Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Beskyldninger flyver frem og tilbage mellem parter i flyvelederkonflikt. Imens fortsætter forsinkelser.

Forventningen fra lufthavnen var, at op mod 50.000 ville blive påvirket af forsinkelser alene mandag. (Arkivfoto).
Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix

Mens flyveledermanglen bliver ved med at føre til forsinkelser i Københavns Lufthavn, er der knap en uge efter et sammenbrud fortsat ingen møder mellem parterne i konflikten.

Det oplyser formanden for flyveledernes faglige forening Datca, Esben Jean-Pierre-Blum, mandag i en skriftlig kommentar til Ritzau.

- Det er korrekt, at vi ikke har mødtes siden sidste tirsdag, skriver han.

Tirsdag blev der meldt om nedbrud i forhandlingerne mellem Datca og virksomheden Naviair, der varetager trafikstyring af luftfart i Danmark og aktuelt mangler flyveledere.

Datca-formand Esben Jean-Pierre-Blum siger i den skriftlige kommentar også, at flyvelederne ikke har modtaget nogen invitation til nye forhandlinger.

Det afviser Naviair imidlertid blankt og henviser til en invitation på mail.

- Naviair indbød allerede torsdag til forhandlinger med Datca. Og vi har så sent som i dag gentaget det tilbud. Vi er altid klar til at finde en løsning, siger administrerende direktør for Naviair Mads Kvist Eriksen i en kommentar.

Begge parter beskylder hinanden for at komme med "faktuelt" forkerte oplysninger om invitationen.

Manglen på flyveledere skyldes blandt andet afskedigelser under coronakrisen. Her var der ikke samme behov for flyveledere som nu.

Men efter at der igen er kommet gang i luftfarten, er der opstået en mangelsituation. Den har den seneste tid påvirket tusindvis af passagerer i Københavns Lufthavn.

Mandag lød forventningen fra lufthavnen, at op mod 50.000 ville blive påvirket alene mandag.

- Det er uholdbart, at så mange passagerer bliver forsinket på deres rejse. Vi har en klar forventning om, at Naviair og flyvelederne snart får løst konflikten, lød det fra lufthavnens trafikchef, Kristoffer Plenge-Brandt, i et skriftligt svar.

Men trods de fortsatte problemer lader parterne til at være langt fra hinanden, hvad angår en række punkter.

Naviair-direktør Mads Kvist Eriksen hævder, at flyvelederne "kræver en lønstigning på 40 procent", at "gå ned i arbejdstid" og "mere fri".

- Det er voldsomme krav og ikke rimeligt, når man ser på den situation, luftfarten står i, siger han i en kommentar.

Datca-formand Esben Jean-Pierre-Blum mener på den anden side, at det er "usandt, at flyvelederne skulle have fremsat eller fastholdt nogen former for krav, herunder om lønstigninger".

Naviair ønsker blandt andet, at medarbejderne tager ekstravagter.

Selskabet har tidligere oplyst, at det for sommermånederne har cirka 90 procent af de flyveledere, der er behov for. Det har ligeledes oplyst, at optaget på flyvelederuddannelsen er blevet øget som en langsigtet løsning. Heraf ventes en effekt om halvandet til to år.

Flyvelederne mener, at ekstravagterne har fået for stort omfang. De udtaler, at de har dækket over 1500 ekstravagter det seneste år.

Naviair er en selvstændig offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved Transportministeriet.

/ritzau/