Alexander Sokoler3F ærgrer sig over faldet i uddannelsesklausuler. Borgmester og erhvervsorganisation advarer mod at stirre sig blind på værktøjer i stedet for resultater.
Antallet af unge uden praktikplads skal tælles i tusinder. Alligevel falder antallet af kommuner, som tvinger virksomhederne til at tage lærlinge.
Det viser en ny rapport udarbejdet af kommunikations- og analysebureauet Advice for 3F.
Hvor 19 procent af kommunerne i 2014 brugte uddannelsesklausuler, som forpligter virksomhederne til at tage lærlinge, når de løser opgaver for kommune-kroner, så er tallet i dag nede på 12 procent.
- Det er ærgerligt, at færre kommuner bruger klausuler på uddannelse, når over 12.000 unge mangler en praktikplads, og virksomhederne skriger på faglært arbejdskraft, siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.
Ifølge forbundssekretæren er klausulerne den bedste løsning, da de giver mulighed for at uddele bøder til virksomheder, der ikke tager lærlinge.
TJEK DIN KOMMUNE HER (ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET)
Socialdemokratiske forskelle
Odense Kommune er blandt de kommunale topscorere i rapporten fra Advice, når det kommer til at anvende og kontrollere uddannelsesklausulerne.
Borgmester Peter Rahbæk Juel fra Socialdemokraterne forklarer, at klausulerne sikrer mod slinger i valsen, når virksomheder udfører ordrer fra kommunen:
- Tager du ingen lærlinge, diskvalificerer det til et samarbejde med Odense Kommune. Så på den måde virker klausulerne til at garantere flere praktikpladser.
Han understreger, at et godt samarbejde med virksomhederne, så kommunen kan hjælpe med at finde den rigtige lærling, ligeledes er vigtigt.
Modsat Odense Kommune bruger det socialdemokratiske flertal i Herlev ikke uddannelsesklausuler, men såkaldte partnerskabsaftaler.
Aftalerne giver ikke kommunen mulighed for at uddele bøder og forpligter kun virksomhederne til at indgå i en dialog om praktikpladser.
Af samme grund får kommunen 0 ud af 100 mulige point i undersøgelsen fra Advice, men det bekymrer ikke borgmester Thomas Gyldal:
- Jeg har det klare udgangspunkt, at katten skal fange mus. Det er ikke så vigtigt, om den er sort eller hvid. Vores partnerskabsaftaler skaffer praktikpladser til Herlevs unge. Det er vigtigst. Ikke om vi bruger klausuler eller partnerskabsaftaler, siger han.
Thomas Gyldal henviser til, at kommunen i 2010 havde 36 unge uden praktikplads på bygge- og anlægsområdet. Året efter, hvor de var begyndt at arbejde med partnerskabsaftaler, var tallet faldet til to.
- Jeg vil gerne rose 3F for det vedholdende fokus på manglende lærlingepladser, men rapporten tegner et forkert billede, når vi falder skævt ud i undersøgelsen, siger han.
3F: Gyldal har ikke løst problemet
Kritikken af undersøgelsen preller af på 3F’s Søren Heisel, som henviser til, at 60 unge med bopæl i Herlev lige nu søger efter praktikplads ifølge Undervisningsministeriets hjemmeside, praktikpladsen.dk.
- Så det er jo ikke rigtigt, når Thomas Gyldal siger, at han har løst problemet. Jeg anerkender, at partnerskabsaftaler kan være et godt supplement, og at nogle kommuner kan have fine resultater. Men jeg mener, at uddannelsesklausuler er bedre, siger han.
Erhvervsorganisationen Dansk Byggeri, som var de første til at udvikle partnerskabsaftalerne sammen med Herlev Kommune, kalder uddannelsesklausulerne for et ”quick fix”.
- Men ude i virkeligheden, har vores medlemmer problemer, fordi klausulerne ofte indeholder urealistiske mål. Vi er nødt til at kigge på, hvilke byggerier og dele af byggeriet, som kan tage lærlinge. Og de kompetencer findes ikke altid i kommunerne, hvor det er jurister, som sidder og laver et udbud, siger underdirektør Louise Pihl.
Hun understreger, at dialogen i partnerskabsaftalerne er vigtig.
- Det sikrer, at praktikpladstallet bliver tilpasset, så vi får uddannet flest muligt, hvilket jo er målet for os alle sammen, siger hun.
Søren Kaj Andersen, Centerleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS, på Københavns Universitet, siger, det kan være fint med regler i form af uddannelsesklausuler:
- Men en overvejelse er, at de måske først virker, når der er lokale partere, som forpligter sig i et partnerskab.
