Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Mere end en million migrantarbejdere har knoklet i årevis, for at værtsnationen Qatar på søndag kan sole sig i verdens opmærksomhed, når VM i fodbold starter. Her er de trængsler, som arbejderne er gået igennem.

Christian Eriksen, Jonas Wind og de andre landsholdsspillere er begyndt på træningen til VM i fodbold i Qatar.
Foto: Mads Claus Rasmussen

De danske landsholdsspillere er landet i Qatar i Mellemøsten for at gøre sig klar til at spille deres første VM-kamp på tirsdag.

Slutrunden i den stenrige ørkenstat begynder på søndag, hvor værtslandet spiller åbningskamp, og TV-billeder har allerede vist, at der nu er fest og glæde blandt folk i forskellige landsholdstrøjer i gaderne i Qatar.

Men det har ikke været en folkefest for de langt mere end en million migrantarbejdere, der blandt andet har bygget slutrundens otte stadioner, hoteller og infrastruktur til VM.

Bagsiden af medaljen er døde migrantarbejdere og overtrådte arbejds- og menneskerettigheder, bevidner flere medier og rapporter.

Her er fem problemer for de migrantarbejdere, der har gjort det muligt for Qatar at byde velkommen til VM i fodbold.

1. Tusinder er døde

I februar 2021 skrev den britiske avis The Guardian, at flere end 6.500 migrantarbejdere fra Indien, Pakistan, Nepal, Bangladesh og Sri Lanka var døde i Qatar, siden det fik tildelt VM-værtskabet i december 2010.    

Det er dog uvist, hvor mange af migranterne der er døde direkte på grund af for mange arbejdstimer, ulykker, hedeslag eller arbejde under meget høje temperaturer i ørkenstaten.

Eller om de er døde af naturlige årsager.

Styret i Qatar sagt til The Guardian, at dødeligheden blandt migrantarbejderne ligger inden for det forventede i forhold til antallet.

2. Får inddraget passet

Migrantarbejdere fortæller, at de har fået frataget deres pas, når de har arbejdet i Qatar.

I det mellemøstlige land har migrantarbejdere været underlagt det såkaldte kafala-system, som stavnsbinder dem til deres arbejdsgivere i en sådan grad, at arbejdsgiveren nærmest ejer deres arbejdere. Under kafala-systemet, der på dansk bliver kaldt sponsor-systemet, har migrantarbejdere ikke kunnet sige deres arbejde op, skifte job eller rejse ud af landet uden en tilladelse fra deres arbejdsgiver.

Efter kritik har Qatar inden for de seneste få år officielt afskaffet kafala-systemet, som er udbredt i regionen.

Men TV 2 har talt med en ung arbejder fra Ghana, som fortæller en anden historie om livet som VM-arbejder.

- Det første, de gjorde, var at tage mit pas. De vil ikke have, at vi flygter. I det øjeblik de tog mit pas, begyndte de at behandle mig dårligt, men hvad kan jeg gøre? siger arbejderen til TV 2.

3. Betaler ikke løn

Qatar har også indført en lovbestemt mindsteløn på 275 dollars – knap 2.000 danske kroner – om måneden.

Men det er ikke alle migrantarbejderne, der har fået deres løn for arbejdet i Qatar, som på grund af megen olie og gas i undergrunden har udviklet sig fra nærmest at være et fattigt fiskerleje i Den Persiske Bugt til at være et af verdens rigeste lande med masser af store skyskrabere i hovedstaden Doha.

DR har talt med den camerounske arbejder “Joseph”, som blev snydt for løn, og som i 2016 indgik et forlig om, at han skulle have sin manglende løn. Men han har endnu ikke fået pengene, fortæller han til DR.

Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet, har flere gange været i Qatar og via den internationale fagbevægelse for byggearbejdere, BWI, forsøgt at forbedre vilkårene for arbejderne i Qatar.

- Det er lykkedes os at gøre forholdene bedre for omkring 50.000 byggearbejdere. Men de resterende 950.000 arbejdere i Qatar har sandsynligvis ikke oplevet fremgang. Vi må også spørge os selv, om vi har været nyttige idioter for styret, sagde han i slutningen af september på 3F’s kongres i Aalborg.

LÆS OGSÅ: Slavearbejdere til fodbold-VM: Qatar fik det røde kort

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arbejdere står i kø for at komme ind på Education City Stadium vest for Qatars hovedstad, Doha, hvor Danmark skal spille sin første kamp ved fodbold-VM.
Arbejdere står i kø for at komme ind på Education City Stadium vest for Qatars hovedstad, Doha, hvor Danmark skal spille sin første kamp ved fodbold-VM. FOTO: Juan Mabromata/AFP/Ritzau Scanpix

4. Udsat for overgreb

Ifølge en ny rapport fra Equidem, der er en organisation for menneskerettigheder, har der været krænkelser af grundlæggende menneske- eller arbejdstagerrettigheder på byggeriet af alle de otte stadioner, hvor der skal spilles VM i Qatar.

Equidem har i perioden fra september 2020 til oktober 2022 interviewet 60 migrantarbejdere fordelt på de otte stadioner. Under betingelse af anonymitet har arbejderne fortalt om en række krænkelser af basale rettigheder.

Organisationen har blandt andet oplistet ni problemstillinger i forbindelse med byggeriet af stadionet Education City Stadium, hvor Danmark tirsdag eftermiddag spiller mod Tunesien ved landenes første kamp ved VM. Det drejer sig blandt andet om manglende betaling for arbejde, manglende mulighed for at skifte arbejdsgiver samt mundtlige og fysiske overgreb.

- Engang så jeg en supervisor samle en træklods op for at slå mureren. Han var vred, fordi mureren ikke gjorde sit arbejde færdig til tiden, sagde en nepalesisk arbejder i april 2022 til Equidem ifølge organisationens rapport.

Over for DR har Qatars VM-arrangører afvist kritikken fra Equidem og fremfører, at organisationens rapport er fyldt med unøjagtigheder og ukorrekte fremstillinger.

5. Ulovligt at danne fagforeninger

Trods flere reformer er det fortsat ulovligt at lave fagforeninger i Qatar, hvor 90 procent af arbejderne kommer fra udlandet.

Der bor knap tre millioner mennesker i Qatar, der har et areal på cirka en fjerdedel af Danmark. Under 300.000 af dem har statsborgerskab i Qatar.

Efter VM vil andelen af immigranter i landet blive halveret, anslår Martin Hvidt, der er lektor ved Mellemøststudier på SDU. Når arbejdspresset falder, vil også forholdene for langt de fleste af arbejderne på bunden af samfundet i Qatar blive bedre, vurderer han over for SDU’s nyhedsbrev Ny Viden.