Gå til hovedindhold

Forsikringsbranchen bruger mere overvågning af kunder. Det fører nu til langt flere klagesager i Ankenævnet for Forsikring.

For år tilbage modtog ankenævnet nærmest ingen klager i sager, hvor pensions- og forsikringsselskaber havde foretaget hemmelig observation af kunder, men i dag kommer der i snit næsten en klage om måneden.
Ärkiv / billedbureauet Ritzau Scanpix

Pensions- og forsikringsselskaberne har intensiveret deres overvågning af kunder, som får udbetalt erstatninger, skriver Finanstilsynet. Men en række kunder vil ikke finde sig i at få frataget erstatninger og klager til Ankenævnet for Forsikring.

Det gjorde Kristina Krabbe Brønager også, da hendes pensionsselskab filmede hende hemmeligt. Blandt andet mens hun handlede. Hun fik delvist medhold hos ankenævnet, men er nu gået til Københavns Byret for at få fuldt medhold.

I år har nævnet indtil nu afgjort og offentliggjort seks sager, hvor der indgår “observation” af kunder. I hele 2019 var der ni sager, og i hele 2018 otte.

Direktør Kim Sparlund kom til ankenævnet for seks år siden, og dengang var der næsten ingen klagesager, hvor selskaber havde foretaget den form for efterforskning.

- I dag tror jeg, at der er flere tilfælde, end hvad man kan finde ved en simpel søgning. Det er ikke alle efterforskningssagerne, man kan finde ved alene at søge på “observation”, fortæller Kim Sparlund.

Flere får medhold

En stor del af sagerne handler om personer, som er mere eller mindre invalide efter for eksempel en arbejdsulykke, og som får udbetalt erstatning for mistet erhvervsevne. Pludselig stopper selskaberne udbetalingerne til dem, fordi man mener, at deres helbred ikke længere er så dårligt. Måske har selskabet opdaget, at de løber motionsløb, eller der er foretaget hemmelige videooptagelser, som viser, at de træner eller køber ind uden problemer.

- Det kan have store økonomiske konsekvenser for de pågældende at miste de løbende ydelser fra forsikringen. Derfor kan det være nærliggende at klage over sådanne afgørelser, siger Kim Sparlund.

I det sidste halvandet år har der ud af 15 sager været to kunder, som har fået medhold, og andre fire delvist medhold. Selskaberne har vundet de andre sager.

Billigt for selskaberne

Advokat Brian W. Lassen fra Kolding har ført flere sager for personer, som er blevet efterforsket af deres pensions- eller forsikringsselskab. Han mener, det er nemt og billigt for selskaberne bare at forsøge at stoppe en udbetaling.

- Hvis de bliver dømt i ankenævnet eller i retten til at skulle fortsætte udbetalingen, så koster det dem kun nogle få renter til kunden. Det virker også, som om nogle advokater er blevet mere aggressive til at rådgive selskaberne om at stoppe udbetalinger, siger Brian W. Lassen.

Han tilføjer, at hvis de skadede følger deres lægers råd om at holde sig aktive, så risikerer de at miste udbetaling. Så bliver de måske filmet hemmeligt af pensionsselskabernes efterforskere under træning.

Selskab med seks observationer på et år

AP Pension oplyser, at de i 2019 benyttede fysisk observation i seks tilfælde. Selskabet fortæller, at i alle seks tilfælde blev mistanken bekræftet og udbetalingerne stoppet.

- Over de sidste fem år har vores brug af observation ført til, at vi har stoppet eller undgået uberettigede udbetalinger for knap 190 millioner kroner. Det er penge, som de andre kunder i fællesskabet ellers havde mistet, hvis vi ikke havde gjort den nødvendige indsats, siger direktør Sara Brinks Larsen fra AP Pension.

PFA Pension er et af de selskaber, som har haft flere sager i ankenævnet, hvori der indgår “observation”. PFA henviser til brancheorganisationen Forsikring & Pension, der for nylig har deltaget i en artikel, som viser, at selskaberne bruger mere efterforskning.