Gå til hovedindhold

Der er blevet færre ufaglærte danskere, men de har fået større sociale problemer, viser ny vismandsrapport: Andelen, der forsørges af det offentlige, stiger. Men 3F advarer mod at se gruppen som én. Til gengæld vidner tallene om stigende ulighed, mener 3F's formand.

Så er der nyt fra de økonomiske vismænd, med overvismand Michael Svarer i front: Der er blevet færre ufaglærte danskere. Til gengæld har dem, der er, fået større sociale problemer, viser analysen.
arkiv

Andelen af ufaglærte med dansk baggrund, som er langvarigt forsørget af det offentlige, er steget markant siden år 2000 fra cirka 23 til cirka 36 procent.

Det viser en ny rapport fra de økonomiske vismænd, som er offentliggjort i dag.

Samtidig er færre af dem i job. I 1985 var 78 procent af ufaglærte med dansk baggrund i arbejde. Men i 2016 var tallet faldet til 60 procent. Tallene gælder personer i alderen 30-49 år.

Ifølge vismændene kan der være flere forklaringer på udviklingen. Sandsynligvis er de ufaglærte blevet mindre “arbejdsmarkedsparate”. Til gengæld kan man ikke med sikkerhed vide, om jobmulighederne for eksempel er blevet dårligere, fordi udenlandsk arbejdskraft får jobbene, eller om det har betydning, at reglerne i systemet er ændret, mener vismændene.

3F: Ufaglærte er ikke én gruppe

Samlet set er der blevet færre ufaglærte. Men vismændene peger på, at den ufaglærte gruppe har ændret sammensætning, og at de sociale problemer er blevet større: Der er flere, der har børn anbragt uden for hjemmet. De er mere syge - flere har været indlagt på sygehus, og flere har afsonet en straf, sammenlignet med folk med en gymnasie- eller erhvervsuddannelse.

3F advarer mod at bruge betegnelsen “ufaglærte” i flæng:

- Man skal passe på med at opfatte alle ufaglærte som én samlet gruppe. Mange af vores medlemmer har måske nok ikke nogen formel uddannelse efter folkeskolen, men de har for eksempel højt specialiseret arbejde i industrien og er meget langt fra at ligne den gruppe, vismændene skriver om. I øvrigt har vi jo næppe nogen medlemmer, som har været på offentlig forsørgelse det meste af tiden i fem år, for så har man jo for længst mistet retten til dagpenge, siger 3F’s forbundsformand, Per Christensen.

- Det vil sige, at ikke ret mange af hverken vores ledige eller arbejdende medlemmer kan sættes i forbindelse med de store sociale problemer, der beskrives i rapporten, påpeger Per Christensen.

Stigende ulighed

3F-formanden er selv medlem af De Økonomiske Råd. Det er formandskabet, som udgiver fire rapporter årligt, heraf to for Det Økonomiske Råd.

Han ser tallene som udtryk for en stigende ulighed.

- Stigende sociale problemer og ulighed gør det sværere for folk at hænge på på arbejdsmarkedet, hvor kravene stiger, siger Per Christensen, som glæder sig over, at vismandsrapporten adresserer problemerne.

Rapporten konkluderer i øvrigt, at uddannelse har en effekt på beskæftigelsen.

- Der skal helt sikkert en meget større indsats til for at få de sidste med. Men får man løftet dem, der har sværere ved at gennemføre en uddannelse, er det også dér, det største beskæftigelsespotentiale ligger - som kan have enorm betydning for den enkelte. Det taler for meget mere uddannelse og opkvalificering, men også en social indsats for nogle, mener 3F-formanden.