9 september bragte Fagbladet 3F nedenstående artikel, baseret på tal fra jobindsats.dk, som STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering, som hører under Beskæftigelsesministeriet) er ansvarlig for. 11. oktober har styrelsen kontaktet Fagbladet 3F og meddelt, at tallene i målingen var forkerte. STAR beklager fejlen og forklarer overfor Fagbladet, at tallene i målingen var overvurderet. Fejlen betød, at tallene i en periode har været fjernet fra jobindsats.dk. De rettede tal ventes offentliggjort på jobindsats.dk, i uge 41, dvs denne uge.

Af artiklen nedenfor – som var baseret på styrelsens forkerte tal – fremgår det, at hver fjerde ledig i juni var langtidsledig og at tendensen var stigende.

Ifølge Styrelsens rettede tal fremgår det, at 17,4% af de ledige var langtidsledige i juli måned i år. I juli sidste år var tallet 14,9% og i 2016 var det 15,8%.

Derfor er den korrekte konklusion, at knap hver femte ledig var langtidsledig i juli, og at der stadig ses en stigende tendens.

Herunder bringes den originale tekst, af hensyn til dokumentation mv.

Fagbladet 3F beklager ulejligheden

Vh redaktionen

Oprindelig tekst følger her:

HVER FJERDE LEDIG ER LANGTIDSLEDIG

Hver fjerde ledige, der fik dagpenge i juni måned, var langtidsledig. Det viser nye tal fra jobindsats.dk. Dermed er antallet af langtidsledige vokset.

Stigningen kan skyldes ændrede dagpengeregler, herunder at det er blevet muligt at forlænge dagpengeperioden med op til et år.

Alligevel ligner det et paradoks, fordi flere kommer i job, og beskæftigelsen er rekordhøj.

- Tallene overrasker, fordi vi normalt hører, at de fleste ledige i dag er på vej fra et job til et andet, og at der derfor ikke skulle være nogen nævneværdig arbejdskraftreserve i arbejdsløshedstallene, siger 3F’s forbundsformand Per Christensen:

- Det hamrer disse tal en pæl igennem. Der er faktisk relativt mange ledige, som har været ledige længe, siger han.

Per Christensen siger, at det er tænkeligt, at ikke alle de ledige her og nu matcher de ledige job i virksomhederne.

- Nogle af dem kan have brug for noget omskoling eller opkvalificering. Det kan både foregå i virksomhederne og i beskæftigelsessystemet. I forhold til det sidste er jeg dybt bekymret, for regeringen har valgt at spare mange hundrede millioner på netop dette område, lyder det fra 3F’s formand.

DI: Bedre overgang fra studie til job

I Dansk Industri (DI) så underdirektør Steen Nielsen helst, at der slet ingen langtidsledighed var.

- Det var bedre, hvis folk kom i job i stedet for. Det har virksomhederne brug for. Men man skal huske, at langtidsledigheden kun er et lille hjørne af vores arbejdsmarked. Det normale billede er, at folk, der har mistet deres job, hurtigt finder noget andet, siger han og fortsætter:

- Det bliver nogle gange fremstillet, som om vi har 110.000 ledige som en uudnyttet ressource. Men de fleste af dem er super aktive på arbejdsmarkedet – de er lige blevet ledige og finder snart et nyt job, siger han.

Men nogle er trods alt langtidsledige. Hvorfor kan virksomhederne ikke ansætte dem?

- Jeg vil tro, at dimittender vil fylde en stor del blandt de langtidsledige. En del unge tager en uddannelse, som der ikke er så meget brug for på arbejdsmarkedet. Så det er en af de ting, vi må se på, - hvordan vi får skabt en hurtig overgang fra studie til job, siger Steen Nielsen.

Ekspert: Mere uddannelse

Arbejdsmarkedsforsker og lektor på Aalborg Universitet Mads Peter Klindt tolker tallene som et strukturelt problem:

- Tallene tegner umiddelbart et billede af, at gruppen af ledige er delt. Nogle kommer hurtigt i job igen, fordi de rider med på bølgen. Andre efterlades på perronen, sandsynligvis fordi de mangler kompetencer, som virksomhederne efterspørger, mener Mads Peter Klindt.

Han er i øvrigt på linje med 3F-formanden, når det gælder beskæftigelsesindsatsen:

- Der er store forskelle på kommunernes prioritering af uddannelse til ledige. Men man ved, at nogle af de kommuner, som satser på opkvalificering af de ledige, også har et fald i langtidsledigheden, siger Mads Peter Klindt.