Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Der er fundet flere sager med udenlandske søfolk ansat på kant med udlændingeloven på Storstrømsbroen - endnu et offentligt milliardbyggeri - efter sagen om 28 russiske søfolk, der arbejdede ulovligt på Femern-byggeriet. Utroligt at det kan forekomme, siger professor.

Det er ikke kun på Femern-byggeriet, at der er problemer med mulige illegale ansatte. Nu har Storstrømsbroen af eget initiativ sendt to ikke-EU-borgere hjem fra byggeriet, fordi de var usikre på, om de var illegalt ansat på det offentlige milliardbyggeri.
Visualisering af Vejdirektoratet

Det er ikke kun på byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen, at der er problemer med udenlandske ansatte, som arbejder ulovligt.

Også Storstrømsbroen har nu fundet ansatte på deres byggeplads, der kan være illegale arbejdere.

Det siger Niels Gottlieb, projektdirektør på Storstrømsbroen for Vejdirektoratet, til Fagbladet 3F.

- På baggrund af sagen fra Femern Bælt-byggeriet har vi fået en status fra vores entreprenør, SBJV, på de besætninger, der betjener deres underentreprenørers fartøjer, siger han og fortsætter: 

- SBJV har meddelt, at en enkelt af deres underentreprenørers besætninger – i alt cirka 10 personer – består af britiske statsborgere, EU-borgere og to ikke-EU-borgere.  

LÆS OGSÅ: Aktion mod illegalt arbejde: 28 russere anholdt på Femern-byggeriet 

De to ikke-EU-borgere er problemet, da det kræver en dansk arbejdstilladelse at arbejde på dansk territorium, også selv om arbejdet foregår til havs.

Derfor har Vejdirektoratet taget konsekvensen og bedt sin entreprenør om at løse problemet.

- Selvom det er omtvistet, om søfarende ikke-EU-borgere er forhindret i at arbejde i danske farvande eller ej, har SBJV bedt deres underleverandør om at erstatte de to ikke-EU-borgere med EU-borgere. Det har de accepteret, siger Niels Gottlieb.

Anden sag om illegale ansatte på statslige milliardbyggerier på få dage

Dermed har to af de absolut største offentlige milliardbyggerier herhjemme haft sager med mulige illegale ansatte inden for få dage.

I sidste uge slog politiet og udlændingemyndighederne til i en stor aktion i Rødbyhavn. Her anholdt de 28 russiske søfolk ansat på slæbebåde under Femern Bælt-byggeriet – et offentligt byggeri til 53 milliarder kroner.

De 28 russere arbejdede med at bygge en ny arbejdshavn i Rødby, men havde ingen danske arbejdstilladelser.

LÆS OGSÅ: Redegørelse afslører: Staten var advaret om illegale russiske søfolk

Det vurderede Udlændingestyrelsen som ulovligt arbejde, og derfor blev de 28 russiske sømænd udvist af alle Schengen-lande i en to-årig periode.

Og det er altså samme konsekvens, som nu indirekte rammer de to ikke-EU-borgere på Storstrømsbroen.

Ekspert: Et alvorligt problem

Ifølge Frederik Waage, professor i forvaltningsret på SDU, er det på kanten af utroligt, at to så store offentlige byggerier som Storstrømsbroen og Femern Bælt-forbindelsen kan have illegale arbejdere ansat.

- Det er naturligvis et problem, at Vejdirektoratet som myndighed har ansatte, der kan have arbejdet ulovligt i årevis – og at der ikke er mere kontrol med det, især når reglerne er så klare og hårde, når det gælder udlændingeområdet.

Han kalder det “tankevækkende”, når statslige myndigheder ikke har bedre styr på, hvad deres underentreprenører gør.

- Vejdirektoratets hovedopgave er jo at bygge på veje og broer. Hvis de ikke har styr på, om der er ulovlig arbejdskraft på deres projekter, har de naturligvis et alvorligt problem. Det virker til, at statens ene hånd ikke ved, hvad den anden gør. Har staten ikke fastlagt i deres kontrakter med udenlandske entreprenører, at deres ansatte skal have lovlige arbejdstilladelser i Danmark? Det kan man godt undre sig over, siger professoren.

LÆS OGSÅ: 28 dage uden hvil: Myndighed giver grønt lys til uhørte arbejdstider på Femern-forbindelse

Med sagerne hos først Femern og nu Storstrømsbroen med mulig illegal arbejdskraft stiller Frederik Waage sig selv spørgsmålet, om der gemmer sig flere sager i det offentlige byggeri, som ikke er blevet afsløret endnu.

- Man får jo tanken, om der kommer mere? Er der andre ansatte, som myndighederne ikke har styr på? Og hvad med de andre projekter, som staten bygger nu? spørger han.

- Det er ret interessant med store infrastrukturprojekter. Man stiller fra statens side høje krav til entreprenører i forhold til alt fra arbejdsmiljøkrav, kontrakter, lønvilkår og moralske principper til private. Så er det da tankevækkende, at man tilsyneladende her ikke har været mere opmærksomhed på, om der er illegale ansatte på de her store projekter fra statens side, siger Frederik Waage.

3F: Hvor er kontrollen henne?

Palle Bisgaard, næstformand i 3F Byggegruppen, undrer sig også over, hvordan sager om mulige illegale ansatte kan gemme sig i gigantiske offentlige byggerier i måneder og år uden at blive opdaget.

- Vi har jo også hørt rygterne om, at der var ikke-EU-borgere på prammene på Storstrømsbroen. Så det er ikke nyt for os, siger han.

- Men det understreger, at de klausuler, der er på offentlige byggerier, skal kontrolleres bedre og hårdere fra starten af byggeriet. Og at de offentlige bygherrer skal være mere opmærksomme på, om de kender reglerne, siger Palle Bisgaard.

Han minder om, at tidligere offentlige kæmpebyggerier som Metro Cityringen i København trækker mørke spor efter sig, når man ikke får indført kontrol på især udenlandske entreprenører tids nok.

På Metro Cityringen blev alle negative rekorder for løndumping og arbejdsulykker på et offentligt byggeri slået. Først da sagerne kom frem i medierne, skete der noget.

- Hvis man overlader til de store internationale koncerner selv at styre forholdene, er de meget fokuserede på, at få det hele så billigt som muligt. Det er lige præcis det, som klausulerne skal forhindre. Men det kan de kun forhindre, hvis de bliver kontrolleret, siger Palle Bisgaard.