Lene PetersenDer blev over 4.000 flere langtidsledige sidste år, viser nye tal, selvom beskæftigelsen samtidig steg til rekordhøjde. Forklaringen kan blandt andet være flere jobparate udlændinge, mener eksperter.
I en årrække er langtidsledigheden faldet. Nu er den pludselig steget, selvom vi ellers for nylig har sat rekord i antal lønmodtagere i arbejde.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
- Det virker lidt paradoksalt, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.
Bo Sandberg vurderer, at den primære forklaring er, at der i 2015 og 2016 kom mange flygtninge til landet. Mange af dem er nu jobparate og tæller derfor med i ledighedstallet.
- Det er egentlig en god nyhed, at flere udlændinge erklæres jobparate. Så man skal ikke gå i panik over stigningen, mener han.
Stigningen i langtidsledige er ellers ikke helt lille: Fra 2016 til 2017 blev der over 4.000 flere langtidsledige, ifølge Danmarks Statistiks tal.
- Selvfølgelig er det markant. Men samlet er der næsten tale om en halvering af tallet fra 2010, så det er gået den rigtige vej. Dog bør det være et opmærksomhedspunkt, tilføjer Bo Sandberg.
Dansk Erhverv: Længere perspektiv
Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv, mener, at man bør anlægge et lidt længere tidsperspektiv og ikke konkludere på et enkelt års tal.
Set længere tilbage, faldt langtidsledigheden fra 2011 til 2014, hvorefter den er fladet mere ud. Men også Peter Halkjær peger på, at der er kommet flere udlændinge i tallene, hvilket alt andet lige kan trække langtidsledigheden op.
Uanset - så mener han ikke, at man skal stille sig tilfreds med status quo.
- Det vil være et fint politisk mål at sige, at vi ikke er tilfredse med den høje andel af langtidsledige. Man burde gøre mere for at hjælpe eller skubbe flere langtidsledige i arbejde, og der findes en hel palette af redskaber. Når og hvis folk bliver marginaliserede er det brandærgerligt, både for samfundet og for arbejdsgiverne, mener Peter Halkjær.
Krudtet bruges de første seks måneder
I 2017 trådte den ny dagpengereform i kraft, så man som udgangspunkt højst kan få dagpenge i to år. Før var dagpengeperioden på fire år. Med andre ord er dagpengereglerne strammere i dag, og derfor skulle man tro, det var blevet sværere at være langtidsledig i dag.
Men Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser, mener ikke, at reformen har ændrede meget på det punkt:
- Selv da dagpengeperioden var fire år, var der ikke ret mange, som gik ledig så længe. Forklaringen på stigningen handler nok om noget andet. For det første har beskæftigelsesreformen sat alt ind på, at folk skal gå til en hulens masse samtaler de første seks måneder. Alt krudtet bruges dér. Men derefter sker der ikke så meget, siger han.
- For det andet så er opsvinget båret af to grupper, nemlig seniorer, der bliver på arbejdsmarkedet lidt længere, og af udlændinge. Det er skidt, at vi ikke bruger opsvinget til at få flere ledige i job, mener Verner Sand Kirk.
Ledigheden steg til 116.261 personer i 2017.
