Flere erhvervsskoleelever inden for fagene teknologi, byggeri og transport har de seneste fire år fået lavet en praktikaftale med en virksomhed. Især elever i byggeriet er steget eksplosivt.

Den store stigning skyldes dog primært, at virksomhederne indgår flere korte aftaler med eleverne.

Fra 2013 til 2017 er der sket en stigning i korte uddannelsesaftaler på hele 210 procent inden for teknologi, byggeri og transport, viser nye tal fra Undervisningsministeriet. 

De korte kontrakter betyder, at eleverne risikerer at skulle skrive under på en praktikaftale flere gange om året i stedet for at tegne én bindende aftale på fire år, som dækker over hele uddannelsesforløbet.

Eleverne kan derfor ikke på forhånd vide, om de er på lånt tid hos virksomheden.

Korte kontrakter presser eleverne 

Formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Helene Glundholt, fortæller, at eleverne foretrækker, at virksomhederne har lyst til at have dem som lærlinge i hele deres uddannelsesforløb. 

- Det kan give en vis usikkerhed blandt eleven, hvis man konstant skal skifte læreplads under uddannelsen. Det stresser mere, end det gavner, siger hun.

Ifølge Helene Glundholt føler eleverne sig pressede, hvis de ikke kan falde til ro i den samme virksomhed fra start til slut.  

- Jeg har selv været to steder, og det var forvirrende nok i sig selv. Så jeg forstår godt, hvis man helst ønsker at have en læreplads, der kan rumme hele ens uddannelsesforløb, siger Helene Glundholt.

3F: Kontrakterne skævvrider billedet 

Forbundssekretær i 3F Søren Heisel mener heller ikke, at de korte aftaler er en god løsning.

- Jeg synes, at det er brandærgerligt, at virksomhederne opretter så mange korte aftaler. Det er slet ikke det samme som at oplære en elev fra start til faglært. Det kan de ikke være bekendt, og det er kontraproduktivt i forhold til at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, siger han. 

Uddannelseskonsulent i 3F’s byggegruppe Morten Lehmann peger desuden på, at det kan se ud, som om at der er kommet mange flere praktikpladser, end hvad der reelt er tilfældet.

- Virksomhederne kan nå at tegne to korte uddannelsesaftaler på et år, hvor man tidligere kun tegnende én aftale for hele perioden, siger han. 

Ekstraopgaver kræver korte aftaler 

Underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl, mener dog, at de korte uddannelsesaftaler er uundgåelige i en tid som nu. Ifølge hende er der så meget gang i byggebranchen, at virksomhederne er nødt til også at indgå de korte aftaler for at kunne følge med.  

- Mange virksomheder får ekstraopgaver ind, som gør, at de mangler arbejdskraft og elever i kortere perioder. De kan derfor ikke love eleverne et helt forløb med en kontrakt på fire år, men bliver der ved at være arbejde, kan de ofte forlænge aftalen med de samme elever, siger hun og fortsætter: 

- Det er klart, at det kan give en usikkerhed blandt eleverne, men det betyder ikke nødvendigvis, at eleverne står til at miste deres job efter et år, og vigtigst er det, at mange elever får en praktikplads. 

Helene Glundholt anerkender, at det i nogle virksomheder kan være nødvendigt at skrive de korte kontrakter, fordi der er ikke er nok at lave til fire år:  

- Men man skal også huske på, at det heller ikke er holdbart, hvis alle går rundt på korte uddannelsesaftaler, siger hun.