Gå til hovedindhold

Er en flextrafikchaufførs ventetid mellem køreturene arbejdstid eller tid til rådighed for chaufføren privat? Østre Landsret har netop afgjort, at det også er arbejdstid. Sagen kan åbne for en strøm af lignende sager.

Flextrafikchauffør Erik Biersted “bobler af glæde” over Østre Landsrets dom.
Privat

Østre Landsret har i en dom afgjort, at flextrafikchaufførers ventetid også skal regnes for arbejdstid. Retten har tilkendt en chauffør 25.000 kroner i godtgørelse og efterbetaling af pension. Arbejdsgiveren blev dømt for at lade chaufføren arbejde alt for mange timer. 

Dommen har stor betydning for flextrafikchauffører, der typisk kører med syge, ældre og børn. De har ofte meget ventetid mellem kørslerne på en vagt, der i den aktuelle sag var på 12-13 timer dagligt.

Dommen i den principielle sag faldt 2. december og vækker stor glæde i 3F, der forudser, at dommen åbner for en række andre lignende sager fra andre flextrafikchauffører. 

- Vi er begejstrede for den meget klare dom: Ventetid er arbejdstid. Nu er der ikke længere noget at diskutere - dét hul er lukket. Det vil forbedre arbejdsforholdene for flextrafikchauffører. Vi er klar til at køre en række andre søgsmål, så chaufførerne kan få, hvad de har ret til, siger Elaine Larsen, faglig sekretær hos 3F Frederiksborg, der har haft sagen lokalt.

På vagt fra klokken 6-18

Omdrejningspunktet i sagen er EU’s arbejdstidsdirektivgennemførelseslov, som arbejdsgiveren blev dømt for at have overtrådt. Loven tillader en ugentlig arbejdstid på højst 48 timer målt over en periode på fire måneder. Retten takserede lovovertrædelsen til godtgørelsen på de 25.000 kroner og efterbetaling af 11.485 kroner i pension. 

Sagens hovedperson er chauffør Erik Biersted, Ålsgårde, der var ansat som flextrafikchauffør i fire måneder. 

Her stod han til rådighed på vagter, der normalt løb fra klokken 06 om morgenen til klokken 18 om aftenen mandag til fredag i sin ansættelse hos transportfirmaet TMC Transport ApS i Præstø, der leverer kørsel til Trafikselskabet Movia.

Erik Biersted fik provisionsløn på 48 procent af dagens indkørte beløb, og ventetiden mellem køreturene - eller rådighedstiden, som den kaldes, blev ikke regnet med som arbejdstid.

Bobler af glæde

En meget tilfreds Erik Biersted pointerer, at han lige nu står og “bobler af glæde” over dommen.

- Det er virkeligt godt. Ikke mindst for alle mine chaufførkolleger i flextrafikbranchen. Jeg selv er på vej på pension, for helbredet kan ikke holde længere. Men en vundet sag er altså en dejlig måde at trække sig tilbage på, når det nu skal være, siger 62-årige Erik Biersted.

Han glæder sig især over, at dommen fastslår, at det er ulovligt med de mange arbejdstimer.

- Det betyder, at det må være slut med lange 12-14-timers vagter for mine chaufførkollegaer, der kører under samme forhold, som jeg gjorde. Det er også godt for trafiksikkerheden at undgå trætte chauffører. Jeg var ofte for træt på grund af de lange vagter, siger Erik Biersted, der ikke får efterbetalt løn, fordi han var ansat på såkaldt variabel arbejdstid på provisionsløn, hvilket er almindeligt i branchen.

Modsatrettede synspunkter

Da Erik Biersteds sag var for Østre Landsret i november, var synspunkterne trukket skarpt op og tolkningen af EU’s lov vidt forskellig.

3F’s advokat påpegede, at hele vagten - både ventetid og kørsel - må være at regne som arbejdstid. Det gav Erik Biersted en ugentlig arbejdstid på 60 timer minus en halv times frokostpause pr. dag.

Arbejdsgiverens advokat påpegede, at Erik Biersted kun skulle have løn i de timer, hvor bilen rent faktisk kørte og tjente penge ind til arbejdsgiveren. Og at Erik Biersted frit kunne køre hjem til sin bolig og disponere over sin rådighedstid til fritidsaktiviteter og sociale gøremål med få begrænsninger.

Retten lagde vægt på flere ting, der tippede sagen til Erik Biersteds fordel. Blandt andet:

Han kendte ikke sit vagtskema i forvejen, fordi der kunne ske ændringer i køreturene med kort varsel, som han ikke kunne afvise.

Han skulle befinde sig fysisk i Helsingør Kommune, hvor han også bor, under hele vagten.

Hvis han kørte hjem til sin egen bolig i rådighedstiden, var det ikke givet, at han kunne overholde den responstid, som han var forpligtet til at overholde, så han kunne nå frem til kunden til den aftalte tid. 

Retten lagde til grund, at Erik Biersteds gennemsnitlige køretid var 39,452 timer pr uge – resten var rådighedstid.

Hele vagten tæller

Retten skriver i sin afgørelse, at:

“Under disse omstændigheder finder landsretten, at der samlet set gjaldt sådanne geografiske og tidsmæssige begrænsninger for Erik Biersted, at han objektivt, også mens han stod stand-by for tilkaldelser, var begrænset i de muligheder, som han havde for at hellige sig personlige og sociale interesser, og at disse begrænsninger havde et sådant omfang, at den fulde vagtperiode fra kl. 06.00 til kl. 18.00 skal medregnes ved opgørelsen af Erik Biersteds arbejdstid.

Da Erik Biersted således har haft en gennemsnitlig arbejdsuge på mere end 48 timer beregnet over en periode på fire måneder, foreligger der en krænkelse af hans rettigheder i henhold til arbejdstidsgennemførelsesloven”, står der i dommen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til dommen fra vognmand og indehaver af transportfirmaet TMC Transport Thomas Mikael Christiansen.