Erhvervsuddannelserne kæmper særligt med faldende optag af elever, der ikke kommer direkte fra grundskolen.
Selvom et næsten enigt folketing i 2014 aftalte en reform af erhvervsuddannelserne for at øge optaget, er det gået den stik modsatte vej siden reformens indførsel.
I 2019 har erhvervsuddannelserne optaget omkring 4.500 færre elever end før reformen og cirka 1.200 færre elever end første år efter reformen.
Det er særligt i omsorgsfagene som blandt andet pædagogassistent og sosu-assistent, at der er mærkbart færre, som bliver optaget.
Med reformen blev blandt andet indført et karakterkrav på 02 i dansk og matematik fra en niende- eller tiendeklasses eksamen.
Modsat håbede politikerne med reformen at få flere direkte fra niende og tiende klasse ind på erhvervsskolen. Målet var, at hver fjerde fra niende eller tiende klasse skulle gå videre på en erhvervsuddannelse i 2020.
I 2019 var det omkring hver femte - en marginal forbedring fra før reformen.
I rå tal har erhvervsskolerne optaget 131 flere direkte fra niende og tiende klasse i 2019 sammenlignet med første år efter reformen.
Det bliver dog mere end opvejet af et faldende optag fra dem, der søger ind på en erhvervsuddannelse senere i livet, fordi de eksempelvis har opgivet en anden uddannelse eller har taget et arbejde efter folkeskolen.
Her er der blevet optaget 1.232 færre i 2019, end der gjorde, i første år efter reformen blev vedtaget. En af forskellene for denne gruppe er, at eleverne springer første del af grundforløbet over.
Her har man 20 ugers undervisning på et mere generelt forløb, inden eleverne skal vælge mellem de specifikke studieretninger.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) begræder udviklingen.
- Vores samfund har hårdt brug for håndværkere, butiksassistenter og alle de andre professioner, der kommer ud af vores erhvervsuddannelser, siger hun i en skriftlig kommentar.
- Derfor er det vigtigt, at vi fra hele samfundets side gør alt, hvad vi kan, for at gøre uddannelserne attraktive.
/ritzau/
