Gå til hovedindhold

Matas, Scandlines og Carlsberg er alle blevet taget i at være lidt for ivrige med at overvåge deres medarbejdere.

Carlsberg ville afsløre, hvilke ansatte der drak øl i arbejdstiden. Men det måtte ikke ske ved hjælp af hemmelig overvågning, slog Arbejdsretten fast.
Rune Evensen/Scanpix

Som 15-årig oplevede Isra Kassem flere gange at blive videoovervåget og irettesat af sin leder, da hun var ansat som pakkepige hos Kentucky Fried Chicken.

Det var hendes første møde med arbejdsmarkedet, og overvågningen er blevet dømt ulovlig ved landsretten. På mandag skal Højesteret tage stilling til, om den ulovlige overvågning også skal udløse en godtgørelse.

LÆS MERE: Overvågning for Højesteret: “Som at være med i Big Brother”

Der er få sager om ulovlig overvågning af ansatte herhjemme. Men herunder er tre eksempler, hvor virksomheder har været lidt for ivrige med at holde øje med medarbejderne.

Ansat sminkede sig i Matas i København, chefen så med fra Hobro

En formiddag i 2004 tog en medarbejder i Matas lipgloss på i butikken. Hvad hun ikke vidste var, at butikejeren så med fra sin bopæl i Hobro gennem et af de 28 kameraer, der var sat op. Efter at have holdt øje med hende i 30-45 minutter ringede han derfor til butikken på Amagertorv i København og skældte hende ud. For mens ansatte blev opfordret til at gå med sminke, var det ikke tilladt at sminke sig i butikken, også selvom der var få kunder. Det skulle foregå i et baglokale eller uden for butikkens åbningstid.

Mens alle ansatte var klar over, at der var opsat kameraer til at forhindre butikstyveri, så mente Arbejdsretten, at det var krænkende for den ansatte, at hun var blevet overvåget i den halve time. Arbejdsretten dømte i 2007 Matas til at betale en bod på 50.000 kroner, mens medarbejderen i en anden afgørelse fik tilkendt en erstatning på 25.000 kroner.

Carlsberg ville afsløre ansatte på smugkro med hemmelig videoovervågning

I efteråret 2014 opdagede Carlsberg en såkaldt “borgerstue” på virksomhedens område, som var indrettet med borde, stole og et køleskab med øl. Carlsberg havde mistanke om, at ansatte her stjal øl fra produktionen og drak dem i lokalet i arbejdstiden - hvilket ikke var tilladt. Derfor opsatte Carlsberg videoovervågning, der skulle afsløre synderne - men de informerede ikke de ansatte, og derfor var overvågningen krænkende for medarbejderne. I Arbejdsretten blev Carlsberg dømt til at betale en bod på 25.000 kroner.

Scandlines ville overvåge tjenere for at se, om de var tyvagtige

På færgerne mellem Gedser og Rostock ville Scandlines indføre videoovervågning af cafeteriaerne og restauranterne for at forhindre tyverier begået af både kunder og personale, samt afklare kundeklager og beskytte personalet mod overfald. 3F rejste sagen som en faglig voldgift, da det i overenskomsten står, at videoovervågning skal være sagligt begrundet. Scandlines fremlagde syv tilfælde de seneste seks år, hvor tjenere var blevet bortvist på grund af tyveri. De udpegede sidedommere kunne ikke blive enige, om det var begrundelse nok. Derfor var det opmanden, en højesteretdommer, der afgjorde, at Scandlines ikke havde en god nok begrundelse for den indgribende overvågning.

Hemmelig GPS-tracking blev brugt som kontrol af rengøringsmedarbejder

Rengøringsvirksomheden Anders Andersen Rengøring havde i 2008 indkøbt fire-fem GPS’er, der blev installeret i biler, som medarbejdere brugte til at køre til og fra rengøring. Begrundelsen lød, at det skulle hjælpe virksomheden med at optimere arbejdsgangene. Men da en medarbejder blev bortvist, blandt andet med den begrundelse, at han havde brugt bilen til privat kørsel, kom sagen for Arbejdsretten. Og her fandt retten, at virksomheden burde have vidst, at GPS-overvågningen også kunne bruges til kontrol af medarbejderne, og derfor skulle de have været informeret om, at der var GPS installeret. Virksomheden blev dømt til at betale en bod på 160.000 kroner, inklusiv en efterbetaling på knap 116.000 kroner til den bortviste medarbejder.