Ledigheden er mere end dobbelt så høj blandt unge med en lang videregående uddannelse end blandt unge med en erhvervsfaglig uddannelse. Det viser en ny økonomisk analyse fra 3F.
Er du ung, og skal du til at vælge uddannelse? Så er en erhvervsfaglig uddannelse et godt bud. Ledigheden blandt unge med en lang videregående uddannelse er nemlig mere end dobbelt så høj end blandt dem med en erhvervsuddannelse, som for eksempel tømrer- murer- eller kokkeuddannelsen.
En ny økonomisk analyse fra 3F viser, at mellem 2013 og 2019 er ledigheden blandt de 25-29-årige med en erhvervsfaglig uddannelse faldet fra ni procent til fem procent. I samme periode har ledigheden for unge med en lang videregående uddannelse ligget nogenlunde stabilt omkring 12.
Efterspørgsel på unge med erhvervsuddannelse
Jesper Grunnet-Lauridsen er økonom hos 3F og forfatter til analysen, der er baseret på de officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik. Han fortæller, at analysens resultater peger på en generel tendens, der har været længe undervejs og ikke skyldes corona-pandemien.
-Tallene tyder på, at der er stor efterspørgsel efter unge med en erhvervsfaglig uddannelse. Samtidig ser vi gennem en årrække, at mens antallet af unge, der vælger en lang videregående uddannelse er steget, så falder antallet, der vælger en erhvervsuddannelse.
Ifølge analysen er antallet af unge, der hvert år tager en lang videregående uddannelse, steget fra 17.000 i 2013 til knap 24.000 i 2019. For erhvervsuddannelserne er antallet faldet fra 32.000 til 26.000 i samme periode.
Humanister hårdt ramt af ledighed
Ifølge Jesper Grunnet-Laudridsen viser tallene, at stort set alle typer af erhvervsuddannelse har lav ledighed. Blandt de akademiske uddannelser har især humanistiske uddannelser høj ledighed, men også inden for mange andre fagområder er ledigheden høj blandt unge akademikere.
- Som det er nu, ser det ud til, at der er lidt for mange, der tager en lang videregående uddannelse og for få der tager en erhvervsuddannelse, hvis vi skal møde efterspørgslen på fremtidens arbejdsmarked, siger han.
Unge er bange for at blive fastlåst
Mathilde Tronegård er direktør i Studievalg Danmark, en organisation, der vejleder unge og især gymnasieelever om, hvilken uddannelse de skal vælge. Ifølge direktøren vælger unge uddannelse ud fra mange forskellige hensyn, såsom faglig interesse, jobmuligheder, geografi, prestige og familie og venners holdninger. Fælles for mange af de unge er, at de ser valget af uddannelse, som noget meget bindende.
Mathilde Tronegård fortæller, at de unge er optaget af hvilke typer af job, man kan få efter endt uddannelse. Nogle er dog bekymrede for at låse sig fast.
- Som vejledere ved vi, at uddannelse kun er et første skridt. Man kan specialisere sig, videreuddanne sig eller vælge et helt nyt fag senere.
Derfor er det ifølge direktøren nærliggende at tænke, at de unge fravælger job, som de ikke har lyst til at have i mange år.
- De unge spørger ofte sig selv: Kan jeg se mig selv i dét job også om mange år? Nogle tror, at når man vælger en uddannelse, så er man låst fast. De tænker, at de skal være i samme job i mange år. De ser desværre det at vælge uddannelse, som et mere skæbnesvangert valg, end det egentligt er.
