Ryk frem i bussen, lyder det ofte i bussens højttalere. Men nu er det buschaufføren, danskerne vil have frem. Ikke i bussen, men i vaccinekøen, hvor der er trængsel efter det eftertragtede stik.

En ny måling fra analysefirmaet Megafon viser, at danskernes opbakning til at give blandt andet buschauffører corona-vaccinen særligt hurtigt er næsten fordoblet fra 21 procent i november 2020 til 39 procent i februar 2021, skriver dagbladet Politiken.

Megafons måling viser dermed pæn folkelig opbakning til et forslag i sidste uge fra DF, SF og EL om at lade faggrupper som bus- og taxichauffører med stor fysisk kontakt komme først i vaccinekøen, når svagelige, ældre og frontpersonalet er blevet vaccineret. Fordi det er nogle af de faggrupper, som er blevet mest smittede under corona-krisen, lyder et af argumenterne fra politikerne.

Megafon-målingen har mellem 8. og 9. februar spurgt 1.050 danskere om deres holdning til vaccine, og den viser også, at danskerne gerne vil have faggrupper som skolelærere, pædagoger og kasseassistenter længere frem i vaccinekøen.

Målingen slår også fast, at der ikke rokkes ved, at et stort flertal på 87 procent placerer især sundhedspersonale, kroniske syge og ældre helt forrest i køen.

Rimeligt at lade chauffører komme foran

Karin H. Sørensen, der er formand for Landsklubben for Bybus- og Rutebilchauffører, er glad for opbakningen. Hun mener samtidig, at det er rimeligt, at chauffører kommer frem i vaccinekøen.

- Alle slags chauffører er frontpersonale, der er i tæt kontakt med mange mennesker. Jeg frygter især smitte, når samfundet begynder at lukke op, hvor passagererne igen kan stige ind ad fordøren. Angsten for smitte sidder der hele tiden, siger hun.

Uden at kunne sætte antal på, oplyser hun, at en del kollegaer landet over har været ramt af covid-19. Nogle af dem døjer med senfølgeskader.

Ægtefælle i risikogruppe

- Mange chauffører som jeg selv er over 50 år og udsatte på grund af skavanker. For eksempel sukkersyge og kredsløbssygdomme forårsaget af vores stillesiddende arbejde, siger Karin H. Sørensen, der tager vaccinen, så snart hun får den tilbudt.

Det har hun flere helt særlige grunde til.

- Min mand er kronisk syg og i risikogruppe. Og jeg må ikke køre med mundbind eller visir på grund af en operation i næseregionen. Men vi passer godt på hinanden, og der er ikke andet at gøre end at bide tænderne sammen, til det er overstået, siger Karin H. Sørensen, der kører bus for busselskabet Arriva under Trafikselskabet Midttrafik.

Professor: Solidaritet og samfundspligt

Adfærdspsykolog og professor Michael Bang Petersen siger til Politiken, at udviklingen først og fremmest skyldes, at folk har forstået, at der er andre, som er eksponeret for sygdommen og derfor skal beskyttes.

- Det afspejler i bund og grund en debat, der er foregået på samfundsplan. Efterhånden som vaccinerne er blevet udrullet, så er de gået fra at være noget, som i høj grad blev tiltænkt de mest sårbare, til at være et gode, som forskellige grupper gør krav på, siger professoren.

Han påpeger samtidig, at når vaccineudrulningen gradvist tager hånd om de allermest sårbare, så begynder folk at tænke på, hvem der står som næste i rækken.