Gå til hovedindhold
Især mænd over 60 år i fiskeindustrien er hårdt ramt af sygefravær.
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

I de seneste år er sygefraværet hos folk over 60 år steget voldsomt. Ifølge professor er efterlønsreformen den store synder.

Når man slider og slæber på jobbet gennem et helt liv, er det ikke underligt, at kroppen så småt med alderen begynder at give efter. Udover mindre energi betyder det hårde arbejde også flere sygedage. Og især for folk over 60 år er mere sygefravær en realitet. 

Fra 2013-2016 er antallet af sygedage hos personer over 60 år nemlig steget med 10 procent. Det er et markant højere spring end de yngre generationer. Det viser tal fra Danmarks Statistik over hvor mange sygedage en person i gennemsnit har haft over et år.

Efterlønsreformen slider folk op

Ifølge professor Per H. Jensen, arbejdsmarkedsforsker og ekspert i efterløn på Aalborg Universitet, skyldes den store stigning i sygefraværet formegentligt indførslen af efterlønsreformen i 2014.

Den højere efterlønsalder gør, at folk i mange tilfælde er nødt til at arbejde længere, end de kan holde til.

- Mange lønmodtagere er nedslidte, når de når 60 års alderen, og hvis man tvinger folk til at blive længere tid på arbejdsmarkedet, end de orker fysisk og mentalt, bliver de syge. Mange af dem, der tidligere gik på efterløn, havde måske allerede et dårligt helbred fra de var 55, men de strammede ballerne og blev til de var 60, fordi det var mere værdigt at gå på efterløn end at komme på førtidspension, siger han.

Flere sygedage ved fysisk arbejde 

Især de fysisk krævende job, giver flere sygedage.

Hele 42,8 procent flere mænd over 60 år, som arbejder inden for landbrug, skovbrug eller fiskeri, er syge. Hos mænd med andet manuelt arbejde er tallet 22,3 procent, mens det for kvinder er 11,7 procent.  

Det høje sygefravær er ifølge beskæftigelsesordfører fra Socialdemokratiet, Leif Lahn Jensen, et kæmpe problem, som skal tages seriøst. 

- Det er vores opgave som politikere at sørge for, at folk i arbejde ikke er nedslidte, og at de har et ordentligt arbejdsmiljø. Man kan gøre rigtig meget ved arbejdsmiljøet ude på arbejdspladserne og sørge for, at de ansatte bliver skånet så meget som muligt, men det kan ikke fange alt. En mand, der for eksempel har arbejdet i fiskeindustrien, siden han var helt ung, kan naturligt ikke holde til det resten af sit liv, siger han. 

Nødvendigt at folk arbejder længere

Ifølge beskæftigelsesminister fra Venstre, Troels Lund Poulsen, er det nødvendigt, at folk bliver længere på arbejdsmarkedet, fordi vi levere længere og har et bedre helbred end før. 

- De kommende 20 år vil aldersgruppen over 70 år vokse med 50 procent. Derfor er det afgørende, at vi trækker os senere tilbage, hvis vi vil bevare et stærkt velfærdssamfund. Ellers overlader vi regningen til kommende generationer, og det er ikke rimeligt. Derfor er det også godt, at flere over 60 år arbejder i dag end tidligere, siger han.

Han slår dog fast, at det er vigtigt, at folk har mulighed for at stoppe med at arbejde, hvis kræfterne er helt opbrugt.

- De personer, der er nedslidte i en grad, hvor job på det almindelige arbejdsmarked ikke er realistisk, skal selvfølgelig have ordentlige muligheder for at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet. Derfor kan man for eksempel komme i fleksjob på få timer om ugen eller få seniorførtidspension, som 90 procent af dem, der søger, får, siger beskæftigelsesministeren. 

Videreuddannelse skal sikre længere arbejdsliv

For at komme noget af problemet med sygefravær til livs har regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter ifølge beskæftigelsesministeren i efteråret 2017 indgået en trepartsaftale, der skal styrke både voksen-, efter- og videreuddannelse hos de lønmodtagere, som ikke længere kan holde til at være i deres branche.

Regeringen afsætter derfor flere penge til at omskole medarbejdere i de brancher som er nedslidningstruede. 

Leif Lahn Jensen vil også gøre hvad han kan for at ændre den store stigning i sygefravær.

- Der er stadig behov for, at vi tager det med i forhandlingerne hos beslutningstagerne, og det ser jeg meget frem til, at vi kan. Jeg har endnu ikke et bud på, hvad der skal gøres, men noget er vi nødt til at gøre, siger han.