Lange dage på stranden og sene aftener med computer og Playstation er ovre. Mandag åbner folkeskolen og byder de nye 0. klasser velkommen. Men det, der burde være starten på et muntert og lærerigt skoleliv, er ikke en lige lykkelig historie for alle.

For børn med faglærte og ufaglærte forældre er skolen nemlig forbundet med flere problemer end for børn af langtuddannede forældre. Det viser en ny rapport fra Databasen Børns Sundhed, der er et samarbejde mellem danske sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed. Det gælder både, hvordan børnene generelt trives i skolen, men også særligt hvordan deres forhold er til deres skolekammerater.

Ifølge Lars Qvortrup, der er professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, skyldes det den kultur, som findes i skolen.

- Der er nogle mekanismer, der ubevidst støtter de børn, hvis forældre har en lang uddannelse. Det gælder både i klasselokalet og i skolegården, siger han.

I forhold til de langtuddannede er der nemlig dobbelt så mange ufaglærte forældre, der vurderer, at deres børn har problemer med de andre elever under indskoling. Hos børn af faglærte ligger det lidt under det dobbelte. Problemerne er blandt andet, at børnene oftere er enspændere, bliver drillet af de andre eller er mindre vellidt.

For mange bøger og for lidt praktisk arbejde skaber ulighed 

Rapporten fra Databasen Børns Sundhed viser, at forskellen i trivslen ikke forsvinder i takt med, at børnene bliver ældre.

Uligheden er stadig at finde i de ældste klasser, hvor elever med faglærte og ufaglærte forældre har flere bemærkninger til deres trivsel. Der er også flere i denne gruppe, der har det psykisk dårligt, end der er i den modsatte lejr.

Problemet er, at skolen er for boglig, og at undervisningen mangler variation, fortæller Lars Qvortrup. Og den variation skal også gælde undervisning, man klarer med hænderne.

- Forskellige børn skal ikke undervises på samme måde. De har forskellige forudsætninger og kræver forskellige ting, siger han.

Det er dog ikke kun mentalt, at der males et billede af ulighed. Det kan også ses i den fysiske sundhed.

For børn med forældre, der har taget en lang videregående uddannelse, er det kun omkring 1 ud af 10, der er overvægtige. I den anden ende af spektrummet er det 2 ud af 10 af de faglærtes børn og 3 ud af 10 af de ufaglærtes, der er registreret som overvægtige. Dette inkluderer også svær overvægt. 

Det sætter altså sine spor hos de elever, der har det mindre godt i skolen. Det gælder også ens fremtid, siger Lars Qvortrup. Det er nemlig vigtigt for børn at opleve, at de præsterer godt i skolen, og det kan lige såvel være i et køkken som i klasselokalet.

- Hvis man bliver skoletræt og mister troen på sig selv i skolen, så er det ikke særligt sjovt at starte på en erhvervsuddannelse. Det sætter sine spor. 

Enighed blandt rød og blå blok 

Det er ikke kun de danske forskere, der mener, at folkeskolen handler for meget om at læse og række hånden op. Det er også noget, som politikerne på tværs af midterlinjen er opmærksomme på.

I Politiken fortæller børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at de netop er ved at undersøge, om en mere praktisk skoledag kan hjælpe på børnenes trivsel.

- Vi er ved at kigge på, om det er det her, der er problemet. Hvis det er, hvad gør vi så ved det? Hvordan kan vi gøre, så eleverne sidder mindre på en stol og modtager undervisning ved tavlen. Og hvad kan vi gøre, så eleverne får mere indflydelse på deres skole hverdag?

Hun forventer, at flere elever vil trives, hvis skolen bliver mindre boglig. Hos blå blok mener Mai Mercado, undervisningsordfører for Konservative, også, at folkeskolen er blevet for alvorlig for børnene.

- Dengang jeg gik i 0. klasse, der lærte man måske noget om sorte og røde bogstaver. I dag er det hardcore undervisning fra dag ét. Det handler om at sidde på sin plads og række hånden op. Det er for stort et skifte fra ens børnehave.