølge Finansministeriet er det et større antal ressourcestærke borgere og en faldende andel førtidspensionister, der kan forklare den store stigning i restlevetiden i blandet andet hovedstaden. 

Se på kortet herunder, hvad den forventede levealder i din kommune er: