Ødelagte øjne. Allergisk hudreaktion. Astmasymptomer. Vejrtrækningsproblemer.

Advarslerne er ikke til at tage fejl af, når EU’s kemikalieagentur (ECHA) informerer om stoffet PMDA.

Men alligevel har den jyske virksomhed Sky-Light fra 2008 og i ni år frem brugt det farlige stof i produktionen. Først efter adskillige klager fra 3F Varde-Billund reagerede Arbejdstilsynet og begyndte at give påbud til virksomheden, der derefter udfasede brugen af PMDA i 2017.

Men da var det for sent: Syv ansatte var blevet alvorligt syge af at passe deres arbejde, diagnosticeret med kronisk astma og lungeproblemer. Fem af dem har fået anerkendt arbejdsskader, flere er på vej.

Gået under radaren

Overlæge og arbejdsmediciner Lars Skadhauge fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg har sammen med kolleger fra Odense Universitetshospital (OUH) udredt og diagnosticeret de syge fra Sky-Light.

Han er uforstående overfor, at virksomheden har anvendt PMDA uden at være tilstrækkelig opmærksom på stoffets helbredsmæssige effekter:

- Det er bekymrende, at man kan tage stoffer ind i produktion, hvor det først er, når medarbejderne bliver syge, at man bliver opmærksom på skadeligheden, siger Lars Skadhauge.

Tonsvis af regler

Det er ellers ikke, fordi det ikke vrimler med regler på området: Der er masser af forordninger, lovgivninger og bekendtgørelser, som skal regulere den farlige kemi. Alene EU’s REACH-forordning fylder 852 sider.

- REACH er på mange måder et kæmpe skridt fremad for at få styr på farlige kemikalier. Det beskriver i detaljer, hvordan man skal gøre, når man skal håndtere kemikalierne - for eksempel med datablade. Men der mangler opfølgning, hvis ikke man overholder reglerne. Implementeringen halter. Man glemmer kontroldelen, siger Steffen Foss Hansen, lektor ved Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU.

Håbløse datablade

Centralt i REACH-forordningen er ret detaljerede beskrivelser af, hvordan et såkaldt sikkerhedsdatablad skal se ud: Her skal det blandt andet fremgå, hvor farligt stoffet er. Hvordan skal man beskytte sig. Hvordan skal det bortskaffes. Og så videre.

Det er de enkelte virksomheders ansvar, at der er et opdateret sikkerhedsdatablad, som medarbejderne har let adgang til, og som bliver efterlevet.

Men i virkelighedens verden sejler sikkerheden:  

- Mange datablade har en håbløs kvalitet. Det er op til den enkelte producent og importør at have styr på databladene relateret til anvendelsen af deres kemikalier. Men det sker ofte ikke. Der er alvorligt brug for at få ryddet op i butikken, siger Steffen Foss Hansen.

Den forkerte logik

Som i tilfældet med Sky-Light kan kemi altså tages i brug, uden at databladene er gode nok, og dermed uden at der er styr på, hvordan medarbejderne beskytter sig. Der er ikke en egentlig forhåndsgodkendelse, som systemet er indrettet i dag.

Phillippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, råber vagt i gevær:

- Det er den forkerte logik: Hvis ikke man har informationer om giftvirkninger, betragter man stoffet som uskadeligt. Men bare fordi vi ikke ved noget, kan stoffet jo godt være farligt. Hvis ikke man har erfaringer med det, skal man ikke udsætte medarbejderne for stoffet. Det vil jeg kraftigt advare mod. Men det sker desværre hele tiden, siger Phillipe Grandjean.

Ingen sanktioner

Ét er altså hele den forebyggende indsats; hvordan virksomheder slipper afsted med at tage farlig kemi i brug uden at have styr på, hvordan man beskytter sig.

Noget andet er sanktioner: Altså bøde og fængselsstraf til ledelsen på virksomheden, der bryder loven. Her giver Arbejdsmiljøloven mulighed for at putte den ansvarlige direktør i fængsel i et år.

Arbejdstilsynet har ikke været i stand til at svare Fagbladet 3F på, hvor ofte denne paragraf er blevet taget i brug, når det handler om farlig kemi. Men Fagbladet 3F erfarer, at det sjældent sker.

3F er kritisk over for den praksis:

- Det er helt uhørt, at en virksomhed kan arbejde med farlige kemiske stoffer og kemikalier, uden at der er sanktioner, siger Ulla Sørensen, politisk ansvarlig for arbejdsmiljø i 3F.

Sky-Light: Vi er dybt berørte

Administrerende direktør i Sky-Light, Søren Kjær Larsen, fortæller i et skriftligt svar til Fagbladet 3F, at han mener, at virksomheden har taget “alle forholdsregler” omkring anvendelsen af stoffet og har “udvist rettidig omhu”.

Ifølge direktøren blev medarbejderne ved stoffets indførelse i 2009 påbudt at bruge briller, masker og handsker i arbejdet med PMDA.

Sky-Light mener, at de havde et engelsk sikkerhedsdatablad for PMDA og en dansk arbejdspladsbrugsanvisning i 2009 “helt i overensstemmelse med lovgivningen”, og at virksomheden fik et dansk sikkerhedsdatablad i 2015.