Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Den engelske fagforening kræver, at Amazon betaler profitten tilbage til forbrugerne, efter at selskabet tjente store penge på blandt andet mundbind og håndsprit.

Pascal Rossignol/Reuters/Ritzau Scanpix

Amazon har misbrugt sin markedsposition til at tjene store summer på salg af mundbind, håndsprit og andre værnemidler under pandemien.

Så kontant lyder anklagen fra den engelske fagforening Unite, som har indgivet en klage over den amerikanske tech-virksomheds metoder.

Det skriver avisen The Guardian.

Tyvedoblede prisen

Ifølge et 41-sider langt anklageskrift, som fagforeningens advokater har indgivet til de britiske konkurrencemyndigheder, har Amazon “udnyttet og misbrugt sin dominans” til at indkassere store profitter som følge af, at prisen på personlige værnemidler steg under corona-krisen.

En stigende efterspørgsel gjorde, at prisen på 50 mundbind eksempelvis steg fra 313 kroner til at blive udbudt til næsten 1.500 kroner, skriver The Guardian. Prisen på et termometer steg fra 350 kroner til 1.300 kroner, mens prisen på en særlig håndsæbe steg fra omkring ni kroner til over 220 kroner.

Amazon selv siger, at de ingen indflydelse har på prisen, og at de har iværksat og handlet imod, at folk udnyttede pandemien til at presse priserne i vejret.

Unite påpeger dog, at Amazon har taget kommission på priserne, som i flere tilfælde er steget med over 2.000 procent. De vil derfor have, at Amazon betaler profitten tilbage til forbrugerne.

Ikke en neutral platform

Den engelske fagforening køber heller ikke forklaringen om, at Amazon er en neutral platform, der ingen indflydelse har på varernes pris.

Amazon er “tæt involveret i prissætning, levering og markedsføring af produkter”, lyder det fra Unite.

Klagen går også på, at Amazon skulle benytte den data, tech-giganten opsamler om forbrugerne, til at cementere sin monopol-agtige status endnu mere.

En talsperson fra Amazon har udtalt til The Guardian, at der ikke er plads til at presse priserne hos deres platform.

- Vi arbejdede sammen med konkurrencemyndighederne for mere end et år siden for at stoppe nogle sælgeres forsøg på at udnytte den globale sundhedskrise. Vores handlinger var klare: Vi fjernede de varer, der indgik i de klager, og lukkede sælgernes konti, lyder det fra Amazon.

- Vi fortsætter med at overvåge vores forretning 24 timer i døgnet for at fjerne tilbud, der overskrider vores retningslinjer.

En talsperson fra konkurrencemyndighederne oplyser til Guardian, at de har modtaget klagen.