S-regeringen har indgået en aftale med SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om en ret til tidlig pension.

Det fortæller beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tidligt lørdag morgen.

- Vi har forhandlet i lang tid - og især haft en meget lang slutspurt - og vi er endelig blevet enige om at etablere en ret til tidlig pension for folk med lange og hårde arbejdsliv, siger han.

Aftalen giver fra 2022 mennesker med de længste og ofte hårdeste arbejdsliv ret til at trække sig tidligere tilbage, lyder det blandt andet.

Retten til tidlig pension tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet.

Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.

Det fremgår af aftalen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Jubel over ny aftale

Forbundsformand i 3F Per Christensen jubler over den nye aftale om ret til tidlig pension, der netop er landet.

- Det har trukket tænder ud. Det har kostet blod, sved og tårer. Men endelig ser vi en politisk aftale, der skaber værdighed og retfærdighed for manden på fabriksgulvet, bygningsarbejderen, stuepigen og alle de andre hårdtarbejdende lønmodtagere, siger han.

Aftalen vil ifølge 3F-formanden især gavne ufaglærte og faglærte. Han glæder sig bl.a. over, at endnu flere nu får ret til tidlig pension, at der afsættes penge til arbejdsmiljø, samt at seniorpensionen udvides i forbindelse med aftalen.

- Med den nye politiske aftale har vi både folkepension, førtidspension, seniorpension og nu også retten til tidlig pension for folk, der er slidte efter et langt arbejdsliv. Det giver en langt bredere dækning for lønmodtagerne, siger Per Christensen.

Langstrakt forløb

Aftalen er kommet i stand efter et langstrakt forhandlingsforløb fredag og natten til lørdag i Beskæftigelsesministeriet, hvor beskæftigelsesministeren først måtte kæmpe lidt med DF.

Partiet lod de andre partier vente forgæves til det planlagte forhandlingsmøde fredag klokken 13, så partierne kom først til at forhandle sammen fra ved 21-tiden.

DF spillede undervejs ind med ønsker til, hvordan retten til den tidlige pension skal finansieres.

Til sidst lykkedes det for Peter Hummelgaard at få en aftale i hus.

Ordningen finansieres i de første år hovedsageligt via det økonomiske råderum og senere gennem blandt andet et såkaldt samfundsbidrag fra den finansielle sektor og ændringer i den kommunale beskæftigelsesindsats.

I alt afsættes der gennemsnitligt cirka "3,5 milliarder kroner gennem årene", oplyser beskæftigelsesministeren.

Flueben ved valgløfte

Med aftalen kan statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen sætte flueben ud for Socialdemokratiets mest omtalte valgløfte fra folketingsvalget i juni sidste år.

Tilbage i januar 2019, da Socialdemokratiet stadig var i opposition, lancerede partiet forslaget om en ret til tidlig pension, som partiet ville afsætte tre milliarder kroner til årligt.

Retten skulle gælde dem, der var blevet nedslidte, samt dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet.

Bryggeriarbejderen Arne Juhl blev på plakater med teksten "Nu er det Arnes tur" gjort til selve symbolet på den gruppe, der havde brug for en ret til tidlig pension.

Først i august i år kom regeringen med sit endelige udspil til den tidlige pension, som partierne siden har forhandlet om.

Ud over aftalen om en ret til tidlig pension har aftalepartierne indgået en aftale om at udvide den eksisterende ordning med seniorpension, så alle med en arbejdsevne på kun 18 timer om ugen kan få seniorpension.

Lempelsen skal aftales nærmere med partierne bag aftalen om seniorpensionen.

Aftalen blev indgået kort før folketingsvalget sidste år af den daværende VLAK-regering, De Radikale og Dansk Folkeparti. Senere tilsluttede Socialdemokratiet sig også ordningen.

I dag kan personer, der har seks år eller mindre til folkepensionen, og som kun kan arbejde 15 timer eller mindre om ugen, bruge seniorpension.