Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

Mens efterløns- og pensionsalderen stiger, nærmer ledigheden for seniorer sig gennemsnittet, viser nye tal. Det er reformerne af tilbagetrækningsalderen, som nu slår igennem, lyder vurderingen.

Seniorer har normalt haft en lavere ledighed end andre: Blev man ledig efter at være fyldt 60, kunne mange i stedet vælge at gå på efterløn. Sådan er det ikke længere, efter tilbagetrækningsreformen, og det begynder at kunne aflæses i tallene.
Arkiv / Søren Bidstrup / Billedbureaet Ritzau/Scanpix

Seniorer over 60 år har normalt haft en lav ledighed. Men nu nærmer seniorledigheden sig gennemsnittet, for første gang i 10 år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I 3F’s a-kasse er udviklingen ligeså markant. Siden 2011 er der blevet langt færre ledige blandt 3F’s medlemmer. Men når det gælder seniorerne, er ledigheden ikke faldet. (Se også grafik nedenfor).

Lars Olsen, forfatter og debattør, der har beskæftiget sig med ulighed i seniorlivet, mener at tallene afspejler den stigende efterløns- og pensionsalder.

- Før efterlønsreformen var der færre 60 og 61 årige på dagpenge og sygedagpenge, sammenlignet med 58-59 årige. Antallet faldt simpelthen, fordi mange gik på efterløn, hvis de kunne. Men efterhånden som pensionsalderen stiger, så sker det jo ikke længere, påpeger han.

For bare få år siden kunne man få efterløn, fra man var 60. I dag er både efterløns- og pensionsalder på vej op, og man kan i dag tidligst få efterløn, når man er 62,5 år.

Vismand: Et eksperiment

Den stigende pensionsalder vil efterlade en gruppe ældre i et økonomisk hul, fordi de hverken kan arbejde, få pension eller anden støtte, skrev Politiken for nylig. Ifølge overvismand Michael Svarer er der tale om ”lidt af et eksperiment”, når aldersgrænsen for pension stiger.

- Det er sådan set et storskalaeksperiment. Vi har aldrig tidligere over så kort en årrække sat pensionsalderen så meget op, sagde Michael Svarer til avisen.

Om det vil lykkes at samle de grupper op, som ikke kan klare at arbejde længere, ved vi endnu ikke ifølge overvismanden.

Store udsving

Eva Obdrup, forretningsfører i 3F’s a-kasse, peger på, at virkeligheden er kompleks.

- Ingen tvivl om, at mange seniorer arbejder længere og dermed bidrager til det økonomiske opsving for tiden. Men der er også grupper, som ikke kan holde til at arbejde længere. Eller som er blevet ledige og har svært ved at komme i gang, fordi de ikke er efterspurgt af arbejdsgiverne, mener hun.

Eva Obdrup siger, at den stigende pensionsalder er designet for uddannede grupper med mindre nedslidende arbejde:

- Men en stigende levealder – og dermed stigende pensionsalder - dækker der jo over store, underliggende forskelle. Mange synes, det er fint at arbejde, til de er langt oppe i 60’erne, men andre kan ikke, pointerer hun.

Ifølge Lars Olsen kan en løsning være en fleksibel pensionsalder, som man også kender blandt andet fra Tyskland.

- Jeg tror, der vil komme en debat herhjemme om fleksibel pensionsalder, som tager hensyn til antal år på arbejdsmarkedet, siger han.

Med tiden får vi den højeste pensionsalder i Europa.