Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Antallet af lønmodtagere, der har smerter flere gange om ugen, er steget, viser ny undersøgelse. Kokke, tjenere, landmænd og gartnere ligger i top fem. 3F efterlyser flere robotter og mere kontrol fra Arbejdstilsynet.

Landmænd ligger i "top fem" over faggrupper, hvis medlemmer ofte har smerter i forbindelse med arbejdet.
FOTO: Rune Arrestrup Pedersen

Smerter i led og muskler er en fast del af dagligdagen for et stigende antal lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

En ny undersøgelse om arbejdsmiljø og helbred fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at andelen af smerteplagede er steget med næsten 4,5 procentpoint fra 2012 fra 2016. Dermed lider 35 procent af de danske lønmodtagere af smerter flere gange om ugen.

5,5 procent af lønmodtagerne er flere gange ugentligt begrænset i arbejdet på grund af smerter. Det er en stigning på lige over et procentpoint siden 2012.

Smerterne er ifølge forsker i arbejdsbelastning ved NFA Andreas Holtermann ikke kun et stort problem for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis smerten er så stor, at man har problemer med at udføre sine arbejdsopgaver, så er der øget risiko for sygefravær og for at droppe helt ud af arbejdsmarkedet, lyder det.

Mulig årsag: Større arbejdspres

Ifølge Andreas Holtermann kræver det flere undersøgelser at kunne sige med sikkerhed, hvad stigningen skyldes.

Men en af forklaringerne er sandsynligvis, at mange lønmodtagere skal løbe hurtigere end tidligere, fordi produktiviteten i stort set alle brancher er steget siden finanskrisen.

- Man kan ikke holde lige så mange pauser og tilpasse dagen efter, hvordan man har det. Det tror jeg har stor betydning i forhold til smerter, lyder det fra forskeren, som bakkes op af 3F:

- Arbejdsmarkedet er blevet langt mere presset de sidste par år, og det har i høj grad ramt 3F’erne i form af konstant øget arbejdstempo. Resultatet giver sig selv: Vi bliver mere nedslidte og får flere smerter, lyder det fra Ulla Sørensen, som er ansvarlig for 3F’s arbejdsmiljøpolitiske arbejde.

Ifølge Andreas Holtermann kommer smerterne typisk, hvis man har et fysisk krævende job med mange tunge løft, står op i lang tid ad gangen, står foroverbøjet eller vrider i ryggen, eller hvis man skal gentage de samme bevægelser igen og igen.

Landmænd og gartnere i top tre

I top tre over faggrupper med flest smerteplagede ligger landmænd og gartnere. Ifølge Den Grønne Gruppe i 3F er problemet “alt for stort”.

- Det er nok kun toppen af isbjerget, vi ser her. Der er nemlig mange udlændinge, som ikke bliver spurgt i de her undersøgelser, lyder det fra Morten Fischer-Nielsen, forhandlingssekretær i Den Grønne Gruppe i 3F.

Ifølge ham er der stort behov for flere oplysningskampagner om, hvordan man tilrettelægger arbejdet og passer bedre på sig selv, så man ikke får varige mén.

- Mange har den holdning, at man hellere vil slæbe sig selv ihjel end at gå to gange. Det har jo sin konsekvens. Det kan godt være, at vi lige i nuet bliver hurtigere færdige. Men på længere sigt ødelægger vi os selv og hinanden, siger han.

Billig arbejdskraft frem for robotter

Ansvaret hviler ifølge Morten Fischer-Nielsen særligt på arbejdsgivernes skuldre. Alt for mange gartnerier og landbrug tøver med at få indført hjælpemidler som eksempelvis malkerobotter, mener han.

- Mange steder tænker man stadigvæk, at så længe jeg kan få udlændinge til at arbejde billigt, så kan det ikke betale sig at købe en maskine, siger han.

Hvis arbejdsmiljøet i de grønne fag skal vende, så kræver det også en holdningsændring hos forbrugerne.

- For forbrugeren er den største kvalitet ved gulerødder, at de er billige. Men det koster jo at producere dem på ordentlige og reelle vilkår. I dag er det vigtigere, at dyrene har det godt, at miljøet har det godt, at man ikke lugter, og at man ikke sviner. Men hvordan arbejderne har det, det er sådan set ligegyldigt, siger Morten Fischer-Nielsen.

“Det skal være dyrt!”

Også kokke og tjenere befinder sig højt oppe på listen over faggrupper med flest smerteplagede. Det skyldes ifølge 3F blandt andet tunge løft og meget lange arbejdsdage, hvor man ofte står op 75 procent af tiden.

- De, der har ledelsesansvaret og pligten til at sikre et godt arbejdsmiljø, gør det i et meget stort omfang ikke. Og de, der har lovgivningsansvaret, enten kan ikke eller vil ikke bruge deres magt til gavn for medarbejdernes helbred og sundhed, siger Tina Møller Madsen, formand for Privat Service, Hotel og Restaurationsgruppen (PSHR) i 3F.

Hun efterlyser flere kontrolbesøg fra Arbejdstilsynet for at komme problemet til livs.

- Vi har ikke tillid nok til, at branchen af egen kraft vil rette op på forholdene. Det skal gøres dyrt at ødelægge andre menneskers helbred - først da virker det, siger hun.