Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Beskyldninger om løftebrud mod regeringen efter, at man ikke længere vil ændre på regler om beskæftigelseskrav.

Det skabte stor glæde hos murersvenden Mousa Zare, da ministeren sidste år meldte om en ændring af reglerne. Nu skal reglerne ikke ændres alligevel.
Emil Hornstrup Jakobsen

Da det var en ren S-regering skulle reglerne laves om, så lønnet praktik skulle tælle med, når myndighederne regner ud, om en udlænding lever op til det såkaldte beskæftigelseskrav. Nu skal de nok ikke laves om alligevel, hvor det er en SVM-regering.

Det får i Politiken flere fagforeningsledere til at kritisere Socialdemokratiet:

- Det er helt håbløst, siger Mona Striib, forbundsformand i FOA.

Fagbladet 3F har tidligere skrevet om Mousa Zare. Han fik afslag på at få opholdstilladelse på grund af reglerne og blev reelt straffet for at uddanne sig. Havde han i stedet valgt at tage ufaglært arbejde, havde han opfyldt alle kravene for at få permanent opholdstilladelse.

LÆS OGSÅ: MOUSA KAN IKKE FÅ PERMANENT OPHOLDSTILLADELSE

Den tidligere S-regering havde ellers varslet reglerne ændret, så lønnet praktik skulle tælle med, når myndighederne gør op, om en udlænding har været i nok beskæftigelse til at få permanent ophold. Men det blev aldrig til noget.

Politiken har beskrevet, hvordan blandt andet industriarbejdspladser og plejehjem har ansatte, som takker nej til at uddanne sig på grund af kravene til permanent ophold. Det til trods for, at de gerne vil uddanne sig, og at deres arbejdsgiver gerne vil give dem løn undervejs.

Løftebrud

Mona Striib mener, at regeringen gør sig skyldig i løftebrud.

- Ja, det er det da. Jeg tænker, det er sjusk. Jeg tror faktisk, at regeringspartierne på tværs er helt enige i, at vi skal have styr på den arbejdskraftudfordring, vi har. Og vi skal have alle redskaber i brug. Hvor svært kan det være at snakke sammen«, spørger hun i Politiken.

Mangel på arbejdskraft er vort årtis største udfordring, mener hun. »Derfor er det totalt ufornuftigt ikke at satse på, at de mennesker, vi skal integrere her i landet, får en uddannelse, og at vi kan fastholde dem som en god, stabil og varig arbejdskraft, siger Mona Striib.

Forbundssekretær Søren Heisel fra 3F og forbundssekretær Kasper Palm fra Dansk Metal er på samme linje. De hæfter sig ved, at Kaare Dybvad Bek som udlændingeminister i S-regeringen i maj 2022 ville lave reglerne om.

LÆS OGSÅ: LÆRLINGE FÅR IKKE PERMANENT OPHOLD LIGE FORELØBIG

Kaare Dybvad Bek, der er fortsat som udlændingeminister i SVM-regeringen, ønsker ikke at stille op til interview. I en skriftlig kommentar har han tidligere sagt, at det er indholdet i regeringsgrundlaget, der er øverst på hans to-do-liste. Her er reglerne for permanent ophold ikke nævnt.

- Det er en søgt forklaring. Prøv at søge på, hvor mange gange der står 'faglært' i det regeringsgrundlag. Der står rigtig, rigtig mange gange, at det er det, man vil arbejde for. Det er lidt sølle, siger Kasper Palm fra Dansk Metal til Politiken.

Det er pudseløjerligt

I 3F er Søren Heisel »virkelig ked af« ministerens vending.

- Det er ikke en åbning af integrationspolitikken – det er ren logik, når man tænker på, hvad den danske stat mangler. Og når noget er logisk, skal det jo ikke stoppe en, at det ikke er skrevet ned på et stykke papir. Vi har set med andre lovforslag, at det ikke tager lang tid for regeringen at køre sådan noget igennem, siger Søren Heisel.

Han peger på, at regeringen har fremsat et lovforslag, der skal gøre det lettere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Og det lader udlændinge, der har taget en uddannelse i Danmark, få lovligt ophold i de efterfølgende tre år, mens de søger arbejde.

- Den person, som tager en erhvervsuddannelse, som får løn af sin arbejdsgiver, og som bidrager til det danske samfund, risikerer at blive sendt hjem. Samtidig importerer vi arbejdskraft fra tredjeverdenslande. Det er godt nok pudseløjerligt, siger han.