Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Stemmerne vælter ind i urafstemningen om de offentligt ansattes nye overenskomster, og flere fagforbund forudser, at antallet af stemmer vil slå rekord.

I 3F har man pt. noteret en stemmeprocent, der ligger på omkring 33, og man håber på 50 procent.
Scanpix / Søren Bidstrup

Siden urafstemningen i HK Stat i Sydjylland gik i gang tirsdag klokken 10, har mere end hver anden af de cirka 1.800 medlemmer allerede sat deres kryds. Det skriver Avisen.dk.

- Vores medlemmer er vildt optaget af at få lov at stemme om den nye overenskomst, og jeg tror og håber på en rekordhøj stemmeprocent, siger afdelingsformand for HK Stat Sydjylland, Annette Godsvig Laursen, til Avisen.dk.

Hun oplever, at medlemmerne gerne vil vise respekt for fagbevægelsens topforhandlere, der sad i Forligsinstitutionen dag og nat og samlet tilbragte mere end 300 timer på at forhandle et resultat hjem for de 750.000 ansatte i staten, kommuner og regioner.

Ved urafstemningen i 2015 stemte 52 procent af HK Stats medlemmer, og efter mindre end to døgns afstemning har mere end 45 procent af medlemmerne på landsplan stemt denne gang.

Formand Rita Bundgaard ser det som en revitalisering af fagbevægelsen.

- Ved at deltage i afstemningen viser medlemmerne vores arbejdsgivermodparter, at de løn- og arbejdsvilkår, som overenskomsten regulerer, har væsentlig betydning. En stor stemmedeltagelse giver de faglige organisationer legitimitet og gennemslagskraft, siger hun til Avisen.dk.

3F håber på 50 procent

I 3F har man pt. noteret en stemmeprocent, der ligger på omkring 33.

Det er Ellen K. Lykkegård, formanden for Den Offentlige Gruppe i 3F, umiddelbart tilfreds med på nuværende tidspunkt. Men hun håber, at tallet stiger til over 50 procent.

- Vores mål er at nå over 50 procent, og det fastholder vi og håber meget, at endnu flere vil bruge deres demokratiske ret at stemme. Vi er rigtig glade for, at så mange medlemmer har været aktive under forhandlingerne i år, og forhåbentligt kan de puffe lidt til andre, siger Ellen K. Lykkegård.  

I 2015 var den samlede stemmeprocent for de offentligt ansatte 3F’erne på lidt over 43.

Historisk høj stemmeprocent i vente

I HK Kommunal springer medlemmerne også til tasterne for at deltage i den digitale afstemning. Cirka hvert andet kommunalt ansatte HK-medlem har allerede stemt, og alene i HK MidtVest har 55 procent sat deres kryds. Afstemningen slutter først 4. juni.

- Jeg tror afgjort på stemmerekord i forbindelse med OK18. Sidste gang stemte 64 procent af vores medlemmer, men denne gang tror jeg, at vi havner på cirka 70 procent, siger sektorformand for HK Kommunal, Bodil Otto, til Avisen.dk.

En så høj stemmeprocent om en overenskomst vil i givet fald være historisk høj.

Også i FOA og hos Dansk Socialrådgiverforening er meldingerne, at lønmodtagerne er hurtige til at stemme. De foreløbige tal i de to fagforbund tyder også på, at afstemningen om OK18 går mod rekord i stemmeprocent.

I FOA har hvert tredje af de stemmeberettigede medlemmer foreløbig stemt om OK18-resultatet. Ved seneste urafstemning om en overenskomst i 2015 var stemmeprocenten 50,4.

I Dansk Socialrådgiverforening var stemmeprocenten i 2015 helt nede på 42,3 procent. Allerede nu har 38 procent af socialrådgiverne stemt på deres iPad eller computer, og afstemningen for socialrådgiverne slutter først 1. juni.

Formand for HK Kommunal Bodil Otto betoner, at en høj stemmeprocent betyder utrolig meget for topforhandlerne ved forhandlingsbordet, men også for lønmodtagerne på lang sigt, fordi det giver dem muskler til at hive bedre resultater hjem.

- Jo flere medlemmer der stemmer, jo større pres kan vi lægge på arbejdsgiverne, siger hun til Avisen.dk.