Da vi satte krydset 1. november, rykkede det grundigt rundt på politikerne i Folketinget. Men det rykkede også ved opbakningen bag en række aftaler og love, der ikke er trådt i kraft endnu.

Også aftaler og nye regler, der ville komme 3F’s medlemmer til gavn.

Bliver det ikke samlet op af en ny regering, kan det ramme store grupper af lønmodtagere. Herunder 3F’s medlemmer.

Her er noget af det, der kan være på spil, hvis ikke en ny regering samler det op.

Højere dagpenge

Det politiske flertal bag højere dagpenge til ledige er væk. I juni vedtog et flertal i Folketinget at give et tillæg til dagpengene på cirka 3.600 kroner om måneden – målrettet til dem, der har haft en solid tilknytning til arbejdsmarkedet – for at styrke dagpengesystemet.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet giver tillægget større tryghed for 1,5 millioner lønmodtagere.

Men det er ikke trådt i kraft endnu.

Hvis aftalen ikke overlever i forhandlingerne om en ny regering, vil det gå ud over det store flertal af ledige i fremtiden.

Højere dagpenge til ledige i uddannelse

Også højere dagpenge under uddannelse kan være i fare. De senere år har ledige, der uddanner sig inden for bestemte fag med mangel på arbejdskraft og fra ufaglært til faglært, kunnet få højere dagpenge (110 procent af normal sats). Det har været populært, og før valget var et politisk flertal enige om at gøre ordningen permanent fra 2024. Indtil da ville regeringen forlænge ordningen i 2023, for den står til at udløbe ved udgangen af 2022. Men det nåede ikke at blive vedtaget, så det er uklart, hvad der sker nu.

Hvis tillægget ikke overlever, rammer det tusindvis af ledige, også i 3F. De seneste to år har cirka 1.000 3F’ere brugt ordningen.

Mere hjælp fra a-kasserne

Fra 2024 står a-kasserne til at overtage hjælpen til deres egne ledige fra jobcentrene i tre måneder. Også her er flertallet væk efter valget. Aftalen var nemlig en del af finansieringen af Arne-pension, som de borgerlige partier står uden for.

En del 3F-medlemmer kender allerede ordningen, da 3F’s a-kasse har været med i det forsøg, der gik forud. Der er gode erfaringer fra forsøget, og a-kasserne har været gode til at vejlede og formidle job.

Hvis aftalen ikke overlever i en ny, kommende regering, får jobcentrene formentlig opgaven tilbage. Dog har de borgerlige partier signaleret opbakning til aftalen, og der er bred politisk enighed om, at der skal ske noget nyt på beskæftigelsesområdet.

Lettere adgang til seniorpension

Seniorpensionen, som de borgerlige partier oprindelig fik indført, og som Socialdemokratiet siden har tilsluttet sig, stod til at blive forbedret. I dag er kravet for seniorpension, at man højst kan arbejde 15 timer om ugen. I aftalen om Arne-pension blev det besluttet at sætte timetallet op til 18 timer om ugen fra 2024.

Hvis det falder, vil forbedringen af ordningen forsvinde. Seniorpension har været mere brugt, end politikerne havde regnet med.

Højere fradrag for fagligt kontingent

I år kan du trække op til 6.000 kroner fra i skat for dit faglige kontingent. Fra næste år skulle det stige til 7.000 kroner, lød et lovforslag fra regeringen. Loven nåede ikke at blive vedtaget, og efter valget er flertallet væk.

Forslaget ville dog kun gavne ét ud af ti 3F-medlemmer.