Mens regeringen og den borgerlige opposition fortsat forhandler om at sænke beløbsgrænsen og hente mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark, viser nye tal, at det kniber med at få arbejdsgiverne til at leve op til kravene om at tage lærlinge.

Arbejdsgiverne har nemlig allerede mulighed for at hente medarbejdere fra lande uden for EU med den såkaldte positivliste for faglært arbejdskraft, men siden ordningen blev søsat i juli 2020, er der givet flere afslag end tilladelser.

Det viser en opgørelse fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

I alt har 70 personer fra tredjelande, altså lande uden for EU, fået godkendt deres ansøgning om at komme til Danmark og arbejde, men næsten tre gange så mange – 200 – har fået afslag.

Grunden er, oplyser SIRI, at arbejdsgiverne, der gerne vil hente medarbejdere fra eksempelvis Ukraine eller Indien, ikke tager de lærlinge, som de er forpligtet til.

LÆS OGSÅ: 3F: Lavere beløbsgrænse kan koste danskere jobbet

“Dybt problematisk”

- SIRI fører ikke statistik over, hvilke enkelte begrundelser der gives ved afslag, men vi kan oplyse, at vi erfaringsmæssigt giver langt de fleste afslag til positivlisten for faglærte på baggrund af, at arbejdsgiveren ikke har opfyldt sine uddannelsesforpligtelser, lyder det i et svar til Fagbladet 3F.

Med andre ord vil mange arbejdsgivere gerne hyre billig udenlandsk arbejdskraft, men ikke tage de lærlinge, som ordningen stiller krav om.

Det får forbundssekretær i 3F Søren Heisel til at rette en hård kritik af arbejdsgiverne.

- Det er dybt problematisk, at så få af de arbejdsgivere, der søger om at importere udenlandske faglærte til Danmark, kan leve op til et så simpelt krav om at skulle bidrage til at uddanne lærlinge, siger han.

- Det er uforståeligt, at arbejdsgiverne ikke sørger for at bruge de nuværende opgangstider til at opkvalificere folk. De kunne jo med den største lethed slå to fluer med ét smæk ved at importere faglært arbejdskraft og samtidig sikre, at nogle af de 20.000 elever, der i dag banker på døren til arbejdsmarkedet, får adgang til en læreplads, fortsætter Søren Heisel.

Skal efterleve lærlinge-måltal

Formålet med positivlisten er at give virksomheder i brancher med særlig stor mangel på arbejdskraft muligheden for at hyre faglærte fra tredjelande uden at betale den høje månedsløn på 37.000 kroner, der ellers kræves gennem beløbsordningen, som lige nu er genstand for stor politisk uenighed.

Med ordningen følger dog en række krav til virksomhederne.

Herunder at løn- og ansættelsesvilkår “ikke må være ringere end det normale” for det pågældende fag, og at lønnen udbetales til en dansk bankkonto.

Og så altså, at arbejdsgiveren lever op til sine forpligtelser om at tage lærlinge. Det er helt konkret måltallene i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), der skal efterleves.

Det er en ordning, hvor landets virksomheder får et måltal for, hvor mange elever de skal ansætte. Hvis de når målet, får de en økonomisk bonus – omvendt får de en bøde, hvis de ikke ansætter nok elever.

DI: Indviklet ordning

Hos Dansk Industri, der varetager interesserne for de store danske arbejdsgivere, mener vicedirektør Steen Nielsen, at det er alt for besværligt at hente udenlandsk arbejdskraft gennem positivlisten. 

- Der er et virkelig stort behov for at skaffe arbejdskraft i alle brancher og over hele landet, især faglærte medarbejdere. Så man skulle mene, at ordningen har gode betingelser for at blive brugt. Men vi hører fra vores medlemsvirksomheder, at det er en meget indviklet ordning med lange sagsbehandlingstider, og nogle oplever at få uforståelige afslag, siger Steen Nielsen.

Kokke og smede

Ifølge vicedirektøren er det særligt kravene til feriepenge og lærlinge, som fører til afslag, når virksomhederne søger en udenlandsk medarbejder.

- Der står jo sort på hvidt, hvad man skal leve op til, så det er vel ikke sværere end at tage de lærlinge, man skal, og betale den rigtige løn?

- Jeg ville ønske, det var så simpelt, men sådan er det ikke i virkelighedens verden. Jeg har hørt om virksomheder, som har lærlinge, men alligevel får afslag, fordi der er forskellige skæringsdatoer, og det bliver gjort op på en sindrig måde. Jeg er enig i, at virksomhederne bør tage lærlinge, men den måde, myndighederne opgør det på, er for indviklet, fastholder Steen Nielsen.

Der var ved indgangen til 2022 44 forskellige stillingsbetegnelser på positivlisten for faglærte, og de fleste udlændinge, der har fået tilladelse til at komme til Danmark på ordningen, arbejder som kokke og smede.