Forsommerens dystre forudsigelser om, at mange virksomheder kommer til at mangle arbejdskraft og allerede nu må lede længe efter kvalificerede medarbejdere, er måske mere fornemmelser end realiteter.

Det kunne en helt ny måling af Arbejdskraftreserven, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har lavet, tyde på. Reserven er nemlig vokset.

Fra maj sidste år til maj måned i år er arbejdskraftreserven vokset fra 84.000 til godt 88.500 personer.

- Vi hører jo ellers, at virksomhederne begynder at mangle arbejdskraft. Realiteten er nok, at nogle brancher må lede længere efter specialiseret arbejdskraft, og at virksomhederne skal vænne sig til, at arbejdskraften ikke længere kommer som sendt fra himlen, siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.

Flere jobklare udlændinge

STAR oplyser til 3F, at en stor del af stigningen i arbejdskraftreserven kan forklares med, at der er en stor stigning i antallet af ledige på integrations- og introduktionsydelse. I maj sidste år var der 459 personer på disse ydelser i arbejdskraftreserven. I maj i år er der 13.300. Til gengæld er antallet af ledige med dagpenge faldet.

- Hvis disse mennesker skal matche virksomhedernes behov, er der brug for en mere massiv uddannelsesindsats. Også virksomhederne må tage et større ansvar både for at uddanne flere elever og lærlinge og for rekruttering af arbejdskraft, siger Søren Heisel. Han henviser til, at 11.000 unge mangler en praktikplads, at AMU-aktiviteten er faldet kraftigt, og at rekrutteringsanalyser viser, at mange virksomheder selv mener, at de kunne gøre mere for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.

Parterne hjalp udviklingen på vej

I Dansk Industri påpeger arbejdsmarkedspolitisk konsulent Mads Brøndum Djernæs, at uden trepartsaftalen, hvor det blev aftalt, at flygtninge i højere grad skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, ville arbejdskraftreserven formentlig være faldet:

- For de øvrige grupper - dagpengemodtagere og modtagere af uddannelses- og kontanthjælp - er faldet med i alt 8.500 personer. Samtidig er der selvfølgelig stor forskel på, om der er tale om kvalificerede personer som umiddelbart er parat til at komme i job, eller flygtninge med meget svage kvalifikationer til det danske arbejdsmarked, siger han.

Mads Brøndum Djernæs pointerer, at stigningen i arbejdskraftreserven ikke betyder, at arbejdsgiverne ikke mangler medarbejdere:

- Mere end en tredjedel af DI’s medlemsvirksomheder, som har forsøgt at rekruttere, har måttet opgive, fordi de manglede kvalificerede ansøgere. Virksomhederne - og hele vores økonomi - står stadig over for en udfordring, mener han:

- Fortsætter fremgangen på arbejdsmarkedet, vokser virksomhedernes behov for arbejdskraft yderligere. Selvfølgelig skal vi satse på efteruddannelse. Det gør virksomhederne allerede i dag i stor stil. Men der er i den grad også brug for tiltag, der kan give os flere dygtige hænder og hoveder, hvis virksomhederne fortsat skal kunne skabe ny vækst og flere job, siger han.