Chefen skal skrive flere julekort til sine ansatte, end han plejer.

Ledigheden er banket så langt i bund, at vi skal tilbage til 2008 – før finanskrisen – for at finde så få uden arbejde, viser Den Økonomiske Redegørelse fra Finansministeriet.       

- Vi kan i dag konstatere, at dansk økonomi indtil nu er kommet godt igennem corona-krisen og er i stærk form, siger finansminister Nicolai Wammen (S) i forbindelse med præsentationen af redegørelsen.

Jobfest hos 3F’erne

Også 3F’s medlemmer strømmer i arbejde. I de foreløbige tal for november måned er der 900 færre ledige i 3F, så der kun er 9.100 arbejdsløse 3F’ere.

Det er det laveste niveau, lige så længe tallene går tilbage og endda lavere end lige før finanskrisen, som ellers var et lavpunkt.

Tallene plejer at være en strømpil for, hvordan det samlede tal for ledigheden bliver, og hvis det holder, så er arbejdsløsheden faldet med omkring 6.000 i november.

- Det har jo en kæmpe værdi for dem, der får arbejde, men også for samfundet, siger økonom i 3F Jesper Grunnet-Lauridsen, der har regnet på tallene.

Klar til jobskifte

Jesper Grunnet-Lauridsen understreger, at virksomhederne fortsat skal have muligheden for at tiltrække arbejdskraft.

Men han minder samtidig om, at 3F’s medlemmer var blandt dem, der blev hårdest ramt af nedlukningerne sidste år, da lufthavne, restauranter og taxaer måtte smække døren i hovedet på gæsterne.

- Nu sætter ledigheden så ny bundrekord. Det vidner om, at vores medlemmer er utrolig fleksible og klar til at tage det arbejde, der er, mener han.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer kalder de nye ledighedstal for ‘helt vilde’.

- Set fra et lønmodtagerperspektiv er det entydigt positivt, da det giver mulighed for at finde nyt arbejde eller få højere løn, siger han.

Penge fra sparegrisen

Han siger, at de lave ledighedstal skyldes, at politikerne har pumpet meget store pengesummer ud i samfundet og virksomhederne under corona-krisen.

- Samtidig har hjælpepakkerne holdt liv i virksomheder, som var gået konkurs under normale omstændigheder, altså hvis vi ikke havde haft corona, siger Michael Svarer.

Derved fastholder hjælpepakkerne ifølge Michael Svarer ansatte på arbejdspladser, som ville være lukket, hvorfor de ikke står til rådighed for de virksomheder, som nu mangler hænder.     

- Og så har dansk økonomi vist sig mere modstandsdygtig, end vi kunne forvente, siger han.

Risiko på sigt

Men selvom det er positivt for de ansatte, at de i højere grad end tidligere kan vælge og vrage mellem jobbene, så kan det have konsekvenser på sigt.

- Lønnen stiger, når der er stor efterspørgsel på arbejdskraft, og det kan sætte sig i virksomhedernes omkostninger, så de ikke er i stand til at konkurrere med udenlandske virksomheder og på sigt bliver tvunget til at fyre, siger Michael Svarer.    

Til trods for advarslen fra Michael Svarer, er der ingen tegn på, at situationen vil ændre sig foreløbig.

Således regner regeringen med, at beskæftigelsen vil stige med 68.000 personer til næste år. Det er betydeligt flere, end de regnede med i august, da de senest udgav en økonomisk redegørelse.

Hænder ikke i restordre

Økonom i 3F Jesper Grunnet-Lauridsen mener da også, at tallene stadig fortsat giver plads til lønstigninger i økonomien.

- Det tyder på, at vi endnu ikke har stor mangel på arbejdskraft, siger han.

En af grundene kan ifølge Jesper Grunnet-Lauridsen være, at danske virksomheder generelt har været gode til at få de danskere i arbejde, som befinder sig på kanten af det danske arbejdsmarked.