Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

Siden årsskiftet er antallet af IGU-forløb firedoblet, og det vækker glæde hos 3F. IGU-forløb kan styrke flygtninges kompetencer og holde dem på arbejdsmarkedet, mener formand for Foreningen Nydansker.

Antallet af IGU-forløb er steget kraftigt siden årsskiftet
FOTO: Arkivbillede

Siden december 2016 er antallet af flygtninge i IGU-forløb næsten firedoblet. Det viser seneste opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Nærmere bestemt er antallet af IGU-forløb vokset fra 114 i slutningen af 2016 til 466 i slutningen af april i år. Et IGU-forløb (Integrationsgrunduddannelsen) kombinerer en to-årig virksomhedspraktik med 20 ugers undervisning til flygtninge og familiesammenførte i landet. 

Stigningen vækker glæde hos forbundssekretær i 3F, Søren Heisel:

- Jeg er rigtig glad for, at der er fremgang i tallene. IGU-forløb er helt oplagt til at sikre, at flygtninge bliver integreret på arbejdsmarkedet, da der er fokus på sprogundervisning og de helt generelle uddannelseskompetencer, mener Søren Heisel.

Kender ikke de nye uddannelser

Men selvom tilvæksten bringer jubel, så er han ikke helt tilfreds med, at der ikke er kommet flere i IGU-forløb siden initiativets start i juli 2016. Det ser han to grundlæggende årsager til:

- På den ene side oplever vi et informationsproblem, og vi må erkende, at det tager tid, før kendskab til nye uddannelsesforløb bliver udbredt. Det kender vi blandt andet fra erhvervsuddannelserne, mener Søren Heisel og fortsætter:

- På den anden side skal vi også hjælpe flere forløb i gang. I dag skal flygtninge og virksomhederne selv stå for formalia om aftalen, mens de samtidig skal planlægge alt det praktiske med at sammensætte et 20 ugers undervisningsforløb. Det kan være svært for virksomheder at magte, forklarer Søren Heisel.

Derfor mener han, der skal være mere hjælp i tilrettelæggelsen af forløbene – blandt andet fra 3F’s side.

Antallet af flygtninge i et IGU-forløb er steget kraftigt siden årsskiftet
Antallet af flygtninge i et IGU-forløb er steget kraftigt siden årsskiftet FOTO: Udlændinge- og Integrationsministeriet

Manglende kompetencer skaber job-usikkerhed

De stigende IGU-forløb står i kontrast til sidste uges rapport fra Nordisk Ministerråd, der viser, at flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet falder efter ti år i landet. Dét på trods af at flygtningene har været på arbejdsmarkedet i årene op til.

Formanden for Foreningen Nydansker, Torben Møller Hansen, der arbejder for at skubbe nydanskere ud på arbejdsmarkedet, ser den manglende tilknytning som en kompleks problematik. Grundlæggende er job-usikkerheden rigtig stor hos flygtninge:

- Vi kan med sikkerhed konstatere, at flygtninge er mere usikre ved jobskifte end etnisk danskere er. Flygtninge har ikke kultur for at videre- og efteruddanne sig. Hvis man erstattede usikkerheden med et styrket CV og mere uddannelse, så ville de stå bedre efter en fyringsrunde.

Derfor ser Torben Møller Hansen store muligheder ved  IGU-forløbene:

- Her sikrer man, at flygtningene får en opkvalificering inden for en branche, og flygtningene hilser på et system, der på længere sigt er i overensstemmelse med, hvad markedet har brug for, mener Torben Møller Hansen.

Dog understreger han, at IGU-forløbene ikke garanterer nogen sikkerhed på længere sigt, og derfor ser han blandt andet positiv på flere fagbevægelsers –  heriblandt 3F – igangsættelse af mentorprojekter. Her bliver  flygtninge parret med en mentor, der kan agere guide for flygtningens integration på arbejdsmarkedet.

Uddannelse er vejen frem

Hos 3F er forbundssektretær Søren Heisel enig i, at manglende kompetencer er årsagen til, at flygtninge falder ud af arbejdsmarkedet efter ti år. Derfor er Søren Heisel enig i, at uddannelse og efteruddannelse er vejen frem for en sund integration på arbejdsmarkedet.

Han ser gerne, at IGU-foløbene for fremtiden styrkes – gerne med endnu større fokus på danskundervisning:

- Uddannelse kan i høj grad være med til at løfte flygtningenes kompetencer på det danske arbejdsmarked, og det gør det også nemmere at skifte arbejde eller stå stærkere, når man bliver fyret, mener Søren Heisel.