Det er et alvorligt problem, at elever møder sultne op i skolen om morgenen og ikke har en madpakke med.

Derfor vil Dansk Folkeparti og flere partier i rød blok gøre det til et krav, at landets folkeskoler serverer et måltid mad til eleverne. Det sker på baggrund af en rundringning foretaget af Fagbladet 3F til 49 skoleledere, heraf flere i udsatte områder.

Den viser, at over halvdelen af skolelederne oplever problemer med elever, der møder sultne op til undervisningen. Uden madpakke. 

- Det er dybt tragisk, at så mange elever møder sultne op i skole, siger folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen (DF).

Mulighed for egenbetaling

Han skønner, at forslaget om gratis skolemad vil koste omkring en milliard kroner om året. Penge, som kommunerne selv skal finansiere, men ifølge Alex Ahrendtsen for eksempel kunne tages fra de midler, som skolerne i dag bruger på støtteundervisning.

- Det er en mulig finansieringsmodel. Men skolerne skal selv have lov til at tilpasse det efter deres egne behov. Derfor skal de også have mulighed for at indføre egenbetaling på maden, siger han.

I SF bakker man op om forslaget om madordning.

- Vi er store tilhængere af madordninger, og vi synes, at det er fornuftigt, at Dansk Folkeparti også er hoppet med på vognen, siger undervisningsordfører Jacob Mark (SF).

Men finansieringsmodellen er ikke ideel, mener Jacob Mark.

- Men det nytter ikke at tage penge fra undervisning, der ofte bliver brugt til at give fagligt svage elever et løft, og bruge dem på en madordning. Det er statens opgave at finde pengene uden at skade elevernes uddannelse, siger han.

I Alternativet og Enhedslisten er man også positive over for DF’s udspil.

- Tanken om en madordning i den danske folkeskoler er rigtig god. Men det er ikke et forslag, der kan stå alene. Hvis man gerne vil mindske uligheden i folkeskolerne, er det også nødvendigt at regulere kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, siger Carolina Magdalena Maier (AL).

Ikke flertal

Trods udbredt opbakning i rød blok er der dog ikke flertal for forslaget.

I Socialdemokratiet mener man ikke, at statsligt bestemt frokost er den perfekte løsning på problemet med sultne elever.

- Jeg elsker tanken om en fælles madordning, men desværre eksisterer der ikke en one-size-fits-all løsning på området. Det klogeste vil være at overlade opgaven til kommunerne. Så kan de selv finde den model, der passer til deres udfordringer, siger uddannelsesordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S). 

Hun opfordrer dog kommunerne til at opprioritere udfordringen med de sultne elever.

- Selvfølgelig skal børn ikke gå sultne i skole. Derfor er det vigtigt, at kommunerne begynder at finde de rigtige løsninger, så vi kan imødekomme det problem, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Kommunerne må sikre mad

De Radikales folkeskoleordfører, Marianne Jelved, mener, at løsningen her og nu skal findes ude på skolerne.

- De må sørge for, at der bliver delt rugbrødsmadder ud til de elever, som ikke selv har madpakker med. Det behøver ikke at være en fin kost, der serveres. Men der skal ikke sidde sultne elever i klasserne, siger Marianne Jelved.

- Jeg har ingen anelse om, hvorvidt det vil koste over eller under en milliard kroner. Og selvfølgelig er der nogle årsager til, at elever kommer i skole uden madpakker. Men de årsager kan vi kun gisne om. Her og nu handler det om at få problemerne løst, siger hun.

Skærpet indberetningspligt

Undervisningsordfører Brigitte Klintskov Jerkel (K) mener, at der er meget alvorligt, hvis tallene fra Fagbladet 3Fs rundringning til 49 skoleledere er udtryk for et generelt problem.

Brigitte Klintskov Jerkel giver dog ikke meget for Dansk Folkepartis forslag om at sætte én milliard kroner af til mad til de sultne skoleelever, som hun afviser som overbudspolitik i en valgkamp.

- Når elever møder sultne op uden madpakker, er det skoleledernes ansvar at tage kontakt til børnenes forældre, siger Brigitte Klintskov Jerkel.

- Hjælper det ikke, har skolelederne en skærpet indberetningspligt til kommunerne i forhold til omsorgssvigt. Og så er der nogle andre former for hjælp, der træder i kraft under den sociale lovgivning, siger hun.

Det har ikke været ikke muligt at få en kommentar fra Venstres skoleordfører Anni Matthiesen inden redaktionens deadline.