Efter erhvervsskolereformen fra 2015 er andelen af elever, der dropper ud af erhvervsuddannelser, faldet fra 29 til 24 procent. En god nyhed, men alle problemer er ikke løst endnu, mener 3F og Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier.
I mange år har det været svært både at tiltrække og fastholde unge på Danmarks erhvervsuddannelser, men ifølge tal fra Danmarks Statistik har EUD-reformen fra 2015 afhjulpet én af de problematikker.
Færre og færre unge dropper nemlig ud af de danske erhvervsuddannelser i løbet af det første uddannelsesår. Frafaldet for elever er faldet fra omkring 29 procent i skoleåret 2013/2014 til omkring 24 procent i 2015/2016. Det viser en ny analyse, der er baseret på tal fra Danmarks Statistik.
- Det er glædeligt, at vi mindsker frafaldet på uddannelserne, for det er skidt for både eleverne, der ikke får en uddannelse, samfundet, som mangler faglært arbejdskraft, og skolerne, der allerede har betalt for elevernes uddannelse, siger Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier.
Ny struktur kan skævvride tallene
Også hos 3F er man glad for udviklingen. Men Søren Heisel, der er forbundssekretær og politisk ansvarlig for uddannelse, har alligevel et par forbehold til tallene.
- Vi har i årevis kæmpet med et alt for højt frafald, og nu ser det ud til, at der endelig er nedgang, siger han og fortsætter:
- Men man skal huske på, at mange uddannelser siden reformen har fået en EUX-mulighed. Der starter eleverne med at gå længere i skole før praktikken end på andre erhvervsuddannelser. Derfor udskydes en stor del af det frafald, vi ofte ser mellem skole og praktik. Så når færre falder fra, kan det altså også være, fordi vi har fået en ny uddannelsesstruktur.
Ifølge analysen fra Danmarks Statistik er der en række faktorer, der især mindsker en elevs risiko for at droppe ud. Det er blandt andet sociale forhold som forældres indkomst og uddannelse samt elevens alder, køn og etnicitet, der har betydning.
- Det er trist, at undersøgelsen viser, at frafaldet er nedadgående, fordi de ressourcesvage nok ikke kommer ind på skolerne som før. Selvfølgelig har nogle elever ikke forudsætningerne for at gennemføre en uddannelse - men det var ikke reformens mål at mindske frafaldet ved at få færre til at starte på uddannelserne, siger Søren Heisel.
Ikke i mål med reformen endnu
Fra Danske Erhvervsskoler- og Gymnasiers side er man også opmærksom på, at man skal arbejde ekstra hårdt for at få de ressourcesvage elever igennem deres uddannelse.
- Vi skal især opkvalificere indsatsen for at hjælpe dem, der har det svært i starten. Dem, der måske akkurat kunne komme ind med deres snit fra folkeskolen. Derudover har vi et forslag til politisk forhandling i erhvervsskolepakken om, at der skal være mere fokus på at fastholde dem, der ikke kommer direkte fra folkeskolen. De dropper nemlig oftere ud end de yngre elever, siger Lars Kunov.
Reduktionen i frafald er klart størst hos elever med et folkeskolegennemsnit på 4 eller højere. Og faktisk er der næsten 40 procentpoint forskel i sandsynligheden for at falde fra mellem elever med de bedste og ringeste forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse.
- Det ser ud til, at der er kommet flere elever med rigere og uddannede forældre, og derfor falder frafaldet. Men jeg havde gerne set, at frafaldet var faldende, fordi erhvervsuddannelserne var bedre til at fastholde, og flere ville starte. Derfor er vi altså endnu ikke i mål med at få flere til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, siger Søren Heisel.
Og det er Lars Kunov enig i:
- Vi er tilfredse med tallene i analysen, men det betyder ikke, at vi er i mål. Vi skal stadig blive bedre til at fastholde især specifikke grupper på uddannelserne og desuden arbejde på at få stadig flere til at vælge en erhvervsuddannelse i første omgang.
Tilgangen til erhvervsuddannelserne har været faldende siden 2012, og den tendens har reformen endnu ikke formået at vende rundt.
