Gå til hovedindhold
Milliardbesparelse: Fra næste år skal kommunerne selv have pungen op af lommen, hvis ledige skal i vejledningsforløb med mere. Derfor regner regeringen med, at der vil blive langt mindre vejledning og opkvalificering næste år.
arkiv

Ifølge regeringen skal færre ledige have en uddannelse. Til gengæld skal flere formentlig i virksomhedspraktik.

“Du skal i ulønnet virksomhedspraktik.”

Sådan vil beskeden formentlig lyde til titusinder af ledige fra næste år. Regeringen vil nemlig bruge cirka én milliard kroner mindre årligt de næste fire år på at hjælpe ledige i job. 

Det betyder, at der bliver færre penge til vejledning, opkvalificering og mentorforløb.

Man forventer, at der kommer til at være 30 procent færre forløb svarende til cirka 124.000 forløb. I stedet skal omkring halvdelen af dem have et “virksomhedsrettet tilbud”.

Beskæftigelsesordfører: Besparelsen er tåbelig 

Lovforslaget blev fremsat i Folketinget torsdag sidste uge. Det betyder, at kommunerne selv skal have pungen op, hvis de vil tilbyde ledige vejledning, opkvalificering eller en mentor.

I dag deles stat og kommuner om udgifterne.

- I løbet af ugen oplevede vi, at regeringen på den ene side vil gøre alt for at tiltrække arbejdskraft fra udlandet, men samtidig vil man på den anden side spare på at opkvalificere vores egne ledige herhjemme. Det er både tåbeligt og uanstændigt, siger beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S).

Ifølge ham er der tale om en klokkeklar besparelse:

- Man sparer en milliard. Punktum.

EL: Kommunerne presses

Et virksomhedsrettet tilbud kan både være virksomhedspraktik og løntilskudsjob. Virksomhedspraktik er det billigste for både kommuner og arbejdsgivere, da ingen af dem skal have pungen op af lommen.

Men det er en sandhed med modifikationer, at virksomhedsrettede tilbud under ét får flere i job.

Løntilskudsjob er den type, der får flest ud i arbejde efterfølgende. Især i private virksomheder.

Hele 65 procent af dagpengemodtagere, der har haft et privat løntilskudsjob, er i arbejde tre måneder efter. Til sammenligning er kun 35 procent i virksomhedspraktik i arbejde tre måneder senere. Det viser tal fra jobindsats.dk (se nedenfor).

Sidste år fik knap 11.000 ledige dagpengemodtagere et løntilskudsjob. Men over 41.000 kom i virksomhedspraktik, selvom jobeffekten af løntilskud altså er næsten dobbelt.

- Det er korrekt, at privat løntilskud har en positiv effekt, men også er det, der bruges mindst. Nu presses kommunerne med økonomisk tvang til at gøre mindre af det, som de ledige har brug for, nemlig opkvalificering, og gøre mere af det, som virksomhederne har brug for, nemlig gratis arbejdskraft, siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen.

Mere fokus på job

Men regeringen og Dansk Folkeparti forsvarer lovforslaget.

- Kommunerne skal fokusere på, hvad der giver mest mening for den enkelte borger og ikke, hvad der giver mest refusion. Nu bliver det bare dyrere for kommunerne at bruge de tilbud, der har de dårligste effekter, siger beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V).

Han pointerer, at der ikke rokkes ved de lediges rettigheder:

- Kommunerne kan stadig tilbyde vejledning, hvis de mener, det er det rette. Indsatsen skal stadig styres efter borgernes behov. 

Beskæftigelsesordfører fra Dansk Folkeparti, Bent Bøgsted, henviser til den misbrug af mentorordningen, der for nylig blev afsløret:

- Den slags bliver nu fjernet, og kommunerne skal i højere grad have fokus på job og kurser, der hjælper folk i job. Det er det, vi satser på, siger han.